Mens et forbud mod minkavl er til debat, lukker Bjarne landets sidste rævefarm

Det er 12 år siden, det blev besluttet at udfase ræveavl i Danmark. Er turen nu kommet til mink?

(Foto: Alberte R. Kling-Petersen - DR Nordjylland)

Det er en stille formiddag i Voerså.

Den lille havneby ser ikke ud til at have så frygteligt meget med omverdenen at gøre, som den ligger der under efterårssolen og den vældige blå himmel midt i Vendsyssel.

Men i et af husene bor Bjarne Mechlenburg med sin kone Jane, og Bjarne er en mand, der gennem tiden har fået både politikere og aktivister til at valfarte til stedet og til at finde de allerværste gloser frem.

Han er ræveavler. Danmarks sidste. Og det er for nogen en kontroversiel beskæftigelse.

Egentlig blev ræveavl forbudt i Danmark for 12 år siden, og de fleste havde nok glemt eller måske slet ikke opdaget, at der også i 2020 findes ræveavl her i landet. Men det gør der.

For tre uger siden oprettede medlemmer af dyrevelfærdsorganisationen OASA Facebook-siden 'De Glemte Danske Ræve' med den intention at få skabt opmærksomhed om Bjarnes farm og at få den lukket ned hurtigst muligt.

Men på en måde kom de for sent.

For på det tidspunkt havde Bjarne Mechlenburg allerede besluttet, at det skulle være slut ved årets udløb, selvom han i princippet kunne fortsætte til udgangen af 2023.

Mens mange diskuterer fremtiden for landets mink, og hvad der skal ske med minkavlerne på den anden side af corona, er det her historien om Bjarne Mechlenburg, og hvordan ræveavl blev forbudt i Danmark.

Fandt de første ræve på stranden

For at få begyndelsen med skal vi 45 år tilbage i historien, til midt 70’erne, hvor Bjarne Mechlenburg arbejdede som reservedelsekspedient ved en bilforhandler, mens han brugte fritiden på at fiske. Det gør han i øvrigt stadig.

En dag, da han var ude for at fange rødspætter og kom ind til stranden, så han to løsslupne blåræve løbe rundt i sandet.

Han kendte lidt til sagen, da hans far udover at være slagtermester selv holdt et mindre parti ræve. Så han tog sit landingsnet og fangede dem begge to, som var det fisk i havet.

Rævene var begge hunner og hjemme i stalden hos faren, blev de gjort med unger. Den ene fik 12 styk, den anden 20.

Og selvom en lille håndfuld døde, inden de blev ret store, så Bjarne Mechlenburg muligheder, og han besluttede at starte sig egen lille farm.

Bjarne Mechlenburg har haft sin rævefarm i 45 år. Han har i alt 3.200 ræve. (Foto: Alberte R. Kling-Petersen - DR Nordjylland)

Det har ikke været unormalt, at man som minkfarmer også har haft ræve eller omvendt. Men Bjarne Mechlenburg satsede alene på rævene.

Dengang blev der ikke stillet spørgsmål ved dyrevelfærden, som der gør det i dag, husker han.

Det er ikke fordi, der ikke var dyrevelfærd til. En organisation som Dyrenes Beskyttelse går helt tilbage til 1875, mens Kopenhagen Fur (Dansk Pelsdyravlerforening) først blev stiftet i 1930.

Men hver tid sin dagsorden.

Rævefarmene blev debatteret op gennem 90’erne, men blev først rigtigt en varm kartoffel i slutningen af 00’erne - samtidig med diskussioner om grisetransporter.

Nye regler gav lort i pelsen

Det gik for alvor løs i 2008, og det blev med Bjarne Mechlenburgs rævefarm som omdrejningspunkt.

Allerede året forinden var der efter pres fra de røde partier indgået en politisk aftale om at forbedre rævenes forhold.

De skulle have dobbelt så stort et burareal. De skulle havde adgang til en hule, en sandkasse at grave i samt fast bund i en del af buret.

Men da ræveavlerne frem mod årsskiftet begyndte at ændre forholdene for de første ræve, berettede både Bjarne Mechlenburg og andre ræveavlere om problemer.

I stedet for bedre forhold tydede meget på, at rævene fik det ringere.

