Mand og døtre sagde farvel til Linda: 'Hvis vi kun havde været ti, havde det ikke været til at bære'

Pårørende er taknemmelige for, at man trods coronavirus må være mere end ti ved bisættelser og begravelser.

Claus Grüners hustru Linda blev bisat to dage efter udmeldingen om nye begrænsninger for forsamlinger. (© (Privatfoto))

Det rammer store og små begivenheder, og også der hvor livet gør rigtig ondt, når der i denne tid er lavet regler for, hvor mange man må samles på én gang for at undgå smitte med coronavirus.

Claus Grüner og hans tre døtre mistede i starten af marts deres kone og mor Linda efter års sygdom. Hun blev 46 år gammel og skulle torsdag bisættes fra Ansgars Kirke i Aalborg.

Kun to dage forinden havde statsminister Mette Frederiksen meddelt, at man nu ikke må samles mere end ti personer.

Det gælder dog ikke bisættelser og begravelser, som er et af flere tilfælde, hvor man har gjort en undtagelse, mod at man følger en række andre betingelser.

Det er Claus Grüner evigt taknemmelig for.

- Hvis vi kun havde været ti, havde det ikke været til at bære, fortæller han.

Ville være svært at sige nej til familien

I stedet for en fast grænse på ti personer, kan kirkerne ligesom supermarkederne lukke flere ind afhængigt af bygningens størrelse.

Efter aftale med kirkens personale kan man give adgang til en person for hver fire kvadratmeter. Det kan lyde lidt teknisk, men ved Lindas bisættelse betød det, at 45 personer måtte komme ind i kirken.

Dermed blev der plads til hele den nærmeste familie, og Claus Grüner kom ikke til at stå i en situation, hvor nogle af dem måtte blive udenfor.

Det havde været svært, siger han:

- Det havde betydet, at noget af den tætte familie - søster, bror, mor og far - ikke kunne komme med. Tænk, hvis man ikke kunne komme med til sin egen søsters begravelse. Det kan man ikke sige nej til.

Havde fortjent meget mere

Da de pårørende kom ind i kirken, fik de sprittet hænderne af, og der måtte kun være personer på hver anden kirkebænk.

Efter bisættelsen skulle der desuden have været en mindesammenkomst med kaffe og brød, men den kunne ikke gennemføres, og familien skulle i videst muligt omfang også undgå at give kram undervejs.

Under normale omstændigheder var der måske kommet mellem 150 og 200 personer til bisættelsen. Alligevel er Claus Grüner glad for, at den kunne gennemføres nu.

Helt indtil de sad i kirken, var han nervøs for, om der skulle komme yderlige restriktioner, der kunne betyde en aflysning. Men hvis bisættelsen skulle udsættes, ville det være umuligt at sige, hvornår den kunne gennemføres.

- Pigerne siger, at mor har fortjent hundrede gange mere end det her, men sådan kunne det bare ikke være.

- Nu var dagen, som den var, og det er i hvert fald en dag, hvor hun vil smile ned til os og sige, at vi gjorde det så godt, som vi kunne, med det, vi havde at gøre med.

Må være plads til at sige farvel

Også præst ved bisættelsen, Ane Sund Katborg, der til daglig er sognepræst i Sulsted Sogn, er glad for, at bisættelsen kunne gennemføres med de betingelser, der nu engang var.

Hun har det svært med, at kirken lige nu må lukke ned for mange af de kirkelige begivenheder, og hun er også ked af, at ikke alle kan få adgang til begravelser og bisættelser.

Men det er vigtigt, at de fortsat kan finde sted, siger hun:

- Min påstand vil være, at vi godt kan passe på hinanden i den her tid og samtidig give hinanden det, vi har brug for rent menneskeligt og åndeligt. For eksempel at få lov at holde en bisættelse eller en begravelse for en, vi har mistet.

Generelt vil hun dog opfordre ældre og andre med svækket helbred til at blive hjemme, og hun vil også rette ind, hvis der skulle komme nye retningslinjer fra ministeriet, understreger hun.

Men hverken hun eller Claus Grüner håber, at det bliver tilfældet.

- Det er forfærdeligt, hvad der sker i Italien og i hele verden lige nu. Men hvis man ikke kan få lov at sende sin elskede kone eller et familiemedlem godt afsted, bliver det bare endnu værre, siger Claus Grüner.

Familien overvejer nu at takke ja til tilbuddet om en mindegudstjeneste senere på året.