Ny kræftbehandling kommer måske til Danmark – det afgørende spørgsmål er: Kan det betale sig?

Behandlingen giver en livsforlængelse på fire måneder til patienter med lungehindekræft, men den er dyr.

Lige nu sidder Medicinrådet og vurderer, om en behandlingsform med en bestemt type immunterapi skal tilbydes patienter med lungehindekræft i Danmark.

Artiklen er opdateret den 21/02 klokken 09:00 med en ny dato for Medicinrådets færdige vurdering af behandlingen med immunterapi.

En skoledag med leg i frikvartererne tæt på den gamle eternitfabrik i Aalborg var hverdag for de børn, der gik på Sønderbroskolen mellem 1940’erne og 1970’erne. Et af de børn, der gik i skole tæt på den kræftfremkaldende asbest, fabrikken benyttede, er Tove Michaelsen.

I dag er hun 71 år, og hun er ikke den eneste i sin familie, der er blevet udsat for asbest. Hun har mistet sin far og tre brødre til lungehindekræft, fordi de alle arbejdede med at losse asbest, der dengang blev brugt på cementfabrikken Aalborg Portland. Og der findes ingen kur mod lungehindekræft.

- Jeg går hele tiden med frygten om, at sygdommen også kan ramme mig – så bliver man lidt bekymret og tænker: ’er det nu mig denne her gang?’ siger Tove Michaelsen.

I mange år har behandlingsmulighederne for lungehindekræft været kemo og operationer med opfølgende strålebehandling. Prognoserne er, at patienterne gennemsnitligt set overlever med sygdommen i omkring to år efter diagnosen.

Men lige nu sidder Medicinrådet og vurderer, om en behandlingsform med en bestemt type immunterapi skal tilbydes patienter med lungehindekræft i Danmark.

Den ville kunne forlænge visse patienters levetid - med varierende effekt - med gennemsnitligt yderligere fire måneder. Men det store spørgsmål her er, om det kan betale sig.

Nye medicinske behandlingsformer er dyre

Behandlingen med immunterapi er væsentligt dyrere end den kemo, der hidtil har været tilbudt til patienterne. Men selvom behandlingen er dyr, mener Tove Michaelsen, at det ville være for dårligt, hvis den ikke blev tilbudt til patienter med lungehindekræft her i landet.

- Denne her sygdom er voldsom, og der skal man slet ikke tænke over, om det kan betale sig, jeg bryder mig ikke om de ord, ’om det kan betale sig,’ siger hun.

Jens Benn Sørensen er overlæge på Onkologisk klinik på Rigshospitalet. Han har behandlet flere patienter med den dødelige lungehindekræft. Ifølge ham kan behandlingen med immunterapi koste op mod en million kroner om året per patient, hvis den bliver godkendt til brug i Danmark.

- Hvis man sammenligner det med den kemo, vi ellers tilbyder til nogle af patienterne, så kan det måske være op mod otte gange så dyrt, siger han.

Overlægen kommer dog med det forbehold, at prisen på behandlingen kan forhandles ned, hvis den bliver godkendt til brug i Danmark. Men uanset hvad er der ikke noget underligt i, at nye behandlingsformer er dyre, fortæller Jens Benn Sørensen.

- Det er ikke usædvanligt, at nye behandlinger, som giver forbedret overlevelse, er dyrere – det gælder for stort set alle nye medicinske behandlinger, man går i gang med, siger han.

Og selvom fire måneders ekstra levetid kan lyde af lidt, så er det måske pengene værd, mener Jens Benn Sørensen.

- Hvis man tænker på, at nogle af patienterne kun overlever i to år med sygdommen, så er fire måneder jo ganske meget, siger han.

Dyre behandlinger har konsekvenser

De penge, det vil koste at tilbyde immunterapien til patienter med lungehindekræft, ligger dog ikke bare et sted og venter på at blive brugt. Det fortæller sundhedsøkonom Lars Holger Ehlers fra Nordic Institute of Health Economics.

- Hvis der skal bruges flere penge på nye behandlingsformer, skal de findes gennem besparelser i sygehusvæsenet, siger han.

- Det kunne for eksempel være besparelser i form af færre varme hænder.

Derfor er det ikke uden konsekvenser at indføre dyre behandlingsformer. Men når der er tale om en sjælden og dødelig sygdom, kan det være, at Medicinrådet tager nogle ekstra hensyn til patienternes vilkår, fortæller Lars Holger Ehlers.

- Fordi når vi taler om meget sjældne kræftformer, har patienterne normalt ikke lige så mange muligheder for behandling som andre patienter.

Medicinrådet forventes at blive færdige med deres vurdering den 23. marts.