Mand lavede indholdsfortegnelse til 'onlinekatalog' med kvinder: 'Det var noget, jeg gjorde i min fritid'

Byretten afsiger dom i tilståelsessagen på tirsdag.

Over 300 kvinder søger om erstatning i en sag om deling af intime billeder, der behandles ved Retten i Aalborg. (Arkivfoto) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

I dag tog Retten i Aalborg hul på en lille del af en af danmarkshistoriens største sager om deling af private og intime billeder.

På anklagebænken sad en 25-årig mand fra Aalborg som tilstod at have hjulpet med at opsætte et

decideret
onlinekatalog med billeder af op mod 600 kvinder.

Manden har endnu ikke fået sin straf, men han erkendte, at han lavede en slags indholdsfortegnelse til kataloget. Det gjorde han ved at indhente

screenshots
fra kvindernes
Facebook-profiler
, som han knyttede til mappen med billederne af kvinderne.

Ifølge politiet kan der være tale om omkring 800 kvinder i kataloget, men det er indtil videre kun lykkedes at identificere cirka 600 af dem.

Bagmanden 'Uffe'

Den 25-årige mand er ikke bagmanden bag kataloget. Han er blot en mindre brik i det store billede.

Bagmanden går under navnet "Uffe", og det er ifølge politiet ham, der står bag indhentningen af billederne.

Den 25-årige fortalte, at han mødte "Uffe" på internettet, og at han kun kender ham fra den digitale verden.

I chatprogrammet Discord spurgte "Uffe", om der var nogen, der ville hjælpe med at identificere kvinderne fra kataloget. "Uffe" havde allerede navnene på kvinderne, og det var så den 25-åriges opgave at indsamle flere oplysningerne om kvinderne fra deres

Facebook-profiler
.

- Der var nogle kvinder, hvor der simpelthen var så mange, der hed det samme, at de var uidentificerbare, fortalte han i retten.

- Det var noget, jeg gjorde i min fritid, tilføjede han.

Han forklarede, at han ikke selv har haft adgang til kataloget. Den 25-årige fik navn, alder, hjemby - og fandt dem så på Facebook, hvor han tog

screenshot
. Billedet fungerede som "præsentation" i kataloget.

- Det, han manglede, var et lille Facebook-billede for at identificere.

Han forklarede, at han fik tilsendt nøgenbilleder af 10-15 kvinder som betaling for indholdsfortegnelsen.

Anklagemyndigheden
kræver manden idømt fem måneders betinget fængsel, mens forsvareren sigter efter en dom på 40-60 dages betinget fængsel.

Det var den oprindelige plan, at der skulle falde dom i dag, men dommen afsiges først på tirsdag.

Stort sagskompleks - ofre fik numre

Ved retsmødet kom det frem, at lidt over 300 har søgt om erstatning i sagen. Fordi der var tale om så mange ofre, besluttede retten, at det ville være for omfattende at læse samtlige navne på kvinderne op. I stedet gav man dem numre.

Kravene går fra 5.000 til 50.000 kroner hver.

Sagen om manden fra Aalborg og "Uffe" er en del af et større sagskompleks.

De forurettede kvinder i sagen vidste ikke nødvendigvis, at de var blevet en del af den slags byttekatalog, før slutningen af august sidste år.

På det tidspunkt sendte Nordjyllands Politi et brev til kvindernes e-boks, hvor det fremgik, at politiet var i gang med

efterforskningen
af en sag, der vedrører
uberettiget
videregivelse af nøgenbilleder. Sagen var blevet anmeldt i foråret 2018.

Politiet havde på det tidspunkt kun adgang til indholdsfortegnelsen, men ikke indholdet i de enkelte mapper.

Onlinekataloget lå på en server i New Zealand. Andre kunne skaffe sig adgang til billeder af de forurettede kvinder ved at bytte med billeder af andre kvinder.

Sagen begyndte hos Københavns Politi i juli 2017, hvor politiet fik en anmeldelse. Politiet anholdt efterfølgende en dengang 25-årig mand fra Aalborg, hvilket fik Nordjyllands Politi til at gå ind i sagen.

Også Nordsjællands Politi er en del af efterforskingen. Her meldte man i sidste uge ud, at en 25-årig mand fra Nordsjælland er blevet sigtet for overtrædelse af tre

paragraffer
i straffeloven, som omhandler blufærdighedskrænkelse, udbredelse af pornografiske fotos og film med personer under 18 år samt
uberettiget
deling af billeder.

Nordsjællands Politi oplyser, at også

NC3
, Rigspolitiets nationale center mod
cyberkriminalitet
, er en del af
efterforskningen
.

Facebook
Twitter