Magnus krammer ikke bedstemor: Det er lidt det samme, som når man møder pølsemanden

Lektor frygter, at vores ændrede sociale adfærd varer længere end Covid-19.

Sociolog Anders Petersen kalder det bizart, at vi har kunnet vænne os til, at vi ikke er sammen med andre mennesker (Arkivfoto). (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Da politiet i weekenden udstedte de første opholdsforbud i Danmark, var det i bund og grund et udtryk for, at vi som mennesker er sociale:

- Vi kan sagtens adlyde regler og

retningslinjer
, men det strider mod det at være menneske, at vi ikke må kramme, kysse og være sammen i store forsamlinger, siger lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Anders Petersen.

Vennerne Jan Reuter Sørensen og Magnus Beck-Nielsen mødes på havnen i Aalborg, men ellers foregår den meste kontakt med venner og familie digitalt: 'Man vænner sig til den manglende fysiske kontakt', lyder det fra dem begge. (Foto: Emilie Jensen - DR Nordjylland)

Derfor kan vi også kun overholde myndighedernes anbefalinger til en vis grænse.

Alvoren i forhold til Covid-19 blev tydelig for alle, da landet lukkede ned, og det fik da også mange til at ændre social

adfærd
.

- Det er efterhånden ved at være så indlært, at vi ikke krammer, og det vænner man sig til, siger Magnus Beck-Nielsen, der studerer til ernæringsassistent på Tech College i Aalborg.

Når han skal snakke med vennerne foregår det efterhånden mere og mere

digitalt
, og kammeraten Jan Reuter Sørensen, der er tjenerelev i Hirtshals, mærker også den ændrede
adfærd
:

- Min

omgangskreds
er blevet meget mindre under coronakrisen, så det er de samme
familiemedlemmer
og venner, jeg ser igen og igen.

Sværere at genvinde tillid

De mange udmeldinger om, at vi kan risikere at skulle holde afstand i måske op til et år, gør det også svært, og Magnus Beck-Nielsen savner intimiteten og tætheden, som man kan have med sine venner og sin nærmeste familie:

- Som det er nu, bliver det lidt det samme, om jeg snakker med pølsemanden eller med min bedstemor.

Fælles for de to venner er sætningen: ’Man vænner sig til det’, og det bekymrer sociologilektoren fra Aalborg Universitet:

- Jo længere tid den nye form for samvær får lov at være det normale, des sværere bliver det, at få tillid til andre mennesker igen, siger Anders Petersen.

Risikoen er ifølge ham, at vi bliver usikre på hinanden:

- 'Er der ikke noget med, at han vil kunne gøre mig og mine nærmeste syge'?

Normalt krammer Karolina Björg Kristinsdóttir 'rigtig meget', men nu følger hun sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og håber, at der snart kan krammes igen. (Foto: Emilie Jensen - DR Nordjylland)

Et samfund som vores bygger på stor tillid til hinanden. Det er

afgørende
for, hvordan vi omgås, og derfor er varigheden af de ændrede omgangsformer noget, der bekymrer:

- Det er vigtigt, at vi adresserer det her meget tydeligt, for mister vi tilliden til andre mennesker, vil det være den helt store katastrofe, siger lektoren i sociologi, der kalder det bizart, at vi har kunnet vænne os til, at vi ikke er sammen med andre mennesker.

Endnu fremmedartet at trække sig

Anders Petersen taler ligefrem om, at vi – når ’det her’ er overstået – skal ’lære’ at omgås andre mennesker igen.

Karolina Björg Kristinsdóttir studerer på Aalborg Universitet og får stillet sin ’hudsult’ med kram fra kæresten, men hun er bekymret for, at vi får en generation af berøringsforskrækkede:

- Jeg er selv typen der krammer rigtig meget, og det håber jeg, at jeg kan komme til igen, men jeg frygter også, at

opfordringen
til at undgå tæt kontakt har fæstnet sig så meget i samfundet, at vi afholder os fra det fremover, siger hun.

Det menneskelige behov for fysisk kontakt er forhåbentlig så stærk, at coronakrisen ikke på længere sigt ændrer vores sociale

adfærd
i negativ retning:

- Endnu virker det fremmedartet for de fleste at trække sig tilbage, når en anden person kommer tæt på med fremstrakt hånd, siger Anders Petersen, der håber, at det ikke bliver en almindelig tilstand.

Han har selv iagttaget hilseformer med ’albuestød’ og hæle, der bliver slået sammen, men det synes han, skaber distance:

- Det er nærhed, vi gerne skulle komme tilbage til, når det her ’eksperiment’ er ovre. Men vi ved det jo ikke, siger lektoren i sociologi på Aalborg Universitet.

Facebook
Twitter