I dag går tæppet for verdens største teaterfestival for børn og unge i Hjørring. I løbet af den kommende uge vil ”April-festivalen” byde på over 160 forskellige forestillinger rundt omkring i den nordjyske kommune.

Men står det til hjerneforsker og tidligere professor ved Aalborg Universitet, Kjeld Fredens, så er en enkelt dag eller uge med teater slet ikke nok. Han så nemlig gerne, at drama blev prioriteret langt højere i skoler og institutioner både som fag og redskab.

Det kan ifølge Kjeld Fredens nemlig være et effektivt middel til at håndtere en lang række af de sociale problemer, som er opstået blandt børn og unge i de senere år.

Han peger på, at de danske skoleelever har fået sværere ved at samarbejde og indgå i sociale relationer, fordi de ikke er robuste nok til at håndtere de mange krav og indtryk, som den moderne verden giver dem.

Det kan i værste fald have store konsekvenser for børnenes trivsel og helbred.

- De mister robustheden og evnen til at tilpasse sig en uforudsigelig verden. De krymper ind, forsøger at blive individualister og lukker sig inde i en skal. Dermed risikerer de i den grad at opleve ensomhed, og så dukker angsten og stressen op, siger Kjeld Fredens.

Improvisation tvinger samarbejdet frem

Drama er i øjeblikket ikke på Undervisningsministeriets liste over obligatoriske fag i folkeskolen. Men det kan udbydes som valgfag i de ældste klasser.

Kjeld Fredens så dog gerne, at man allerede i indskolingen eller børnehaven begyndte at bruge dramaets forskellige værktøjer. Han mener, at man via teatret kan gøre børn og unge opmærksomme på, hvordan man håndterer udfordringer i hverdagen på en ufarlig måde.

Hvis man for eksempel har problemer i skolegården, så burde man i stedet for at indføre flere gårdvagter og mere skældud prøve at spille situationerne igennem som drama. Ifølge Kjeld Fredens vil eleverne dermed få en langt større forståelse for problematikkerne og give dem et større perspektiv.

Hvis man arbejder med at improvisere sådanne scener frem, vil eleverne tilmed også blive styrket i deres evne til at samarbejde og skabe dybere relationer til hinanden, mener Kjeld Fredens.

- Du kan ikke lave teater eller improvisation, uden at du hele tiden er opmærksom på samspillet mellem dig selv og den anden. Det giver en langt større empatisk forståelse for situationen og i forholdet til andre, og det kan dyrkes i dramaet, siger han.

Kreative fag giver mere fordybelse

De positive effekter fra arbejdet med drama genkender man også på Eriksminde Efterskole ved Odder i Østjylland. Her er der generelt stort fokus på en lang række kreative fag, som gennemsyrer elevernes hverdag på lige fod med dansk og matematik.

Kunstlærer på skolen, Jeppe Lentz Wildt, oplever ofte, at netop de kreative fag som drama, billedkunst eller musik er med til at styrke elevernes personlige engagement i en proces og dermed evnen til at fordybe sig.

- Vi oplever, at vores elever bliver meget bedre til at lytte og samtale med andre, fordi de formår at fordybe sig. Den selvforglemmelse, som opstår, når man samarbejder om at skabe for eksempel en teateropsætning, er enormt givende for elevernes sociale dannelse. De bliver simpelthen bedre til at tage kollektivt ansvar og styrket i at tage både selvstændige og fælles beslutninger, siger han.

For eksempel har det ikke været nødvendigt for Eriksminde Efterskole at indføre mobilpolitik. Eleverne har nemlig selv fundet et naturligt leje i brugen af de ellers så udskældte og forstyrrende mobiler. En effekt, som Jeppe Lentz Wildt blandt andet tilskriver elevernes evne til at fordybe sig i andre i stedet for at lukke sig inde i en skal.

Kunsten skaber udvikling

Kjeld Fredens mener også, at drama kan styrke fagligheden helt generelt blandt skoleeleverne. Elever fra skoler med høj prioritering af kunst og kreativitet klarer sig nemlig bedre på samtlige parametre end elever fra de mere ”kunstfattige” skoler, fortæller han.

- Vi lever jo af produktivitet og ideudvikling. Og sådan som skolen er indrettet i dag, så er der dæleme ikke mulighed for at udvikle ideudvikling. Vi snakker om kreativitet, men vi kvæler den stort set hele tiden. Så derfor er den kunstneriske retning sindssygt vigtig at få på plads igen, siger han.