Monica reddede sig selv ud af flammerne badehotel: Fire år efter halter sikkerheden gamle hoteller stadig

Arbejdsgruppe skulle undersøge brandsikkerheden på gamle hoteller, men ministeriet har ikke gjort andet end at udgive en pjece.

Hør Monica Ritterband fortælle om hendes oplevelse på Svinkløv Badehotel, da det brændte for fire år siden.

Natten til den 26. september 2016 vågner Monica Ritterband fortumlet på sit værelse på det gamle Svinkløv Badehotel ved den nordjyske vestkyst.

Det er hendes daværende mand, som rusker i hende.

Efterårsnatten betyder, at værelset er kulsort. Instinktivt rækker hun ud i mørket og forsøger at tænde lyset. Men der sker ingenting, når hun trykker på kontakten.

- Jeg hev ørepropperne ud af ørerne, åbnede vinduet og så hørte vi udenfor nogen råbe: 'Hotellet brænder! Hotellet brænder!'

Den gamle dør ud til gangen er svær at låse op. Men det lykkes til sidst at få den åbnet.

- Vi løb hen ad en gang og ned ad en stejl brandtrappe i undertøj og bare tæer.

Udenfor kan Monica Ritterband sammen med de andre gæster stå og se hotellet fra 1925 brænde ned til grunden.

- Nogle var ikke påklædte, andre var halv-påklædte, da de blev reddet ud. Jeg husker en kvinde, som var gravid i niende måned. Hun var røgforgiftet og stod der på bare fødder.

Branden på Svinkløv Badehotel rejste mange spørgsmål om brandsikkerheden på ældre hoteller i Danmark.

Men fire år efter branden har myndighederne ikke gjort andet end at udgive en pjece med gode råd til brandsikkerheden.

Det skuffer både hotelbranchen, beredskaberne og gæster som Monica Ritterband, der reddede sig selv ud af flammerne.

- Jeg oplever det som en hån mod os, der var tæt på at være brændt inde dengang for fire år siden, siger hun.

To års arbejde resulterede i en pjece

Efter branden på det gamle badehotel blev der af Beredskabsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til at forbedre brandsikkerheden på ældre hoteller.

Men efter knap to års arbejde i ‘Svinkløvgruppe og vurderinger i styrelser og ministerier er resultatet en pjece med gode råd - men ingen krav til de ældre hoteller om en bedre brandsikring.

- Den her proces får mig til at føle mig som en del af en nyfortolkning af Shakespeares komedie ‘Stor ståhej for ingenting’. Vi har ikke fået flyttet noget på nogen parametre. Brandsikkerheden er akkurat lige så ringe i dag, som den var, da Svinkløv Badehotel brændte ned til grunden.

Det siger Bjarne Nigaard, der er direktør for Danske Beredskaber, som var en del af arbejdsgruppen.

Han er frustreret over, at der endnu ikke er stillet krav til hotellerne.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik nogle regler, der fulgte med tiden, så vi alle kunne lægge os trygt til at sove både på ældre hoteller og kursuscentre, siger han.

  • Svinkløv Badehotel brændte natten til den. 26. september 2016. Hotellet blev bygget i 1925 og var Danmarks største træhus. (Foto: Benny Lind © Scanpix)
  • Branden opstod, fordi varmelegemet i en defekt tørretumbler smeltede. Fra kælderen spredte ilden sig hurtigt til resten af hotellet. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)
  • Hotellet rummede 36 værelser med udsigt ud over Jammerbugten mod nord og bakker og klitter mod syd. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)
  • Svinkløv Badehotel genåbnede i maj sidste år. Det er genopført som en næsten tro kopi af det gamle hotel. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)
1 / 4

Minister afviser at stille krav

I 2017 lavede Danske Beredskaber en undersøgelse, der viste, at der på 615 ældre hoteller og overnatningssteder i flere etager ikke var installeret automatisk alarmering ved brand.

Men boligminister Kaare Dybvad Bek (S) holder fast i princippet om, at en bygning er lovlig, når den opfylder de krav, der var på det tidspunkt, da byggetilladelsen blev givet.

Ved branden på Svinkløv Badehotel måtte gæsterne vække hinanden og selv redde sig ud af flammerne, fordi der ikke var installeret automatisk brandalarmering, der kunne vække og alarmere dem. Det var nemlig ikke et krav, da hotellet blev bygget i 1925.

Svinkløvgruppen blev nedlagt i slutningen af 2018. Herefter satte Danske Beredskaber sig alene sammen med en anden af arbejdsgruppens deltagere, hotel- og restaurationsbranchens interesseorganisation, HORESTA.

De to organisationer har sammen foreslået, at Boligministeriet stiller krav om automatisk brandalarmering - for eksempel med trådløse anlæg.

Men det afviser ministeren altså.

- Det er ærgerligt, at de mange timer, vi har siddet og samarbejdet med styrelser og myndigheder, kun munder ud i en pjece, siger Kirsten Munch Andersen, der er direktør for HORESTA.

‘Det kan meget vel koste menneskeliv’

Efter at kritikken fra HORESTA og Danske Beredskaber er blevet forelagt Kaare Dybvad Bek, skriver han i en mail til DR, at han nu vil indkalde begge organisationer til et møde.

Efter oplevelsen på Svinkløv Badehotel har Monica Ritterband flere gange selv skrevet til Boligministeriet og fortalt dem om situationen, samtidig med at hun har opfordret dem til at lave påbud.

For hende er det uforståeligt, at det ikke er blevet til mere end en pjece, og at ministeren afviser at stramme kravene til brandsikkerheden.

- Der er rigtig mange ejendomme i Danmark, der er brandfælder, som det gamle Svinkløv Badehotel var. Du skal ikke kigge dig om i mange provinsbyer, før du finder dem, siger hun.

Hun mener, at der stadig er stor risiko for de gæster, som vælger at overnatte på ældre hoteller, som hun selv gjorde tilbage i 2016.

- Hvis ikke der sker en ændring, hvis ikke der kommer et påbud, vil der på et tidspunkt komme en brand i en af de gamle ejendomme, og det kan meget vel koste menneskeliv, siger Monica Ritterband.

- Vi skal kunne bo og sove med en tryghed - og det kan vi ikke nu.

Svinkløv Badehotel blev genopbygget og stod klar igen i foråret 2019. Det nye hotel har automatisk brandalarmering installeret.

Facebook
Twitter