Ole-EU gik fra Brovst til Bruxelles: De enkelte lande er for små til at møde de store udfordringer

PORTRÆT: Ole Christensen gik direkte fra kommunalpolitik til Europa-Parlamentet, og der er flere fællesnævnere, siger han efter næsten 14 år i Europa.

Året er 2004.

Ind ad døren i parlamentet kommer Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Malta og Cypern. Og Ole fra Brovst.

Ole Christensen har været socialdemokratisk borgmester i den lille Brovst Kommune i Han Herred, men efter fire år på posten er han blevet skubbet af pinden af rivalerne fra Venstre.

Hans personlige stemmetal fejler dog ikke noget, og længere oppe i de socialdemokratiske rækker er Ole Christensens flid og kamp for lokalpolitik og fagforeningsarbejde blevet bemærket.

Partiet vil have ham i EU, hvor han med stærke rødder i det nordjyske blandt andet skal supplere tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Poul Nyrup Rasmussen får et kanonvalg og slår rekord med over 400.000 personlige stemmer. Men han sidder der kun i en enkelt periode og er ude igen ved næste parlamentsvalg i 2009.

Ole Christensen derimod har ikke forladt pladsen siden og har i årenes løb fået tilnavnet Ole-EU. Faktisk er han sammen med Margrete Auken den siddende danske EU-politiker, der har været længst tid i Europa-Parlamentet.

Og forskellen mellem lokalpolitik og Europa-politik ikke så stor, som man skulle tro, hvis man spørger den nu garvede parlamentariker.

Lige vilkår for høj og lav

Ole Christensen er født i 1955 og opvokset i Ingstrup. Hans far var møbelsnedker og moderen husassistent, og selv blev han udlært som isenkræmmer, inden han senere tog en handelsuddannelse.

Der blev aldrig talt politik i hjemmet, og af alle steder var det i militæret og Dronningens Livregiment, at han fik sin fagpolitiske opdragelse.

Her blev han først talsmand og senere tillidsmand for 4-500 mand, hvor han blandt andet arbejdede for at sikre konstablerne i hæren vilkår og aflønninger efter samme standard som dem længere oppe i hierarkiet.

Ole Christensen i uniform og på vagt hos Dronningens Livregiment. (© PRIVATFOTO)

Han ville ikke finde sig i, at befalingsmændene og officererne fik time- og dagpenge, når regimentet var i Gråsten for at passe på Dronning Ingrid, mens konstablerne måtte nøjes med deres sædvanlige løn.

Et krav der på det tidspunkt var ilde hørt i Forsvaret.

- 'Det er ikke noget, de skal blande Dem i Christensen', fik han at vide af obersten.

Siden mødte han på kurser andre tillidsrepræsentanter i form af murere, malere, tømrere og andre og fik kontakt til LO og SID - specialarbejderforbundet, der i dag hører under 3F, hvor han senere blev ansat.

I et stormfuldt år 2017 i EU er det også lige vilkår på arbejdsmarkedet, der har været Ole Christensens projekt.

Først stemte Storbritannien ja til at forlade unionen, og stærkt EU-kritiske kandidater blev siden spået gode chancer for at komme til magten i Holland og Frankrig, hvilket satte EU's fremtid på spil.

Alt imens har Ole Christensen haft fokus sit kardinalpunkt - at ansatte, uanset hvilket EU-land de kommer fra, får ret til løn og arbejdsforhold på lige fod med arbejderne i hjemlandet.

- For mig er det meget vigtigt, at man sikrer, at dem, der kommer til landene, arbejder på de vilkår, der gælder i det pågældende land, så vi skaber lidt mere fair forhold på for eksempel transportområdet, hvor vi lige nu arbejder med en vejpakke. Transporten er jo grænseoverskridende, og et sted hvor vi ser stor social dumping, siger Ole Christensen.

Fra Brovst til Bruxelles

Da Ole Christensen i 2004 trådte ind i Europa-Parlamentet var det naturligt en stor omvæltning i hans politiske liv.

I byrådssalen i Brovst var personkredsen ikke større end, at kollegerne kunne sidde og blive lidt irriteret på den tidligere borgmester, når han gav sin mening til kende om, hvordan han syntes, at tingene skulle køres fra bordenden.

I Bruxelles blev han en del af et kæmpe parlament på 732 medlemmer og var knap så nem at få øje på.

Men for Ole Christensen virkede overgangen ikke så overvældende. Sprogligt var han nødt til at forbedre sig, men det var ikke længe siden, han havde afsluttet sin handelseksamen med flere sprogfag på skemaet og i forbindelse med parlamentsarbejdet kunne han tage kurser i engelsk og fransk. Samtidig lå den politiske metode overraskende tæt på det, han kom fra.

Ole Christensen ved socialdemokraternes sommermøde i Hals i 2013. Guitaren har også været i brug i valgkampen, hvor han har lavet sine egne sange. (© Privatfoto: Fara Phoebe Zetzsche)

Fra kommunalbestyrelsen i Brovst var han vant til at finde og indgå kompromiser med folk, han var uenig med for at sikre bred opbakning i lokalsamfundet. Det samme kunne lade sig gøre i EU, fandt han ud af.

- På den måde kan europæisk politik i en vis grad minde om lokalpolitik. I lokalpolitik laver du som regel samarbejde på tværs af de politiske skel, og det gør man også i Europa-politikken og mellem landene. Der kan man samarbejde til både højre og venstre, siger han.

