Nein danke! Universitet dropper tysk efter optag på kun fem studerende

Efter længere tids tilbagegang er det slut med tysk på Aalborg Universitet.

Da Aalborg Universitet i september bød 4.500 nye studerende velkomne, skulle blot fem af dem starte på tysk. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

De kan tælles på én hånd.

Bare fem studerende startede i sommer på bacheloruddannelsen i tysk på Aalborg Universitet, og det betyder, at uddannelsen nu lukker.

Det har universitetet i dag annonceret.

Det er ærgerligt, siger dekan ved Det Humanistiske Fakultet Henrik Halkier, men når interessen ikke er større, er det den eneste rigtige beslutning, mener han.

- Vi kan ikke trylle. Der er andre ting, som de unge mennesker vil for tiden, og det synes jeg er brandærgerligt, men nu har vi taget konsekvensen af det, siger han.

Også andre år har det knebet med optaget på tysk, og Aalborg Universitet har samtidig besluttet at lukke bacheloren i international virksomhedskommunikation og tysk, hvor der i år var syv nye studerende.

Det betyder, at der ikke er et eneste tyskfag tilbage på universitetet.

- Det (få studerende, red.) giver nogle små og sårbare hold, og det giver også helt umulige vilkår rent økonomisk, fordi vi får penge hver gang en elev består eksamen, og der er jo ikke ret mange elever til at bestå, siger Henrik Halkier.

Skidt nyt for turismen

Et af de steder, hvor manglen på tyskkyndige kan komme til at gøre ondt, er ved sommerhusudlejningen Sol og Strand i Blokhus.

Op mod 26 procent af de mange turister, der hvert år kommer til Nordjylland for at holde ferie, er fra Tyskland, og de vil gerne serviceres på tysk, lyder det fra administrerende direktør Per Dam.

- Særligt for den lidt ældre generation er det vigtigt, at vi kan møde dem på deres sprog. Det gør, at de føler sig mere velkomne, siger han.

'Sonne und strand' står der nederst på skiltet ved Sol og Strand, hvor man hvert år tager imod et stort tal af tyske turister. (Foto: Christine Nørgaard DR Nordjylland)

Det er ikke nødvendigvis folk, som har læst tysk på universitetet, som Per Dam har brug for.

Men han er bange for, at det går ud over tyskfærdighederne generelt set, når tyskuddannelserne lukker.

- Om det er ved bageren, ved restauranten eller i brugsen, så er det vigtigt, at man har nogle basale tyskfærdigheder. Vi behøves ikke alle at være universitetsuddannede, men det er fra universiteterne, at vores viden og evnen til at lære videre kommer fra, og det er det, jeg er bekymret for, siger han.

Sprog er hårdt arbejde

På Aalborg Universitet mener Henrik Halkier, at man har gjort, hvad man kan for at trække de unge til tyskuddannelserne.

Men det har ikke hjulpet.

- At lære sprog er hårdt arbejde, og på den måde minder det måske lidt om det naturvidenskabelige, hvor der også er masser af terperi og læren, og hvor der også historisk set har været rekrutteringsproblemer, siger han.

Fremover vil de tyskstuderende primært samles i Aarhus og København, hvor man har et stærkere studiemiljø med flere studerende og større ekspertise, og det kan trods alt også have sine fordele, mener Henrik Halkier.

- Det er måske meget godt, siger han.

Også uddannelsen i international virksomhedsøkonomi og spansk på Aalborg Universitet lukker for nye studerende.

Alle dem, der er gået i gang, får dog lov at gøre deres uddannelse færdig. Dog kan det ende med, at nogle må tage en anden kandidat, end den de er stillet i udsigt.