Nyt forskningsprojekt: Computerspil i undervisningen får også eleverne bagerst i klassen med

Computerspil kan give fagligt og socialt svage elever et rygstød, viser projekt fra Aalborg Universitet

På Skansevejens Skole i Nørresundby har man allerede prøvet kræfter med computerspil i undervisningen. (© DR Nyheder)

Engang regnede man med pærer, bananer og æbler i matematiktimerne i folkeskolen.

Fremover bør man måske i højere grad slippe eleverne løs blandt drager og troldmænd i jagten på nye færdigheder.

Et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet viser nemlig, at undervisning med brug af kommercielle computerspil, der ellers først og fremmest er skabt for underholdningens skyld, kan gøre en forskel i klasserummet.

Helt specifikt hjælper computerspillene elever, der ellers normalt har problemer med at klare sig fagligt og socialt, så de bliver mere motiverede og trives bedre i klassen.

Et af de steder, hvor de allerede prøvet kræfter med computerspil i undervisningen er i 8.A. på Skansevejens Skole i Nørresundby.

Her har de blandt andet testet spillet Torchlight II, og det faldt i god jord hos 13-årige Jonas Bjerg Danielsen.

- Jeg synes, det var fedt, fordi vi lærte meget. Man sidder og spiller samtidig med, man skal løse opgaver, og så koncentrerer man sig mere, siger han.

Torchlight II er et fantasy-spil hvor det handler om at bekæmpe monstre som kæmpeinsekter, zombier og forskellige former for udyr.

Man holder hinanden i live

I spillet kan man være op til seks spillere med forskellige karakterer, som i fællesskab skal nedkæmpe fjenden for at nå deres mål.

(Foto: Torchlight II © Runic Games)

Det kræver, at man arbejder sammen, fortæller 14-årige Laura Sigsgaard Clausen.

- Man skal hele tiden samarbejde om at holde hinanden i live. Hvis der for eksempel kommer et monster, der prøver at dræbe en, så er man nødt til at spørge, om der er en, der kan hjælpe, så man kan holde sig selv i live, siger hun.

Et godt samarbejde er netop en af de store gevinster ved at inddrage computerspil i undervisningen.

Ved at spille sammen får man løsnet op for nogle af de roller, som eleverne ellers normalt kommer til at falde ind i, når de sidder i klasseværelset, oplever lærer på Skansevejens Skole Malte Brøndum.

- Når eleverne sidder og spiller sammen vokser flere af dem med opgaven. De kan løse nogle opgaver og have en betydning for gruppearbejdet, som de ikke har normalt har. På den måde vokser de i deres rolle i klassen, siger han.

Derudover får elever, der ellers normalt kan have svært ved det faglige, en anden tro på tingene, når de opdager, at de helt af dem selv har løst en matematikopgave for at overvinde en fjende, fortæller Malte Brøndum.

- Og eleverne kan pludselig se, at hvis de bliver bedre til at finde løsningen på et matematikstykke, så bliver de også bedre spillere, siger han.

Sammen mod en fælles fjende

Det er lektor og ph.d. i computerspil til undervisningsbrug Thorkild Hanghøj, der står bag forskningsprojektet.

Han sammenligner brugen af multiplayer-computerspil i klasseværelset med holdsport, hvor man er nødt til at præstere sammen for at få tingene til at lykkes.

- Det svarer til en sportspræstation. Her kæmper man bare sammen mod computerens bosser og skeletter, siger han.

- Det er svært at give eleverne en oplevelse af, at der er brug for alle, men det får man, når man står sammen mod en fælles fjende, fortsætter Thorkild Hanghøj.

(Foto: Minecraft © Mojang AB)

En vigtig ting at holde sig for øje, når man skal arbejde med computerspil i undervisningen er, at man får forberedt sig grundigt og lavet nogle opgaver, der giver mening både i forhold til spillet og elevernes læring.

Det er helt afgørende for, om eleverne faktisk også bliver bedre til fagene, siger Thorkild Hanghøj.

- I vores projekt så vi faktisk nogle ordblinde, der skrev lange tekster, fordi de skulle fortælle om de oplevelser, de havde haft i spillet, og fordi de skulle lave guides til andre. De havde både lyst og behov for at kommunikere, det de havde oplevet, og det var en rigtig god opgave, de havde fået.

- Men vi så også eksempler, hvor det ikke fungerede så godt, siger han.

Ud fra de erfaringer Thorkild Hanghøj har gjort sig, anbefaler han undervisningsforløb med computerspil på tre uger ad gangen.

Det er nok til at få eleverne ud af deres vante roller, men heller ikke for ambitiøst i forhold til det omfattende forarbejde, som ligger forud for lærerne.

Kommercielle computerspil fanger

Når det i det hele taget er interessant at arbejde med kommercielle spil i en undervisningssammenhæng handler det om, at denne type spil kan noget andet end de traditionelle læringsspil, der er udviklet direkte til undervisningsbrug.

(Foto: Civilization © MicroProse)

Læringsspil er ofte individorienterede med én spiller bag skærmen. Og de er ikke kædet sammen med nogen større historie eller et fantasiunivers, som man kan lade sig drage af.

- I læringsspil handler det i højere grad om at være god til fagene end at være god til spillene, siger Thorkild Hanghøj.

Den opfattelse deler Tore Kjellow, stifter af virksomheden Skolen i Spil, som laver undervisningsforløb med udgangspunkt i computerspil.

Han peger på, at de kommercielle spiludviklere også ofte har helt andre muskler at spille med end en spiludvikler, der laver spil til undervisningsbrug.

- Det er rigtig svært at lave et godt computerspil og ofte er der kæmpe store budgetter bag de spil, der virkelig fungerer. Og selv når der er store firmaer bag, så er der ingen garanti for, at spillene virker. Så det med at tænke, at vi i Danmark i et lille indie-firma kan lave et godt læringsspil; det kan selvfølgelig godt lade sig gøre, men chancerne er ikke så store.

- Min erfaring er, at det er meget bedre at tage de spil, som allerede har bevist, at de fungerer på markedsvilkår og kan fastholde, motivere og engagere, og så bruge dem i undervisningen.

Ifølge Skolen i Spil spiller 92 procent af alle børn en form for computerspil hver dag.