Opgiver redningsaktion: Kirkeuglen risikerer at være uddød om få år

Dansk Ornitologisk Forening opgiver landsdækkende projekter for at redde landets mindste ugle.

For et år siden blev der registreret 20 kirkeuglepar i Danmark. I dag er tallet 13. Arkivfoto af unge. (© DR Nordjylland)

Dansk Ornitologisk Forening opgiver landsdækkende projekter for den lille kirkeugle, hvor bestanden er den laveste siden 1970'erne. Som det ser ud lige nu, vurderer foreningens uglegruppe, at kirkeuglen uddør inden for få år i Danmark.

Sidste år satte Dansk Ornitologisk Forening og Agri Nord 50 nye redekasser op, som den sidste indsats for at redde de truede kirkeugler, der primært holder til i Himmerland.

Kirkeuglen (Athene noctua)

Uglen ikke meget større end en stær.

Af kendetegn har den en brunnistret fjerdragt, hvide øjenbryn og store gule øjne.

I yngletiden udstøder den langtrukne og skarpe skrig, ellers er den temmelig tavs.

Navnet kirkeugle kommer af, at den tidligere ynglede i kirketårne.

Levested
Mellem-og Sydeuropa, Nordafrika og i et bredt bælte gennem Asien til Stillehavskysten. I Europa når den op til Danmark, primært i Nord- og Vestjylland, især i Himmerland.

Føde
Lever mest af insekter, orme og snegle, men også gnavere og småfugle. Efter regn kan man være heldig at se kirkeuglen løbe på græsplænen på jagt efter regnorme.

(kilde: www.dofbasen.dk)

Kun 13 par tilbage i Danmark

Men resultatet er nedslående, for der er nu kun 13 kirkeuglepar tilbage i Danmark, siger Klaus Dichmann, der er formand for uglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening. For et år siden blev der registreret 20 par i Danmark.

Kirkeuglen er Danmarks mindste ugle. Arkivfoto

- Vores undersøgelser har vist, at kirkeuglerne lever så langt fra hinanden, at de ikke kan nå hinanden, så derfor vil det ikke give mening at lave et landsdækkende projekt for dem, siger Klaus Dichmann.

Fremtidsudsigterne er derfor ikke gode for den lille kirkeugle, der er Danmarks mindste ugle.

- I princippet halveres bestanden år for år, som det ser ud lige nu, så man kan jo selv regne ud, hvornår vi er løbet tør for kirkeugler i Danmark, siger Klaus Dichmann.

Problemet er, efter hans vurdering, at sprøjtegifte i landbruget har fjernet de insekter, som kirkeuglen lever af.

Falkoner: Kirkeugler skal have mere hjælp

Men det er ærgerligt, at man smider håndklædet i ringen, mener falkoner Frank Skaarup fra Nordjylland. Man skulle efter hans mening hellere holde hånden under kirkeuglen, indtil forholdene i landbruget ændrer sig. For det er hans oplevelse, at det er på vej.

- Jeg kan jo se, at folk har flere fritgående heste, får og fedekvæg, så kirkeuglen vil gå gode tider i møde, siger Frank Skaarup, der gennem flere år har arbejdet frivilligt for at redde kirkeuglen.

Man har efter hans vurdering ikke gjort det, der skulle til for, at kirkeuglerne fik så gode betingelser som muligt. Eksempelvis ved at reagere, når afstanden mellem kirkeuglerne netop er så stor, at de sidder langt fra hinanden og uddør, som han siger.

Enlige skal sættes sammen

- Når der sidder en hun-kirkeugle og kalder på en han i tre år, så bør man da tage ud med en mage, så de kan producere nogle unger. Og så skulle man udtage nogle husstande som værtsfamilier og flytte nogle af ungerne rundt til mere egnede lokaliteter, siger den nordjyske falkoner.

En af de redekasser, der desværre står tom for kirkeugler (Foto: Rasmus Jungersen © DR Nórdjylland)


Hos Dansk Ornitologisk forening er man dog imod at sætte de enlige kirkeugler sammen.

- Vi udsætter ikke fugle i naturen. De skal komme af sig selv. Hvis de af forskellige årsager ikke kan klare at være her, så må det være det, siger Klaus Dichmann, formand for uglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.