Danmarks mest almindelige store måge – sølvmågen – er den frække dreng i klassen.

Den er ikke bleg for at stjæle andres mad, den roder i skraldespandene, og den laver en masse larm og spektakel, hvor end den kommer frem.

Men nu kan der måske komme lidt mere ro på.

Efter at minkfarmene blev lukket ned i efteråret sidste år, er et godt spisekammer for sølvmågerne nemlig forsvundet, og det kan betyde, at der bliver lagt en dæmper på mågeplagen.

På minkfarmene yndede sølvmågerne at hugge minkenes foder.

Foderet, som blandt andet består af fisk, blev på minkfarmene lagt ovenpå minkenes bure, og selvom farmerne forsøgte at forhindre det, kunne mågerne relativt let sidde på lur på tagene og samle foderet op, når det blev serveret eller gik tabt og røg gennem burnettet.

Med omkring 1.200 minkfarme i landet gav det et godt forråd for mågerne.

GPS-målinger lavet på en sølvmåge i Roskilde Fjord i 2018 viste, at den stort set dagligt besøgte fire til fem minkfarme for at finde mad.

Et af de steder, hvor der har været flest minkfarme og også flest sølvmåger er dog ved Limfjorden.

I området omkring den lille by Gjøl lå der 39 minkfarme, før minkene blev slået ned for at undgå coronamutation i minkene, og lige nu skulle der ved Nibe og Gjøl Bredning være masser af æg og unger i sølvmågernes reder.

Men det er ikke tilfældet.

Sølvmågerne i Aalborg og Lindholm har haft en nem rute til mad på minkfarmene ved for eksempel Gjøl.

Seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet Thomas Bregnballe har indsamlet data om en flok på 5.000 sølvmågepar, der holder til på en af øerne i området, og her er der en markant forskel fra tidligere år.

- Det er helt tydeligt, at det er slået fejl. De voksne fugle står bare i koloniområdet og kan altså ikke rigtigt få nogle unger på vingerne i år, siger han.

Bymåger har også nydt godt af minkfarme

Og det er ikke bare sølvmåger fra øer og holme, der har nydt godt af spisekammeret.

Fra Aalborg er der ikke meget mere end ti kilometer i fugleflugtslinje til Gjøl, og da sølvmåger snildt kan flyve ti, tyve, tredive og fyrre kilometer for at finde føde, er det meget sandsynligt, at også bymågerne har taget for sig af retterne på minkfarmene.

Derfor kan lukningen af minkfarmene også påvirke antallet af måger i byerne, og det vil Benjamin Nielsen ikke være ked af.

- Det kunne være dejligt, sukker han.

Benjamin Nielsen bor med sin familie i den lille by Lindholm nær Aalborg, hvor han i seks år har haft en mågekoloni på omkring 40 store fugle som nabo.

De holder til på taget af en nedlagt fabriksbygning, hvor de kan leve i fred for de fleste rovdyr. Men mågernes egen tilstedeværelse er langt fra fredelig.

Overvågningsbillederne herunder stammer fra en anden beboer i samme område som Benjamin Nielsen. De viser, hvor aggressive mågerne kan være.

De flyver tæt omkring Benjamin Nielsens have, skratter op og kan også finde på at dykke efter mad, hvis et af børnene tager et æble eller en anden lækkerbisken med sig ud i haven.

Det kan også hurtigt blive en klam fornemmelse at sætte sin fod eller hånd det forkerte sted.

- Her, her og her er der jo lort, siger Benjamin Nielsen og peger rundt.

- Det er ulækkert, og det er uhygiejnisk, siger han.

Derudover er nattesøvnen i Lindholm under angreb.

- Der er flere herude, der ikke kan sove om natten. Der skal jo ingenting til, før sådan nogle måger farer op.

Også godt for dyrelivet

Der er omkring 85.000 ynglende sølvmågepar i Danmark, og det er svært at sige præcist, hvordan lukningen af minkfarmene vil påvirke bestanden.

Men omkring Limfjorden, hvor der er mange nedlagte minkfarme, vil det undre Thomas Bregnballe, hvis ikke nedlukningen får en betydelig effekt.

Sølvmåger kan typisk blive 25 år gamle, og voksne måger er det svært at tage livet af, men hvis de får færre unger, vil det ændre bestandens størrelse fremover, siger han.

- Det kan selvfølgelig være, at andre fødekilder dukker op i Limfjorden eller ude til havs, men der er en del af de her sølvmåger, der vil få svært ved at finde føde nok til også at få unger på vingerne de næste sæsoner. Det vil betyde, at der over en årrække vil begynde at opstå mangel på nye rekrutter.

Det er ikke bare vi mennesker, der kan glæde os over mindre mågeballade.

Også dyrelivet vil have godt af lidt færre sølvmåger, lyder det fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

- Der er steder, hvor sølvmåger kan påvirke andre fuglebestande. For eksempel på øer, hvor de kan snuppe andre fugles æg og unger, siger Knud Flensted, der er biolog hos DOF Birdlife.

Faktisk har der i mange år været en unaturlig stor bestand af sølvmåger i visse dele af landet. Omkring Limfjorden er bestanden gået fra nogle hundreder til 25.000.

Hvor det de senere år er minkfarmene, der har holdt hånden under dem, var det tidligere åbne lossepladser og fiskeaffald, der blev smidt overbord fra bådene, som gav mågerne gode levevilkår.

Med andre ord er det altså mennesker, der har givet sølvmågen gode betingelser for at brede sig - og ikke naturen.

Derfor kan der være god grund til at rette lidt op igen, så sølvmågen ikke bliver for dominerende.

- Det vil være fint at få genskabt balancen, siger Knud Flensted.

Det er Thomas Bregnballe fra Aarhus Universitet enig i.

- På nogle fugleøer har sølvmågerne fyldt alt, så andre mere sårbare arter som hættemåger, klyder og terner har måttet fortrække til andre ynglesteder. Så for de arter, der er blevet skubbet ud, kan man godt sige, at det er godt nyt, at der måske om ti år vil være færre sølvmåger.

I Lindholm har Benjamin Nielsen ikke noget imod, at en lille del af flokken bliver hængende.

- Det er ikke fordi, de skal væk-væk. Solsorten er en dejlig fugl, og det er mågen også, men bare ikke en 30 til 40 stykker lige ved siden af der, hvor man bor.