Mand fundet død og forbrændt på græsplæne

En 19-årig mand er anholdt i sagen og forventes fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.

Politiet har afspærret et område i Nørresundby efter dødsfald. (Foto: Mikkel Skovsgaard © DR)

En borger fandt i morges en død og forbrændt mand på græsplænen ved bebyggelsen Arkildsdal 1 i Nørresundby.

Nordjyllands Politi betegner dødsfaldet som mistænkeligt og har derfor afspærret området, mens efterforskerne forsøger at afklare de nærmere omstændigheder.

På den baggrund har man nu anholdt en 19-årig mand fra lokalområdet, og sagen efterforskes som drab.

Nordjyllands Politi forventer at afholde grundlovsforhør senere i dag.