Mentorstøtte til udsatte ledige møder hård kritik i ny rapport: 'Nogle ved slet ikke, hvem deres mentor er'

I flere tilfælde har kommunerne ikke styr på støtten til udsatte ledige.

Mentorordningen fungerer ikke som den burde, viser ny rapport. Arkivfoto: Jobcenter Frederiksberg - F86. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Hvis du som ledig har svært ved at finde ind på arbejdsmarkedet og eksempelvis slås med psykiske problemer, skal du have en mentor, der kan hjælpe dig tættere på job eller uddannelse.

Mentoren skal blandt andet hjælpe de udsatte ledige med at tackle stress og angst, sørge for, at de husker deres aftaler, og hjælpe med at få styr på deres fremtid.

Men desværre ser virkeligheden noget anderledes ud, og det er trist, lyder det fra Rådet for Socialt Udsatte.

En ny rapport lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor man har kigget på indsatsen på tværs af kommunerne, viser, at de borgere, der skulle have gavn af mentorhjælpen, ofte ikke kender formålet med støtten.

Nogle ved slet ikke, hvem deres mentor er.

- Jeg synes ikke, det er en særlig hyggelig rapport, siger Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Social Udsatte.

Rapporten dokumenterer også, at kommunerne i en tredjedel af sagerne ikke har tjekket op på, om mentorstøtten er leveret som aftalt.

- Det virker ærlig talt lidt godnat, at der er så mange fejl behæftet med det og så stor tilfældighed i forhold til, hvordan mentorstøtten er brugt. Så meget desto mere fordi det jo også er en hel del penge, man bruger på det, siger Jann Sjursen.

Mangler tilbud om mentor

Én af dem, der burde have flittig kontakt til mentorerne, men som ikke har det i dag, er Magda Bazuin.

Hun har været bisidder i foreningen Sind i Mariagerfjord og Aalborg kommuner i tre år, og hun har fulgt over 30 borgere med forskellige problemer.

Langt de fleste har slet ikke fået tilbudt en mentor af kommunen, selvom de har været på kontanthjælp, og på grund af psykiske problemer har de ikke været i stand til at følge de gængse aktiveringstilbud.

- Den eneste gang, mentoren blev bragt på banen, var, da én af borgerne havde været indlagt længere tid på psykiatrisk afdeling, fortæller Magda Bazuin.

I det tilfælde havde den pågældende borger ikke indflydelse på indholdet af mentorforløbet.

- Det var nogle ting, der blev besluttet fra kommunal side, og så var det bare sådan, det skulle være, siger hun.

Magda Bazuin kender også til flere tilfælde, hvor studerende er droppet ud af deres uddannelse på grund af angst, depression og stress. Her kunne en mentor have gjort en afgørende forskel, mener hun.

- Så ville de have mere overskud til at kunne fastholde studierne, i stedet for at ende på kontanthjælp, siger Magda Bazuin.

En umulig opgave

Når mentorordningen ikke fungerer, som den burde, kan det hænge sammen med, at de personer, der skulle være mentorer, har svært ved at være det, når det kommer til stykket.

Nogle af mentorerne bliver hevet ind fra private firmaer, men ofte er det socialrådgivere i kommunerne, der også skal fungere som mentorer.

Det er en særdeles vanskelig øvelse, siger Mads Bilstrup, der er formand for Socialrådgiverforeningen.

- Det er stort set en umulig opgave, for du kan ikke både være socialrådgiver og mentor på én og samme gang. Det er der ganske enkelt ikke tid til, siger han.

Rod i regnskaberne

Ifølge tal fra jobindsats.dk, der bygger på kommunernes egne indberetninger, har omkring 12.000 danskere på kontanthjælp og uddannelseshjælp i dag en mentor.

Men rapporten viser også, at man i 17 procent af de undersøgte sager ikke har registreret udgifterne i overensstemmelse med konteringsreglerne.

Det tyder på, at der er rod i regnskaberne hos kommunerne, der får 50 procent af udgiften til mentorernes løn refunderet af staten.

Det mener Thomas Bredgaard, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

Han har fulgt beskæftigelsesområdet i en årrække.

- Det står ikke direkte i rapporten, men det synes jeg godt, man kan læse mellem linjerne. Der er stadig nogle kommuner, der tænker mere på kommunekassen end på borgerne, siger han.

Der skal strammes op

Hos Kommunernes Landsforening afviser formand for arbejdsmarkedsudvalget og borgmester i Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen (S), at kommunerne kun har øje for pengekassen.

- Jeg kan klart afvise, at kommunerne arbejder på den måde, siger han.

Fra KL's side vil man nu have kommunerne til at se deres procedurer efter i sømmene.

- Vi vil opfordre de enkelte kommuner til at tage den op og kigge på, om der er nogle steder, man kan gøre det bedre og stramme op, siger han.

Der skal være tid til at løse opgaven, uanset hvem der får ansvaret, slår Thomas Kastrup-Larsen fast.

Loven om mentorstøtte ændres fra den 1. januar 2020, så det bliver kommunernes egen vurdering, der afgør, om en borger skal have en mentor eller ej.

Støtten er dermed ikke længere en ret for borgeren.

Facebook
Twitter