Messerschmidt vil have 'De' og 'fru' tilbage i folkeskolen – men det virker lidt gammeldags, siger elever

Læreren skal ikke være en kammerat, man kan hygge sig med, lyder det fra Morten Messerschmidt (DF).

Hjalte Frost Hjørringgaard Kjeldsen (tv.) og Peter Lemming Vejlgaard (th.) vil helst kalde deres lærere ved fornavn. (Foto: Rasmus Jungersen © DR Nórdjylland)

Der er alt for mange eksempler på elever, der enten er truende eller voldelige og ikke har den fornødne respekt over for deres lærer.

Det mener medlem af Europa-Parlamentet og kandidat til Folketinget Morten Messerschmidt, som i et debatindlæg på sn.dk vil have lærerens myndighed styrket.

Det kan blandt andet ske ved at genindføre hr. og fru som tiltaleformer i klasselokalet, foreslår han.

- Det er et spørgsmål om, hvad det er for en mentalitet, der er i folkeskolen – om læreren er en kammerat, du kan hygge dig med eller er dus med, eller om det faktisk er en myndighedsperson, siger han til DR Nordjylland og tilføjer, at folkeskolen skal være et sted, man lærer, og ikke et sted, man leger.

På Nøvling Skole syd for Aalborg er eleverne dog skeptiske over for politikerens forslag.

- Det vil være lidt underligt, for vi er vant til bare at kalde lærerne deres navne. Det ville virke lidt gammeldags, siger Hjalte Frost Hjørringgaard Kjeldsen, der går i 5. klasse.

Han og klassekammeraten Peter Lemming Vejlgaard anerkender, at der nogle gange er uro i klassen. Men det er der bedre løsninger på, siger Peter Lemming Vejlgaard:

- Hvis nu der er nogle, der laver for meget sjov, skal de måske lige have fem minutters pause, så de kan komme ud og tænke over tingene.

Ikke mindre træls over for fru Jensen

Heller ikke skoleleder på Nøvling Skole og medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse Lene Burchardt Jensen er umiddelbart klar til at ændre på tiltaleformen.

- Så ville jeg føle mig som en gammel dame på 90 år. De kalder mig Lene, for det hedder jeg jo, siger hun.

Lene Burchardt Jensen kalder episoder med vold og truende adfærd blandt elever for uheldig og træls.

- Men jeg tænker ikke, at man har mindre lyst til at være træls over for fru Jensen, end man har over for Lene, siger hun.

Behov for mere konsekvens

Morten Messerschmidt mener generelt, at der er problemer med elevernes disciplin i folkeskolen.

- Jeg synes, der skal være meget mere konsekvens over for de elever, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Vi har fået en utrolig rummelig folkeskole, og det er ikke nødvendigvis godt. Hvis man for eksempel er truende over for sin lærer eller medstuderende eller er decideret voldelig, så ødelægger det jo fuldstændig skolen og muligheden for, at alle andre, der godt kan og vil, kan lære noget, siger han.

Morten Messerschmidt peger på, at man i lande som Belgien, Tyskland og Frankrig har bevaret den formelle tiltaleform i skolerne.

- I den franske skole, som jeg på ingen måde betragter som mere sort eller andet end den danske, er der en anden distance og respekt omkring lærerne. Da jeg gik i folkeskole, der tror jeg nogle af de bedste lærere, vi havde, var nogle af dem, vi ikke var på fornavn med, siger han.

Godt med en tæt relation

Men skoleleder Lene Burchardt Jensen deler ikke opfattelsen, at eleverne i skolen mangler respekt over for deres lærere.

- Det synes jeg faktisk ikke. Hvis vores elever møder en lærer, der kan skabe en god og tryg relation og ved noget om det, man skal lære eleverne noget om, så har man som elev tillid til, at den her voksen vil mig noget rigtigt, som jeg skal være med i, siger hun.

Lene Burchardt Jensen ser heller ikke noget forkert i, at lærerne har en tæt relation til eleverne. Tværtimod.

- Det er også en, man skal kunne gå hen til, hvis man har slået sig og skal trøstes. Det er vigtigt med en god og varm og tæt relation, siger hun.

Facebook
Twitter