Helt almindelige familier tager en stadig større pædagogisk opgave på sig i forhold til at hjælpe og støtte udsatte børn og unge, der af den ene eller anden grund bliver anbragt uden for hjemmet.

Mens antallet af anbragte børn henover den seneste årrække er faldet, er det nemlig oftere plejefamilier, der bliver ansvarlige for de udsatte børns udvikling.

Den udvikling bekymrer professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet, Inge Bryderup.

Hun bider mærke i, at kun omkring halvdelen af anbragte unge i 9. klasse i 2015 havde fuldført folkeskolens afgangsprøve, mens kun en fjerdedel seks år efter 9. klasse har taget en ungdomsuddannelse.

- Tidligere blev rigtig mange børn og unge anbragt på døgninstitutioner, som havde interne specialiserede skoletilbud, hvor man kunne lave en massiv indsats i forhold til de børn, der havde store problemer på det felt og var med til at sikre, at mange af dem fik en 9. klasses afgangsprøve, siger Inge Bryderup.

Mens omkring 7.600 børn og unge i 2015 var anbragt i familiepleje, var blot 4.500 anbragt på opholdssteder og døgntilbud, hvilket er et fald fra cirka 6.000 i 2010.

Samlet set udgjorde familiepleje i 2015 58 procent af alle anbringelser.

Det bør give anledning til at se den store brug af familiepleje efter i sømmene, mener Inge Bryderup, der frygter, at familieplejen kan være utilstrækkelig i forhold til at sikre uddannelse for de unge, der har det allersværest.

- I og med at man anbringer flere i familiepleje, kan man i hvert fald tænke over, om der er en sammenhæng, siger hun.

Plejefamilie skal være den rigtige løsning

Hos Socialpædagogernes Landsforening (SL) ser man ligeledes med bekymring på udviklingen.

- Jeg håber, at hvert eneste barn i plejefamilie er der, fordi det er den rigtig løsning for det barn, siger formanden for SL i Nordjylland, Peter Kristensen.

- Det har ikke så meget med procenter at gøre, men at de er det rigtige sted og får den rigtige behandling, fortsætter han.

Peter Kristensen peger på, at der henover årene er blevet færre kommunale døgntilbud for børn og unge.

Det bør der ændres på, så familiepleje ikke ender med at blive den eneste valgmulighed for kommunerne, mener han.

- Det er et problem, at kommunerne næsten ikke har døgntilbud tilbage. Nogle af de allermest specialiserede opgaver burde kommunerne gå sammen om og have tilbud til, siger Peter Kristensen.

Et af de steder, hvor man i høj grad benytter sig af familiepleje, er i Brønderslev Kommune, hvor 92 ud af 105 børn er anbragt i plejefamilie, mens yderligere fire er i netværksplejefamilier. Herudover er syv på opholdssteder, mens to er på døgninstitutioner.

I kommunen arbejder man målrettet med at give anbragte børn og unge en hverdag, der er så tæt på det, andre børn har, men man er samtidig opmærksom på, at plejefamilierne ikke kan løse opgaven alene, påpeger børne- og familiechef i Brønderslev Kommune, Inge Gorm.

Derfor forsøger man at lave et helhedsorienteret tilbud i plejefamilierne, mens de børn, der ikke passer ind der, bliver placeret andre steder, siger hun:

- Min vurdering er, at en plejefamilie ikke ville kunne rumme de vanskeligheder, som de børn vi i dag har på døgninstitutioner og opholdssteder har, lyder det fra Inge Gorm.

I gennemsnit koster en anbringelse i en dansk kommune 690.000 kroner om året.