Museumsdirektører: Ord som neger fortæller en historie

Vi skal hellere lære af historien end at udradere de ord, der støder os i dag, mener to museumsdirektører.

- Jeg synes, det er langt mere lærerigt for os og de mennesker, der føler sig stødt, hvis vi viser, hvordan vores verdensforståelse har ændret sig gennem tiden, siger Gitte Ørskou. (© KUNSTEN)

Når gamle kunstværker har fået titler, hvor ordet "hottentot" eller "neger" indgår, så fortæller det en historie.

Derfor skal der ikke laves om på titlerne.

Det mener både Holger Reenberg, der er direktør for kunstmuseet Heart i Herning, og direktør for kunstmuseet Kunsten i Aalborg og bestyrelsesformand i Statens Kunstfond Gitte Ørskou.

- Jeg synes, det er et vigtigt historisk vidnesbyrd, og at vi har en forpligtelse til at fortælle publikum, hvorfor værkerne hedder, som de hedder, siger Gitte Ørskou.

Hun er dermed uenig med sine museumskolleger på Statens Museum for Kunst i København, som ifølge Politiken har ændret ordene neger og hottentot til afrikaner i titlerne på 14 gamle kunstværker.

- Vi skal hellere forklare, at på det tidspunkt så man sådan på et menneske med afrikansk oprindelse, og sådan ville man ikke skrive i dag, siger Gitte Ørskou.

Museumsdirektør Holger Reenberg mener, at det skaber en uvidenhed blandt efterkommere af hvide kolonialister og efterkommere af kolonialisternes ofre, når det oprindelige sprog i kunstværkerne udrenses.

- I det øjeblik du ikke ved, hvordan sproget blev brugt, så har du ødelagt en historisk dokumentation, da sproget simpelthen er en enorm kilde til magt, siger Holger Reenberg.

På Kunsten i Aalborg bliver der ikke ændret i titlerne, men hellere tilføjet viden til beskrivelsen af værket.

Holger Reenberg tør ikke love, at alle kunstværker på Heart i fremtiden vil beholde deres originaltitler, hvis ordet "neger" indgår i titlen.