Ny 'corona-lommeregner' skal give bedre muligheder for at åbne og lukke samfundet

45 forskere har brugt måneder på at udvikle nyt værktøj til myndighederne.

Avanceret matematik og statistik skal give bedre mulighed for at beregne konsekvenserne ved genåbningen af samfundet.

Det gik stærkt, da coronavirusset først var her, og der er ikke noget, der tyder på, at det sådan lige forsvinder igen.

Foreløbigt må vi indstille os på, at der er en smitterisiko uden for døren, hver gang vi åbner, og at vi alle kan blive smittet med coronavirus, hvis vi er uheldige.

Derfor kan det arbejde, som 45 forskere fra Aalborg Universitet og DTU de seneste tre måneder har knoklet for at få i hus, og som i dag præsenteres for Statens Seruminstitut og Sundhedsstyrelsen, vise sig at blive ganske vigtigt.

Sammen har de udviklet en slags 'corona-lommeregner', som skal hjælpe myndigheder og beslutningstagere med et mere præcist beslutningsgrundlag, når de skal vurdere, hvad der skal åbne og lukke fremover.

Det kan betyde, at vi kan sætte en mere effektiv bremse i nye smitteudbrud og samtidig gøre det på en mere lempelig måde, end da det meste af samfundet i marts blev lukket ned.

Det fortæller professor ved Institut for Elektriske Systemer på Aalborg Universitet og en af lederne på projektet Jakob Stoustrup.

- Jeg håber, det vil gøre os bedre i stand til at håndtere fremtidige smitteudbrud. Det kan være en fase to af Covid-19, eller det kan være lokale udbrud af Covid-19 eller fremtidige udbrud af helt andre virusser, siger han.

Lommeregneren, som forskerne også betegner som en 'optimeringsalgoritme', bygger på kendte og avancerede modeller omkring virussets udvikling tilsat viden om kapaciteten i det danske sundhedsvæsen.

Den spytter ikke bare ét facit ud, men kan bruges til forskellige regnestykker, alt efter hvad man ønsker at belyse.

Det handler alt sammen om at finde en balance og indrette samfundet sådan, så vi på den ene side undgår at dø og på den anden side kan fortsætte med at leve.

- Det kommer forhåbentligt os alle sammen til gode ved, at vi kan holde smitten i ave og samtidig komme til at leve vores liv, uden at gøre mere end det der lige præcist skal til, siger Jakob Stoustrup.

Muligheder på fodboldstadions

En af de mest omdiskuterede ting lige nu er åbningen af fodboldstadions.

Her vil nogle politikere give fri adgang for tilskuere, mens andre vil holde fast i en stram styring af, hvor mange der må komme ind, og hvordan de skal opføre sig.

Den type af åbninger er ømtålelige, fordi smitte på kort tid kan sprede sig til mange mennesker på én gang.

Derfor er det at åbne stadions også meget afhængigt af den aktuelle smittespredning, og her kan corona-lommeregneren blive et effektivt redskab, mener Jakob Stoustrup.

- Vores metode vil pege på, at det er den type af store events, som man vil kunne få brug for at begrænse i en periode, hvis smittetallet eventuelt skulle stige igen, og vi kan også pege på, i hvilket omfang man vil have brug for at begrænse det, siger han.

Stor afstand og kun få tilskuere på stadion i kampen mellem Brøndby IF og FC København søndag den 21. juni 2020. (Foto: Lars Møller © Scanpix)

Corona-lommeregneren kommer dog også til kort på nogle punkter.

Det gælder især mindre begivenheder som for eksempel konfirmationer eller sølvbryllupper, som vil være mere afhængige af de konkrete forhold, end det man kan putte ind i en formel.

- Risikoen for en konfirmationsfest afhænger af nogle andre ting som for eksempel lokalets indretning, og hvordan maden bliver serveret. Sådan nogle parametre betyder meget mere, end hvor mange mennesker der er, siger Jakob Stoustrup.

App kan gøre en forskel

Forskningsgruppen peger også på konkrete initiativer, der kan være nyttige til at hindre spredning.

Det gælder i særdeleshed myndighedernes app ”Smittestop”, som kan give besked til personer, man for nyligt har været i kontakt med, hvis man selv bliver konstateret smittet.

Når smittetrykket skal bringes ned, er det en kombination af en række værktøjer som personlig hygiejne, mere offentlig rengøring, afstand og mere udbredt brug af app'en, forklarer Jakob Stoustrup.

- Det kunne lige præcis være den forskel, der gør, at ti smitter ni i stedet for, at ti smitter elleve, siger han.

Professor Jakob Stoustrup har sammen med en stor gruppe af forskere lavet et værktøj, der kan ændre vores måde at håndtere virusudbrud på fremover. (Foto: christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

Brug af app’en kunne for eksempel have været nyttigt i forbindelse med det nylige udbrud i Hjørring Kommune, hvor der først blev konstateret smitte på et ældrecenter og dernæst flere skoler og minkfarme.

- Det havde helt givet gjort den forskel, at smitten havde spredt sig langsommere.

- Nu skete en del af smittespredningen, inden man præsenterede det første positive testresultat, og det kunne app'en ikke gøre så meget ved, men i det øjeblik, at man opdagede, at der var et problem kunne app'en have bidraget til, at alle, der havde været eksponeret, kunne være blevet gjort opmærksom på det på et tidligere tidspunkt, siger professoren.

Forskernes arbejde er finansieret af skattekroner. Oven i det kommer fem millioner fra Novo Nordisk Fonden.

Hvad er særligt ved en virus - bliv klogere i videoen herunder:

Facebook
Twitter