Ligebehandlingschef om stemmeret: Jeg er utrolig skuffet over dommen

Voksne med værger må ikke stemme ved valg. Mennneskerettighedsdomstolen kan blive næste skridt.

Ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt: Hvis vi nu får en ny form for værgemål, så har Højesteret ikke udelukket, at flere kan få stemmeret. (© dr)

- Jeg er utrolig skuffet over, at Højesteret har anlagt den her fortolkning af Menneskerettighederne.

Sådan kommenterer Maria Ventegodt dagens afgørelse om, at staten godt må fjerne stemmeretten ved folketingsvalg for personer, der økonomisk er sat under administration.

Maria Ventegodt er Ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder - som støttede fire psykisk syge personer, der havde anlagt sag mod Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Landsretten og nu Højesteret finder begge, at det ikke er i strid med Grundloven at nægte de fire personer adgang til at stemme ved folketingsvalget i 2015. Begrundelsen er, at de fire var at betragte som umyndige - og umyndige har ikke valgret til Folketinget.

- Nu er der så to spor at forfølge yderligere i denne sag. Det ene er et juridisk spor, hvor man kan lade Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg kigge på sagen. Det andet er et politisk spor, for Højesteret udelukker ikke, at man kunne give flere mennesker under værgemål stemmeret, forklarer Maria Ventegodt.

Hun siger, at Institut for Menneskerettigheder ubetinget støtter det politiske spor.

- Vi arbejder videre for, at flere får stemmeret i Danmark. Vi mener, det er et meget stort problem, at mennesker under værgemål får frataget retten til at stemme i Danmark. Hvis vi nu får en ny form for værgemål, så har Højesteret ikke udelukket, at flere kan få stemmeret.

Om Institut for Menneskerettigheder også støtter en anke af Højesterets dom til Menneskerettighedsdomstolen afhænger af to ting: Dels at de fire personer og deres advokat går videre med sagen. Dels af en gennemlæsning af dommen og dens præmisser.

Christian Dahlager, der er advokat for de fire personer, fortæller efter samtale med en af klienterne Martin Rosenlid, at de agter at tage sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

- Der er en meget klar menneskeret, der siger, at man ikke automatisk må fratage stemmeretten fra folk, der søger om økonomisk beskyttelse, siger Christian Dahlager til Ritzau.

Facebook
Twitter