Nu kan flere demente få en GPS-brik med i lommen på gåturen: 'Det giver tryghed'

Nye regler gør det nemmere at spore demente, men der er stadig etiske overvejelser.

"Kruuuyyt…"

Sådan lyder det, når frakken bliver lynet på demenscentret Skovgården i Hadsund.

Selvom det er gråt og koldt udenfor, er frisk luft en vigtig del af hverdagen her.

Ofte er personalet med på gåturen, for hvis de demente er ude på egen hånd, kan hukommelsen svigte på hjemvejen, og i værste fald kan man risikere, at de demente bliver væk og må efterlyses.

Men nu er der hjælp på vej, der kan give de demente større frihed og minimere risikoen for, at de forsvinder i flere timer eller dage.

Som det er i dag, skal man som demenscenter eller plejehjem søge om tilladelse hos myndighederne, hvis den demente ikke selv kan sige ja til at blive udstyret med en GPS-enhed, når de skal ud ad døren.

Det kan for eksempel ske, hvis den demente ikke selv kan overskue situationen.

Men fra årsskiftet kan personalet - med grønt lys fra de pårørende - på egen hånd vælge at sende sporingsenheder med de demente, hvis der er fare for, at de bliver væk.

Og det er godt, mener Dorthe Lynge Isaksen, der er leder af demenscentret Skovgården.

- Der er mange, der bliver væk. Det er ganske forfærdeligt og ulykkeligt, og derfor er det godt med en GPS, så vi kan følge dem og se, hvor de er henne, siger hun.

Bjarne kommer hjem igen

På demenscenter Skovgården tager de ingen chancer med de dementes sikkerhed.

Men de demente må heller ikke føle, at de er indsatte i et fængsel. Derfor er det for eksempel vigtigt, at de får lov at færdes udenfor.

- Det giver en frihed, og jeg tænker, at det også giver værdighed for et menneske, der er vant til at gå tur i det nære bymiljø, siger Dorthe Lynge Isaksen.

En af dem, der allerede i dag får gavn af at have en GPS i lommen, er 61-årige Bjarne Pinholt.

Han er begyndende dement og bor ikke på et demenscenter, men hjemme ved sin kone Mona i Bedsted i Thy.

Både Bjarne og Mona Pinholt er glade for deres GPS-brik, der gør det muligt for Mona at følge Bjarnes gåture på sin mobiltelefon. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen © DR Nyheder)

Sammen afprøver de en nyudviklet sporingsbrik, som giver Mona Pinholt mulighed for at følge Bjarne på hans daglige spadsereture.

- Hvis jeg går en tur med den, så kan Mona følge mig fuldstændigt, hele vejen rundt. Og det er egentlig ret betryggende, siger han.

Bjarne Pinholt har endnu ikke haft problemer med at finde hjem, men både han og konen ved, at det nok kommer en dag.

- Jeg er mere tryg ved, at han går ture, især nu hvor vi kommer til vinter. Så ved jeg, at han kan findes, siger Mona Pinholt.

Ændret syn på overvågning

Sporingsbrikken er udviklet hos den aalborgensiske virksomhed Otiom, der har specialiseret sig indenfor området.

Foruden den velkendte GPS-teknologi har brikken bluetooth og den nyeste NB-IoT-teknologi, der sikrer større nøjagtighed - også indenfor - og langt bedre batterilevetid.

Der er også tænkt over farvevalget på brikken, forklarer direktør Kim Bejstrup Poulsen.

- Den er blevet hvid, og det er fordi, at demente ikke har det særlig godt med mørke farver, og slet ikke sort, siger han.

Hos virksomheden ser de et stort potentiale i den nye lovgivning, der også vil gøre det nemmere for dem at få deres produkt ud til dem, der har brug for det.

Sådan ser en af de nye sporingsbrikker ud. Den er udviklet i samarbejde med både demente og pårørende. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen © DR Nyheder)

Når det indtil videre har krævet myndighedernes tilladelse at udstyre demente på plejehjem med GPS, skyldes det, at man indtil nu har betragtet GPS-overvågning som en form for magtanvendelse.

Altså et indgreb som den demente ikke frivilligt kan sige ja eller nej til.

Det forklarer leder af Center for Overvågningsforskning ved Aarhus Universitet, Anders Albrechtslund, der har lavet et nyt forskningsprojekt om emnet.

- Når man bruger overvågningsteknologier som GPS til at spore demente borgere, så er det tidligere blevet betragtet som en magtanvendelse, og det bliver der lempet på nu. Helt overordnet betyder det, at det skulle blive lettere eller mere smidigt at bruge nogle af de her teknologier, siger han.

Stadig etiske overvejelser

Selvom GPS-overvågning nu bliver nemmere at sætte i gang, betyder det imidlertid ikke, at man slipper for at tage stilling til, om det er hensigtsmæssigt at overvåge den demente eller ej.

Sådan lyder det fra Stinne Aaløkke Ballegaard, der er senioranalytiker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Det giver en kæmpe værktøjskasse for personalet, at de lige pludselig kan bruge de her ting. Men der er både nogle praktiske ting i det og nogle etiske overvejelser, siger hun.

Det er de også klar over på demenscentret Skovgården i Hadsund.

Derfor skal GPS'en være til for den dementes bedste, siger leder Dorthe Lynge Isaksen.

- Det er hele tiden et spørgsmål om værdighed og balancegang. Vi er nødt til hele tiden at vurdere på hvert enkelt menneske.

FacebookTwitter