Ræveflokken på Bjarne Mechlenburgs består ikke af røde ræve, som vi kender fra den danske natur, men af blandt andet blåræve og sølvræve. (Foto: Alberte R. Kling-Petersen - DR Nordjylland)

Den faste bund i burene resulterede i, at rævenes afføring og urin satte sig i pelsen, fordi det ikke faldt ned gennem trådnettet som førhen. Hulerne gjorde desuden dyrene sky og bange.

Avlernes erfaring blev bakket op af videnskaben.

Større bure var en god ting, men det var åbenlyst, at det ikke var til rævenes fordel at vade rundt i deres egne ekskrementer.

- Ræven er ligeglad med, om der er trådnet eller fastplade i bunden. Den har heller ikke behov for at grave, slog lektor fra Københavns Universitet Leif Lau Jeppesen fast over for Nordjyske Stiftstidende.

'En koncentrationslejr for dyr'

Kritikken fra avlerne førte til, at forbedringerne blev suspenderet.

I stedet blev hele Folketingets rets- og fødevareudvalg inviteret på besøg på Bjarne Mechlenburgs rævefarm i Voerså, hvor politikerne med egne øjne kunne se, hvorfor de nye regler var uhensigtsmæssige.

Men hvis man troede, at besøget ville løse problemerne, så gik det lige stik modsat.

For Lene Espersen (K), der på det tidspunkt var justitsminister, stod det klart, hvor galt det kunne gå, når politikere forsøgte at blande sig i noget, de ikke havde forstand på.

SF’s Kristen Touborg, der var en af de fremmeste fortalere for at forbedre forholdene, mente til gengæld, at årsagen til problemerne var, at Bjarne Mechlenburg og ræveavlerne gjorde for lidt for at holde de nyindrettede bure rene og i virkeligheden modarbejdede forbedringerne fra start.

Endeligt var der Dansk Folkeparti.

Om en måned begynder pelsningen af Bjarne Mechlenburgs dyr. Skindene ryger som oftest til Kina. (Foto: Alberte R. Kling-Petersen - DR Nordjylland)

De havde på det tidspunkt en skrap dyrevelfærdsordfører i form af Christian H. Hansen.

I et indslag i tv-avisen nøjedes han med at konstatere, at ræve i bur var noget af det værste, han havde set.

- Det, jeg har set her i dag, er koncentrationslejr for dyr, sagde han med Bjarne Mechlenburgs staldbygninger i baggrunden af billedet.

Et udsagn der i øvrigt blev bakket op af Dyrenes Beskyttelse.

- Vi er helt enige i sammenligningen om, at rævefarme er koncentrationslejre for dyr. Så det skal vi bare have stoppet øjeblikkeligt, sagde direktør Ole Münster fra Dyrenes Beskyttelse.

Fra bedre forhold til forbud

Det kiksede forsøg på at give dyrene bedre forhold førte nu til en diskussion om helt at nedlægge farmene.

Et par måneder efter besøget foreslog Socialdemokratiet at sløjfe farmene nu og her. Til gengæld ville avlerne få fuld erstatning for deres tab.

Kort tid efter kom regeringen bestående af Venstre og Konservative med et lignende forslag.

De ville også nedlægge farmene, men i stedet for at betale erstatning og nedlægge alle farme med det samme, ville man give dem, der havde været i hvervet længst, en årrække til at fortsætte, så deres arbejde ikke gik spildt over en dag.

Og da de fik Dansk Folkeparti med på det, var det sådan, det blev.

15 års frist til Bjarne

Som den eneste i landet, der levede fuldt ud af ræveavl, fik Bjarne Mechlenburg hele 15 år til at køre videre.

Han havde ellers gerne taget imod en erstatning, og han forsøgte også senere at køre en retssag mod staten for at få den tildelt.

Men i sidste ende besluttede han sig i stedet for at fortsætte så længe som muligt og at få det maksimale ud af det, han havde bygget op.

Han var gerne fortsat helt indtil den 31. december 2023, hvis han kunne.

Men med en nylig overstået hjerteoperation og stor økonomisk usikkerhed under epidemien, har han alligevel besluttet sig for, at det rigtige tidspunkt at stoppe på er kommet.

- Der er ikke nogen økonomisk gevinst ved at køre videre de næste par år. I bedste fald kommer jeg til at arbejde gratis. Så kan jeg lige så godt stoppe nu, siger han.

