Nej til buræg – ja til konventionelle brystfileter

Kun ganske få forbrugere prioriterer øko-kyllinger frem for konventionelt producerede kyllinger.

Kyllingerne her er blandt de få i den danske landbrugsproduktion, som lever under økologiske forhold.

Mens et stigende antal forbrugere fravælger buræg til fordel for økologiske æg, skifter de færreste den konventionelt producerede kylling ud for at højne dyrevelfærden.

I supermarkederne udgør handlen med økologiske æg omkring 20 procent. Til sammenligning er under en procent af danske slagtekyllinger produceret økologisk.

Det er et paradoks, mener adjunkt i bioetik ved Aalborg Universitet Jes Harfeld.

- Der er ikke en kæmpe stor forskel i dyrevelfærd på. om man er en burhøne, eller om man er en konventionelt industrislagtet høne. Begge lever under forhold som er rigtig, rigtig dårlige, siger han.

Når der er så markant forskel på, hvor danskerne prioriteter økologi, skyldes det først og fremmest buræggets tvivlsomme omdømme, mener han.

- Det negative brand omkring buræg er meget kendt. Det er simpelthen et moralsk problematisk brand, og det er dets ækvivalent i køledisken ikke, siger Jes Harfeld.

Ifølge brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer er handlen med økologiske bryster og kyllingelår dog i fremgang.

- Både i Danmark og globalt ser vi, at der er en stigende efterspørgsel efter kyllingekød, siger chefkonsulent Stig Munck.

I Danmark bliver der slagtet 95 millioner kyllinger om året.

FAKTA - Kyllingeproduktion

  • Industrikyllinger: Cirka 20 kyllinger pr. kvadratmeter med op til 40.000 kyllinger i en flok. Intet krav om udeareal eller siddepinde. Alder ved slagtning er 36 til 39 dage.

  • Økologiske kyllinger: 10 til 16 kyllinger pr. kvadratmeter i stalden med 4.800 kyllinger i en flok. Udeareal på 4 kvadratmeter per kylling. Alder ved slagtning skal være mindst 63 dage.Kilde: Dyrenes Beskyttelse

FacebookTwitter