En anden omstændighed er imidlertid, hvordan store begivenheder i verden rykker i EU på en hel anden måde, end det er tilfældet for en almindelig dansk kommune.

Da finanskrisen begyndte at kradse i 2008, og den fælles møntfod - Euroen - kom under pres, blev specielt de sydeuropæiske lande kastet ud i en alvorlig rutsjetur, og det satte sit præg på det politiske klima, oplevede han.

Landene vender blikket indad

Fra en situation, hvor også medlemslandene mod øst havde oplevet en væsentlig forbedring i levestandard og offentlige service, gik det pludselig stejlt ned ad bakke og læssevis af arbejdspladser gik tabt.

Det fik flere lande til at vende blikket indad og fokusere på, hvordan de kunne rette op på situationen i deres egne lande, mens det blev sværere at finde fælles fodslag, oplevede Ole Christensen.

Kort forinden havde Ole Christensen nær selv forladt parlamentet, da han af andre folk i partiet blev overtalt til at stille op til Folketinget. Men han opnåede ikke valg, og det var en fejl, at han i det hele taget stillede op, mener han i dag.

- Min plads var og er i Europa-Parlamentet, siger han.

Siden har Ole Christensen dedikeret sit arbejde fuldt ud til Europa, hvor hans projekt har været at være med til at skabe et mere sammenhængende EU, hvor de nationale interesser ikke rydder dagsordenen til fordel for fælles løsninger.

Det projekt har haft lettere vilkår i parlamentet end i drøftelserne mellem medlemslandene, hvor nationalt-sindede regeringer fra den østlige del af EU har været slemme til at sætte en kæp i hjulet, mener han.

- Når man taler om, at EU har svært ved at løse store problemer, skal man nogle gange kigge på de medlemslande, der bremser udviklingen i stedet for at kigge på EU som et hele. Når sagerne når parlamentet kan vi altid finde en stillingtagen, siger han.

Men østlandene er ikke de eneste, der kan blokere for samarbejdet. Også Danmark kan komme i vejen, og det er ikke altid, at partierne i Folketinget er villige til at stå på mål for den politik, man er med til at indføre i EU.

Et eksempel var Europa-Parlamentsvalget i 2014, hvor folketingspolitikerne havde travlt med at gå ud og kritisere, at polakker med arbejde og bopæl i Danmark kunne sende børnepenge hjem til familien i Polen.

Ole Christensen med det velkendte EU-blå bagtæppe i ryggen. (Foto: Fara Phoebe Zetzsche © Fara Phoebe Zetzsche)

Det forunderlige var i den sammenhæng, at Danmark selv havde været med til at lave reglerne gennem EU, påpeger Ole Christensen.

- Over en bred kam sagde de politiske partier, at nu måtte EU tage sig sammen og få ændret de ting, frem for at stå frem og prøve at forklare, hvordan den lovgivning, man selv har været med til at lave, fungerer, siger han.

- Hvis du kommer til Danmark for at arbejde og betaler skat, så er du omfattet af de samme ydelser, som danskere er. Og det er egentlig et meget retfærdigt princip, mener han.

Et andet sted, hvor det gør sig gældende, er i flygtningepolitikken, siger Ole Christensen.

Her har både Danmark og andre lande har haft travlt med at overbevise befolkningerne om, at man fra national side er i stand til at handle på problemerne og ikke er afhængige af EU.

Det er paradoksalt i en situation, hvor der skal findes løsninger på en problematik, der gælder hele Europa, mener han.

- Jeg tror, at mange danskerne vil synes, at vi har talt rigtig meget om flygtninge og indvandring i Danmark, men sjældent i forhold til et europæisk perspektiv.

- Hvem søren skulle ellers tage sig af flygtninge- og indvandrerpolitikken, problemer med skattely, klima og fødevaresikkerhed, hvis det ikke var EU? De enkelte lande er for små til at møde de store udfordringer, som verden står overfor, og det tror jeg også, at Storbritannien vil finde ud af, siger Ole Christensen.

Slut i 2019

Når den igangværende valgperiode slutter i 2019, håber han, at medlemslandene er kommet den erkendelse et skridt nærmere, og at parlamentet er nået til enighed om en vejpakke inden for transportområdet, for til den tid er det slut med Europa-politik for Ole Christensens vedkommende.

Han er da 64 år og vil have mere tid til familien og sit første barnebarn, som kom til verden sidste år.

Helt stille håber han dog ikke, der bliver. For skal EU have en fremtid som et fælles politisk projekt, så er det vigtigt, at vi begynder at tale mere om, hvad EU og det europæiske samarbejde indebærer.

I den sammenhæng burde EU-politikken være lidt mere som lokalpolitik, mener han.

- I Brovst blev jeg konfronteret i Brugsen dagen efter de beslutninger, vi havde taget om torsdagen i byrådet. Det bliver jeg til gengæld ikke så tit med de ting, der bliver lavet i Europa-Parlamentet. Fra lokalpolitikken mangler jeg det nære, og derfor vil jeg også gerne have en større debat om europæisk politik.

BLÅ BOG: Ole Christensen

  • Født i Pandrup i 1955 (62 år).

  • Bor i Brovst.

  • Er gift med Inger, som han har to børn med.

  • Er uddannet isenkræmmer og merkonom og har siddet i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet siden juni 2004.

  • Er medlem af udvalget for beskæftigelse og sociale anliggender samt delegationen for forbindelserne mellem EU og AVS. Derudover er han stedfortræder i fiskeriudvalget og delegationen for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet.

Facebook
Twitter