Mors og Thisted er afhængige af hjælp fra rige kommuner: 'Det ville være helt håbløst uden'

Flere kommuner kunne komme på kant med loven, hvis udligningen forsvandt.

Thisted Kommune er en af de kommuner, der hvert år modtager et stort millionbeløb fra de rigeste kommuner.

Uanset hvor man bor i landet, kan man nok have en fornemmelse af, at økonomien i ens kommune indimellem er stram.

At der for eksempel burde være flere penge til pædagoger i børnehaven eller mere personale på plejehjemmet.

Men hvis ikke der var et udligningssystem, der sendte penge fra de rige til de fattige kommuner, ville situationen være helt anderledes nogle steder.

Thisted Kommune er en af de kommuner, der hvert år modtager et stort millionbeløb fra de rigeste kommuner.

Helt præcis 357 millioner kroner i år.

Det er penge, der ville være svære at undvære, for økonomien har det hårdt nok i forvejen, mener blandt andre Dorte Søe.

Hun arbejder på borgerservice i Thisted og møder hver dag borgerne, når de skal have fornyet deres pas, flytte eller have ordnet et hvilket som helst andet problem.

Hun er også tillidsmand. Hvert år er der besparelser i Thisted Kommune, og ofte koster det stillinger blandt hendes kollegaer.

- Som kommunalansat ved jeg virkelig, hvad pengene bliver brugt på, siger hun.

- Vi ville ikke kunne opretholde den samme service over for vores borgere, hvis vi ikke fik de millioner.

'Landet ville gå i stykker'

Beregninger lavet på baggrund af tal fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at borgerne i Thisted Kommune faktisk ville være nødt til at betale fem procentpoint mere i skat, hvis de skulle have samme service som i dag uden hjælp fra udligningssystemet og de andre kommuner.

I nabokommunen Morsø skulle folk hive endnu flere penge op af lommen.

Her skulle kommuneskatten stige med 8,5 procentpoint fra i dag 25,8 procent til 34,3 procent. Oveni kommer de øvrige skatter som bundskat og topskat.

Dorte Søe sætter pris på, at andre kommuner er solidariske med Thisted Kommune, der tjener færre penge. (Foto: Sean Kelly Christensen - DR)

En højere skatteprocent ville dog næppe gøre området mere attraktivt eller give bedre betingelser på længere sigt, mener borgmester i Morsø Kommune Hans Ejner Bertelsen (V).

- Det ville være helt håbløst, og landet ville gå i stykker på det, hvis der ikke var en udligning. Man kan ikke holde til at have så store forskelligheder i et land som Danmark, siger han.

Uden højere skat ville det gå ud over velfærden, mener Dorte Søe fra Thisted Kommune.

- Altså man ville nærmest ikke have råd til at drive plejecentre, børnehaver og alle vores institutioner. Der ville jo ingen personale være på de steder, siger hun.

Står i avisen om sommeren

Der er ingen, der taler for helt at afskaffe udligningssystemet, men systemet er lige nu til stor debat.

Mens man i de fattige kommuner mener, at man skal have flere penge fra udligningssystemet, er de rige kommuner optaget af, at de ikke skal betale mere, end de gør i dag.

En af de kommuner er Gentofte Kommune.

Her koster udligningen i år kommunen 3,275 milliarder kroner, fordi Gentofte skal hjælpe med at holde andre kommuner oven vande.

Det svarer til 43.636 kroner per indbygger.

- Hvis man kigger i lokalavisen midt på sommeren, står der gerne, at nu ryger resten af de penge, vi får ind i år til andre steder i landet, lyder det fra Jørgen Petersen, pensionist i Gentofte Kommune.

Selvom det er mange penge, mener han dog, at det er helt fair.

- Selvfølgelig skal der være udligning mellem kommunerne, når der bor så mange rige her, siger han.

Samme synspunkt deler flere andre borgere, som DR har mødt på gaden i Gentofte.

Der er dog grænser for gavmildheden, mener borgmesteren i en anden velhavende kommune, nabokommunen Rudersdal.

- Det er helt i orden at aflevere til nødlidende nordjyske kommuner, til Langeland og til Lolland, men det er vanvid, når udligningssystemet overfører til velstående kommuner, siger Jens Ive (V).

Høje indkomster gør forskel

Når der kan være så store forskelle i, hvad kommunerne tjener, skyldes det, at beboersammensætningen varierer meget afhængigt af, hvilken kommune man bor i.

Det forklarer Marie Kjærgaard, der er senioranalytiker hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Der er væsentlig forskel på, hvor godt kommunerne er stillet i Danmark. Der er nogle kommuner, hvor borgerne har meget højere indkomst og tjener flere penge, og hvor man i nogle tilfælde heller ikke har brug for så mange af det offentliges og kommunens ydelser, siger hun.

Det gælder for eksempel overførselsindkomster, som kommunerne i nogen grad bliver kompenseret for gennem udligningssystemet.

Hvis ikke der var et udligningssystem, ville det få omfattende konsekvenser for de dårligt stillede kommuner, vurderer Marie Kjærgaard.

De ville blive nødt til både at skære i velfærden og at hæve skatterne.

- Omvendt ville de rige kommuner kunne sænke skatten og samtidig hæve serviceniveauet, så der ville altså blive meget større forskel på, hvilken service du ville få i en kommune sammenlignet med en anden, siger hun.

På kant med loven

Tænker man eksperimentet til ende, vil man uden et udligningssystem ligefrem kunne stå i en situation, hvor flere kommuner ville bryde loven.

- Nogle kommuner ville formentlig være nødt til at sænke serviceniveauet så meget, at det ville være svært at levere service til borgerne i overensstemmelse med den lovgivning, vi har på forskellige velfærdsområder, siger Marie Kjærgaard.

Uanset hvordan det går med forhandlingerne om en ny reform af udligningssystemet, er der det derfor også mere eller mindre utænkeligt, at det helt vil forsvinde.

Det kan Dorte Søe i Thisted Kommune glæde sig over.

Hun håber dog, at de fattige kommuner får lidt ekstra i kassen, når forhandlingerne er afsluttet.

- Man vil altid gerne have mere, så man kan yde en bedre service, siger Dorte Søe.

- Men det er jo et puslespil, der skal gå op, tilføjer hun.