Næsten en halv million danskere fik sidste år skatterabat på hjælp til hjemmet

Mange har benyttet boligjobordningen, men ordningen møder kritik fra ekspert.

Omkring 438.000 danskere har anvendt boligjobordningen i 2017. (© DR Nyheder)

Nyt tag, et rent toilet eller børnepasning.

I 2017 benyttede 438.000 danskere sig af boligjobordningen, der giver skattefradrag for serviceydelser og klimavenlige håndværksydelser. Ifølge Skatteministeriets udregninger svarer fradragene fra dette til 2.860 fuldtidssansatte håndværkere i et år.

En af dem, der har gjort brug af fradraget, er Lars Lyngdahl. Han skulle have nye vinduer og nyt tag på sit hus i Aalborg og kom i tanke om fradraget. Nu står taget færdigt, og fradraget er til at tage og føle på.

- Jeg var lige inde og tjekke, og jeg tror, at det er 12.000 kroner eller sådan noget, siger han.

Det er entreprenør og byggeleder Allan Mariendal fra firmaet Lund & Staun, der står bag renoveringen af huset. Og han har også godt kunnet mærke, at folk i højere grad er interesserede i boligjobordningen. De får mange ordrer, og mange spørger ind til fradraget.

- Hr og fru Jensen får udført lidt mere regningsarbejde, end hvis ikke der var et fradrag, siger han.

Mindre skatteregning for folk med højere indkomst

Omkring 14.000 flere har gjort brug af boligjobfradraget i 2017 end året før, viser tal fra Skatteministeriet udarbejdet for DR.

Det undrer ikke Bent Greve, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC.

Det handler om, at Danmark er blevet et rigere land, hvor mange har fået flere penge mellem hænderne - og om tid, mener han.

- Det er svært at få kabalen til at gå op med to mennesker på arbejdsmarkedet, og to eller flere børn, der skal bringes eller hentes og som gerne skal deltage i fritidsaktiviteter. Det betyder, at der, hvor folk kan finde aflastning, prøver de at finde aflastning, siger han.

Fradraget bruges af de rigeste

De, der gør brug af fradraget, er i høj grad danskere med en høj indkomst.

Hos folk, der har en indkomst over 700.000 om året, har 32,4 procent gjort brug af fradraget.

Hos gruppen med en indkomst under 200.000 om året ligger tallet på blot 3,8 procent.

Og det bekymrer Bent Greve.

- Når det er folk med højere indkomster, der bruger det her fradrag, så øger det uligheden i samfundet. Så kommer folk med højere indkomster til at betale mindre i skat, end de ellers skulle, siger han.

Økonomiske problemer

Men at folk med højere indkomster skal betale mindre i skat, er ikke det eneste problem ved ordningen. I hvert fald ikke hvis man spørger Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit.

Han fortæller, at byggesektoren havde det svært, da ordningen blev født tilbage i 2011. Det er ikke tilfældet i dag, hvor der nærmest er mangel på arbejdskraft. Og det kan føre til overophedning, mener han.

- Det er en bekymring, for hvis manglen på arbejdskraft bliver for stor, kan det give anledning til en usund acceleration i lønningerne. Det kan også brede sig til resten af økonomien, hvilket så kan betyde, at opsvinget herhjemme kan give problemer, siger han.

At der er travlt i byggebranchen, var også noget, Lars Lyngdahl fra Aalborg kunne mærke, da han hentede tilbud ind til renovationen af huset.

- Dels kunne vi mærke, at der var enorm stor forskel på, hvad håndværksmestrene ville have. Det er jo også en pæn måde at sige på, at man har nok at lave - ja, nogle havde slet ikke tid til at komme og give et tilbud.

Skatteministeren: Ikke en skjult topskattelettelse

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) tror, at en ændring af af boligjobordningen kan hjælpe på en overophedning.

Indtil nu har man kunnet trække visse service- og håndværksydelser fra i skat op til et loft på henholdsvis 6.100 og 12.200 kroner.

Det vil Karsten Lauritzen have lavet til en samlet pulje, så de i alt 18.300 kroner ikke er opdelt.

- Så kommer der måske lidt mindre på håndværksdelen og lidt mere på service.

Til gengæld er Karsten Lauritzen ikke enig med Bent Greve i, at der med boligjobordningen er tale om en skattelettelse.

- Jeg tror, at det tidligere var sådan, at der var rigtig mange med høje indkomster, der benyttede sig af servicedelen. Men det breder sig nu, og halvdelen af dem, der bruger boligjobordningen, har faktisk en indkomst under 350.000, siger han.

- Så det er ikke en skjult topskattelettelse. Det er en hjælpende hånd til millioner af danskere, tilføjer han.

Efter Socialdemokratiet tidligere på måneden meldte ud, at man ikke har intentioner om at afskaffe boligjobordningen, hvis Socialdemokratiet vinder det kommende folketingsvalg, håber Karsten Lauritzen på deres støtte til at forbedre ordningen.

- Jeg vil gerne tage Socialdemokratiet på ordet og sige: 'Skulle vi ikke sætte os ned og se, om vi kunne forbedre den her ordning for meget små penge', siger han.

Facebook
Twitter