Mange ubesvarede spørgsmål efter ransagninger hos Aalborg Kommune: 'Det er meget dramatisk og stort set uset'

Ifølge politiet blev adresser i København også ransaget i går som led i efterforskningen af samme sag.

Borgmesterens forvaltning centralt i Aalborg var én af de to kommunale adresser, der i går blev ransaget. (Foto: © Janus Nielsen, DR Nyheder)

Dagen startede højst usædvanligt på to adresser hos Aalborg Kommune i går.

National Enhed for Særlig Kriminalitet mødte nemlig op fra morgenstunden for at ransage hos både borgmesterens forvaltning centralt i Aalborg og hos By- og Landskabsforvaltningen i Nørresundby på den anden side af Limfjordsbroen.

Men dagen derpå er det stadig sparsomt med oplysninger om, præcis hvorfor politiet troppede op med en ransagningskendelse i hånden.

Men gårsdagens begivenheder har gjort indtryk hos borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

- Jeg er rystet og meget overrasket. Det, at politiet lige pludselig møder op med en ransagningskendelse, er ikke noget, jeg har prøvet før i min tid i Aalborg byråd.

- Men vi samarbejder fuldstændig med politiet. Vi er åbne og transparente, og de kan få alt, hvad de gerne vil have.

Ifølge Aalborg Kommune har politiet oplyst, at ransagningen er sket i forbindelse med efterforskningen af en sag om såkaldte udbygningsaftaler. Og det var kommunens IT-systemer, politiet bad om adgang til, fortæller Thomas Kastrup-Larsen.

Aalborg Kommune har tidligere fået alvorlig kritik for at have indgået aftaler, hvor de bad bygherrer betale for udgifter, som ellers er kommunale.

National Enhed for Særlig Kriminalitet har til DR oplyst, at Aalborg Kommune som forvaltningsmyndighed ikke er mistænkt i sagen.

Thomas Kastrup-Larsen har af politiet fået en lignende besked.

- Sådan som jeg kan forstå, er det ikke Aalborg Kommune, der er på anklagebænken. Om det så er tidligere medarbejdere, som man kigger på, eller hvad man præcist kigger på, det kan jeg ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt. Det er politiets efterforskning - og den må jeg ikke forstyrre.

Kunne det være tidligere medarbejdere, som kunne være sigtet?

- Det kunne det godt. Men det kunne også være andre. Og igen er det politiets efterforskning, og den må jeg ikke forstyrre. Derfor kan jeg heller ikke udtale mig i detaljer om, præcis hvem de efterforsker, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Thomas Kastrup-Larsen har været medlem af byrådet i Aalborg Kommune siden 1998. Siden 2014 har borgmesterkæden også hængt om halsen på socialdemokraten. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Ransagninger på adresser i København

Hos National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er man på nuværende tidspunkt sparsomme med at give yderligere oplysninger om aktionen i går – og sagen generelt.

Men i går bekræftede enheden til Nordjyske, at der var tale om ransagninger på flere andre adresser end blot i Aalborg.

- Det er korrekt, at vi har haft en koordineret aktion i morges i blandt andet Aalborg, et par andre adresser i Nordjylland samt i København. Det er sket som led i en efterforskning af en sag, som efterforskes af NSK, oplyste Camilla Palmann, kommunikationsrådgiver hos National Enhed for Særlig Kriminalitet.

Sagen om udbygningsaftaler strækker sig flere år tilbage i tiden, og i december sidste år landede resultaterne af en uvildig advokatundersøgelse af aftalerne.

Her fik Aalborg Kommune alvorlig kritik for at have indgået aftaler, hvor de bad bygherrer betale for udgifter, som ellers er kommunale. I undersøgelsen var der set nærmere på 27 af 57 sager - kommunen fik kritik i 21.

I juli stævnede udviklingsvirksomheden TN Udvikling Aalborg Kommune for 6,1 millioner kroner. Og Aalborg Kommune risikerer at skulle betale mange penge tilbage til bygherrer og entreprenører, der har følt sig presset ind i aftalerne, hvis de vælger at lægge sag an.

Sagen om de ulovlige udbygningsaftaler kostede to ledende medarbejdere i Aalborg Kommune jobbet.

'Kan simpelthen ikke mindes, det er sket før'

At Aalborg Kommunes adresser onsdag blev ransaget af politiet er højst usædvanligt, mener Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er meget dramatisk og stort set uset før. Jeg kan ikke komme i tanke om tilfælde, hvor en kommune er blevet ransaget af politiet på den her måde, siger han.

- Det sker en gang imellem, at politiet efterforsker en kommune, men at man bruger efterforskningsskridt som ransagning, kan jeg simpelthen ikke mindes er sket før.

At politiet har handlet, som de har gjort, tyder ifølge Roger Buch på, at det er en alvorlig sag.

- Politiet går ikke til et efterforskningsskridt som ransagning, uden de har en klar mistanke om, at der er foregået alvorlige forbrydelser. Det er ikke små fodfejl, som politiet går efter. Og når man gør det uanmeldt og ikke bare beder om at få adgang, så handler det også om, at man selvfølgelig frygter, at der er spor, man ikke får.

Borgmesterens forvaltning i Aalborg. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix Denmark)

Har påvirket medarbejdere

Hos Aalborg Kommune understreger borgmester Thomas Kastrup-Larsen, at politiet ved gårsdagens ransagning fik adgang til det, de bad om. Og at kommunen ikke stiller sig i vejen for politiets arbejde.

- De kunne bare have sendt en mail, så ville de have fået det hele udleveret uanset hvad. Vi er transparente og vil gerne udlevere alt, hvad der kan være af forskellig art, som politiet kan være interesseret i.

Kommunen har blandt andet IT-servere placeret ved borgmesterens forvaltning, og dem har politiet fået adgang til, fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Gårsdagens oplevelser har også påvirket kommunens medarbejdere på de to adresser, fortæller Rådmand for By- og Land Jan Nymark Thaysen (V).

- En ransagning er selvfølgelig voldsom, og det er klart, at det sætter nogle følelser i gang, når der møder politi op på en arbejdsplads. Jeg er sikker på, at mine medarbejdere gerne havde været det foruden. Men nu er det sådan, det er, og det er åbenbart standardprocedure.

Thomas Kastrup-Larsen håber, at politiet snart vil fortælle mere om sagen offentligt.

- Jeg håber virkelig meget, at politiet snart vil gå ud at sige noget mere. Så længe der er en usikkerhed i forhold til, hvem de efterforsker, og hvad de efterforsker, så giver det anledning til mange forskellige tanker og teorier om, hvad de kigger på.