Stolt over sit arbejde på farmen

Selvom rævefarmen altså siden 2008 har været påklistret et forbud af hensyn til dyrevelfærden, er Bjarne Mechlenburg stolt af det, har han bedrevet, og han havde gerne overdraget farmen til sin søn, hvis han havde haft mulighed for det.

For det første er der selve produktet.

Rævenes skind er stærke, og de bliver ikke slidt op på en enkelt vinter, som det er risikoen med mere kunstigt fremstillet tøj. På den måde kan man argumentere for, at produktionen af ræveskind er mere bæredygtig end så meget andet.

Derudover er rævene næsten aldrig syge.

Ud af de 3.200 dyr, han har plads til på farmen, er det kun ganske få, der mister livet undervejs i produktionen - under én om måneden.

Og modsat for eksempel svinebesætninger, er der kun sjældent brug for behandlinger med antibiotika og anden medicin.

Rævene lever i bur, men de er sunde og raske, siger Bjarne Mechlenburg.

Det vidner det seneste besøg fra myndighederne også om.

Så sent som i onsdags fik han uanmeldt besøg af politiet og Fødevarestyrelsen, fordi der var indgivet en klage med påstand om uforsvarlige forhold på farmen.

Ifølge Bjarne Mechlenburg kom den fra Dyrenes Beskyttelse.

Men der blev, ikke overraskende for Bjarne, ikke fundet noget, der kunne bakke anklagen op.

Efter pelsningen vil Bjarne Mechlenburg fryse flere af skindene ned. På den måde, kan de gemmes og blive solgt på det bedst mulige tidspunkt. (Foto: Alberte R. Kling-Petersen - DR Nordjylland)

I det hele taget ville Bjarne Mechlenburg ønske, at aktivisterne i højere grad satte sig ind i sagerne, inden de kom med beskyldninger mod ham, og at de i højere søgte dialog frem for krig.

Flere gang er aktivister trængt ind på farmen for at lave videooptagelser af forholdene.

Senest til brug på Facebook-siden 'De Glemte Danske Ræve', som vi omtalte i starten af artiklen.

Bjarne Mechlenburg kan godt forstå, at dyrevelfærd fylder mere, end det gjorde førhen, og han synes, det er fair at mene, at dyr ikke skal leve i fangenskab.

Men han mener, de opfører sig som 'bavianer' og 'abekatte', når de kravler ind over hans hegn, og han ville ønske, at metoden var en anden.

- Hvis de var kommet her og havde spurgt, om de måtte komme ind, havde de også fået en plads ved bordet. Så kunne vi have talt om det over en kop kaffe.

- I dag sidder man bag skærmen og skriver ting. I gamle dag kunne man da snakke sammen, siger han.

Men han er blevet hårdhudet gennem årene. For gammel til at 'pøle' med det, der bliver skrevet om ham. De folk, der bor i området og er ham nærmest, ved til gengæld, at forholdene er i orden, siger han.

Tager ikke minkavlerne med i faldet

Spørgsmålet er så, om Bjarne Mechlenburgs endeligt som rævefarmer, kommer til at gentage sig for landets minkavlere.

Flere lande som Holland, Polen og Norge har allerede forbudt minkavl eller er på vej til det, og coronavirus i over hundrede besætninger i Danmark har på ny sat pelsdyravl på dagsordenen.

Men Bjarne Mechlenburg tvivler på, at det kommer så vidt herhjemme.

Der er mindst en afgørende forskel. Og det er størrelsen.

Da man besluttede at sætte en stopper for rævefarmene, blev der produceret 15.000 skind om året. Til sammenligning solgte Copenhagen Fur sidste år 26 millioner minkskind.

Og så længe, der er efterspørgsel på skindene ude i verden, er det svært at argumentere for, at vi ikke skal producere skindene herhjemme, hvor vi trods alt kan kontrollere produktionen, mener Bjarne Mechlenburg.

- Vi var et nemt lille offer. Vi var kun 16 avlere, da loven blev fremsat. Hvis de skulle lukke minkavlerne, så er det jo flere milliarder kroner, det handler om. Jeg tror, det er det, der er forskellen.

Artiklen bygger på interview med Bjarne Mechlenburg samt bidrag fra Nordjyske Stiftstidendes arkiv, DR’s arkiv og folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S). DR har desuden set den seneste rapport i forbindelse med Fødevarestyrelsens besøg på farmen.

Facebook
Twitter