Nedrivning af faldefærdige nabohuse får ikke dit eget hus til at stige i værdi

Det sætter ikke gang i boligmarkedet på landet at rive usælgelige rønner ned, viser rapport.

De skæmmer landskabet, men man får ikke nødvendigvis så meget ud af at fjerne gamle rønner i landsbyerne. (© Faaborg-Midtfyn Kommune)

Hvert år bliver der brugt mange millioner på at rydde op i faldefærdige og usælgelige huse på landet, men selvom det kan pynte i landskabet, så har det ingen effekt på de lokale boligpriser.

Det viser en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

Her har man undersøgt konsekvenserne af at nedrive 1.138 boliger med støtte fra den statslige pulje til landsbyfornyelse. Kun i to ud af 35 kommuner er der registreret en lille stigning i priserne på naboejendommene.

- Man skal huske på, at grunden til, at der ligger tomme boliger i de her områder, er, at folk flytter væk, at der er mange ældre, og at man taber arbejdspladser. Det, at man fjerner huse, er ikke nok til at vende udviklingen, siger seniorforsker ved byggeforskningsinstituttet Jesper Ole Jensen.

Mange andre grunde til nedrivninger

I 2018 alene lå den statslige ramme for landsbyfornyelse på 57,8 millioner kroner, og også på Finansloven for 2019 er der afsat mange millioner til landsbyerne.

Rapportens konklusioner betyder dog ikke, at pengene er spildt.

Selvom nedrivningerne ikke sætter gang i hussalget på landet, så er naboerne ofte meget glade for at komme af med de faldefærdige huse.

- Man kan godt have positive effekter og oplevelser i nogle lokalsamfund, men det giver sig ikke nødvendigvis udslag i stigende boligpriser, for der er for mange andre ting, der trækker den anden vej, siger Jesper Ole Jensen.

Derudover har kommunerne som oftest andre grunde til at skille sig af med husene.

- De steder, vi har fjernet ejendomme, har det været berettiget, at vi gjorde det, og det er rart at kunne have muligheden for at gøre det igen, hvis det er en ren øjebæ, siger Rebild Kommunes borgmester, Leon Sebbelin (R). Arkivfoto. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

En af dem handler om at undgå ejendomsspekulation, hvor udlejere køber tomme ejendomme og lejer dem ud til udsatte familier, som så kommer til at belaste den kommunale økonomi senere hen.

- Det er den nok primære årsag til, at der er en del af kommunerne, der bruger midler her, siger Jesper Ole Jensen.

Rart at kunne slippe for en ’øjebæ’

Et af de steder, hvor man i de senere år har brugt penge på at rive rønner på landet ned, er i Rebild Kommune i Himmerland.

Og det fortryder den radikale borgmester Leon Sebbelin ikke.

- Hvis du kommer kørende ind i en landsby eller for den sags skyld ud i det åbne land, og der ligger nogle faldefærdige huse, så sender det et træls signal for en kommune som Rebild, der gerne vil have bosætning i hele kommunen, siger han.

I Rebild Kommune får man ikke længere tilskud til at rive huse ned fra staten.

Men på kommunens eget budget for 2019 har man fortsat afsat en million kroner til formålet, og det bliver der ikke ændret på trods rapportens konklusioner, siger borgmesteren.

- De steder, vi har fjernet ejendomme, har det været berettiget, at vi gjorde det, og det er rart at kunne have muligheden for at gøre det igen, hvis det er en ren øjebæ, siger han.

Leon Sebbelin tilføjer, at også usunde huse, der for eksempel tiltrækker rotter, kan være årsag til nedrivninger.

Facebook
Twitter