Når du sover fra vækkeuret. Når du kommer alt for sent ud af døren. Når chefen ånder dig i nakken, og opgaverne på arbejde tårner sig op. Eller når ungerne skal sendes afsted til fodbold, håndbold og spejder.

Når der er travlt og maven alligevel rumler, er der mange danskerne, som springer et måltid over og i stedet rækker ud efter en hurtigt og nem snack. Det viser en ny undersøgelse fra organisationen Landbrug og Fødevarer.

Især morgen- og frokostmåltidet må finde sig i at blive droppet til fordel for en hurtig müslibar eller banan. Og det skyldes især hverdagens travlhed, forklarer Nina Preis, som er forbrugersociolog ved Landbrug og Fødevarer.

- Derfor ser vi et behov for hurtig og nem mad, der smager godt og mætter. Oplevelsen af travlhed kan netop gå ud over vores mulighed for at sætte os ned i ro og mag nyde en frkost eller en morgenmad, siger hun.

Eftermiddags-snacken er mest populær

I undersøgelsen lavet af Epionion for Landbrug og Fødevarer, har man blandt andet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 1.000 danskere i alderen mellem 18-70 år.

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af danskerne spiser mellemmåltider eller snacks hver dag.

Det er især om formiddagen og om eftermiddagen, at danskerne snacker. Den helt klare vinder er sen eftermiddag mellem klokken 15 og 18. Her svarede 58 procent af deltagerne, som snacker, at det var her, de tyer til noget hurtigt, som kan stille sulten.

Men bare fordi man snacker, betyder det ikke, at man spiser noget usundt, påpeger Nina Preis.

- Snacks kan både være til lækkersulten og den faktiske sult efter mad. Det er også derfor vi ser, at både sunde og mindre sunde snacks er blandt favoritterne blandt dansker, siger hun.

Et nærmere kig på undersøgelsen viser desuden, at det hovedsagligt er kvinder, der snacker flere gange om dagen. Faktisk er der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd, der tygger løs flere gange om dagen.

Flest spiser aftensmad

Undersøgelsen har set på danske forbrugeres brug af mellemmåltider og snacks, men samtidig også spurgt, hvor mange der spiser de tre store hovedmåltider.

Og selvom der er små udsving fra år 2017-2018, så går tendensen i retningen af, at flere danskere snacker i stedet for at sætte sig til middagsbordet.

I år 2018 spiste 80 procent stadig morgenmad i hverdagene, mens det året inden var fire procent flere. Det samme fald i procentpoint har frokosten oplevet, hvor 86 procent svarer, at de stadig spiser hovedmåltidet midt på dagen.

Det absolut mest populære måltid er aftensmaden, hvor 95 procent svarer, at de spiser dette måltid.

Og Nina Preis forventer bestemt ikke, at hovedmåltiderne helt forsvinder.

- Det er hovedmåltiderne alt for vigtige til. Mange bruger netop hovedmåltiderne som en måde at samles på og hvor mad er noget man er fælles om. Især aftensmaden er jo virkelig noget, der samler en familie, siger hun.

Håndholdt og bite-size

Selvom flere danskere dropper hovedmåltiderne er ernæringsekspert, Morten Elsøe, ikke bekymret for danskernes sundhed.

- Generelt kan man trives på alt mellem ét og sytten forskellige måltider - det afhænger af, hvordan man sammensætter dem, og hvor mange kalorier der er i. Det er det, der gør den største forskel, siger han.

Men at droppe hovedmåltiderne - og spise mere mad mellem måltiderne - er generelt et skridt i den forkerte retning, mener Morten Elsøe. Mellemmåltiderne vi kaster ned i farten er nemlig ikke altid lige sunde.

- Ofte ser man, at det er en anden type mad, man vælger, når det skal gå hurtigt. Den type mad, man vælger, skal være håndholdt og bite-size. Det er typisk noget, der er hyper velsmagende og meget energitæt, siger han.

Det vigtigste er at vælge sine snacks og mellemmåltider på samme måde, som man sammensætter sine normale måltider, forklarer Morten Elsøe. Det betyder, at frugt og grønt stadig er det vigtigste. Derudover må vi gerne indtage noget, som også indeholder fuldkorn og protein.

Undersøgelsen viser i øvrigt - måske ikke så overraskende - at det især er unge og børnfamilier, som af og til springer nogle af hovedmåltiderne over. Men at den næste generation lærer at spise mellem måltiderne, bekymrer ikke ernæringseksperten.

- Det kan være godt nok, at vores børn lærer, at man skal spise, når man er sulten, og ikke når klokken rammet et eller andet bestemt tidspunkt, siger han.