Politikere på tværs af partier vil vide, om borgmester havde flere underhåndsaftaler

En håndskreven aftale får politikere til at kræve undersøgelse af borgmesters underhåndsaftaler. Der er ikke flere, siger han selv.

Udsnit af det håndskrevne brev, som dokumenterer aftalen mellem borgmesteren og virksomheden Calum A/S.

Byrådspolitikere i Aalborg fra hele det politiske spektre foreslår en undersøgelse af, hvorvidt der ligger flere underhåndsaftaler fra Henning G. Jensens borgmestertid.

Ønskerne kommer efter, at den tidligere borgmester gennem 16 år Henning G. Jensen tilsyneladende har lavet en underhåndsaftale med en større ingeniørvirksomhed i forbindelse med købet af en byggegrund.

Men ifølge den tidligere borgmester bør der ikke være mere at komme efter.

Kender du til, at der skulle være flere underhåndsaftaler?

- Der er mig bekendt ikke flere aftaler.

Den håndskrevne aftale er fra 2005 og er underskrevet af borgmesteren og den tidligere rådmand på området, Henrik Thomsen fra SF.

I aftalen lover borgmesteren, at der ikke vil blive bygget på nabogrunden, hvis virksomheden Calum A/S køber en grund på Stigsborg Brygge i Nørresundby, da et byggeri på nabogrunden vil skærme udsigten ud over fjorden.

Aalborg Kommune er blevet stævnet af Calum A/S, fordi kommunen trods borgmesterens forsikringer alligevel vil opføre et byggeri på grunden, og det vil ifølge Calum forringe værdien af den grund, som de siden har købt.

Ikke en sund kultur

I Aalborg Kommune er der dog enighed om, at borgmesteren og rådmanden ikke på egen hånd kan lave den slags aftaler udenom byrådet, og derfor betragtes det håndskrevne dokument her som ugyldigt.

Politikere på tværs af partier vil nu have undersøgt, om der ligger flere af den slags aftaler.

- Nu hvor vi har fået den her sag på bordet, kan vi lige så godt få gjort rent bord og se, om der er flere af de her sager i skuffen, siger gruppeformand for Venstre i Aalborg Kommune, Jan Thaysen.

- Den her sag minder om, at der har været en anden politisk kultur i Aalborg førhen, og hvis det har været trenden i sin tid, kunne der sagtens være mere end den her ene aftale.

Henning G. Jensen (S) var borgmester frem til kommunalvalget i 2013. (arkiv) (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Kan koste skatteyderne penge

Hvis den nuværende sag falder uheldigt ud, kan det betyde, at Aalborg Kommune er nødt til at betale penge til Calum A/S, påpeger Jan Thaysen.

- Jeg frygter selvfølgelig, at det er noget, der kan komme til at koste borgerne i Aalborg Kommune penge, siger han.

Også Per Clausen fra Enhedslisten og Kristoffer Hjort Storm fra Dansk Folkeparti vil have undersøgt, om der ligger aftaler mellem den tidligere borgmester og andre entreprenører og virksomheder.

- Hvis vi kan undgå at komme i lignende situationer ved at finde sådan nogle sager frem og behandle dem, inden man står midt i det, så tror jeg, det vil være en fordel for alle, siger Kristoffer Hjort Storm.

Borgmester kender ikke til andre aftaler

Den nuværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) hilser en afdækning velkommen.

På det kommende magistratsmøde mellem borgmesteren og rådmændene i kommunen skal det diskuteres, om der kan sættes en undersøgelse i gang, oplyser han.

Er det noget, der kan få dig til at tro, at der ligger flere af den slags kontrakter?

- Ikke mig bekendt. Men jeg kendte heller ikke til det her, før det kom frem i forbinde med Stigsborg Havnefront-selskabets dannelse. Lad os prøve at kigge på det. Jeg synes i hvert fald, det er vigtigt, at der er tryghed om, hvad der findes af aftaler, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Forsker: Flertallet bestemmer

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, så er det usædvanligt, at en borgmester tilsyneladende indgår aftaler uden byrådets opbakning.

- Der kan være en masse af den her type sager, vi aldrig hør om, fordi de ligger og gemmer sig ude i hjørnerne. Men jeg har ikke hørt om tilsvarende sager, siger han.

Som udgangspunkt har en borgmester kun den magt, som kommunalbestyrelsen giver ham, forklarer Roger Buch.

- Det er jo sådan i et demokrati, at det er flertallet, der bestemmer, og sådan er det selvfølgelig også i kommunerne.

- Det man så gør i de fleste tilfælde er, at man delegerer en række kompetencer til borgmesteren, så han i små mindre sager kan træffe afgørelser og har nogle økonomiske midler, han kan disponere over. Men større beslutninger træffes af kommunalbestyrelsen, siger han.

I det tilfælde hvor en borgmester skriver under på en aftale uden mandat fra kommunalbestyrelsen, så har man et problem, understreger han.

I den situation er det retten, der må afgøre, om den virksomhed, som borgmesteren har indgået aftale med, har krav på kompensation, hvis aftalen ikke bliver overholdt.

- De har uden tvivl oplevet det som, at der er indgået en bindene aftale. Så bliver det op til domstolene at afgøre, om det skal koste kommunen et eller andet, at borgmesteren har afleveret den her underskrift, siger Roger Buch.

Borgmester spurgte ikke om lov

Henning G. Jensen selv erkender, at aftalen er lavet uden byrådets kendskab.

Kommunalforsker Roger Buch siger, at en borgmester ikke kan lave en aftale på vegne af byrådet, med mindre han har fået mandat til det af byrådet. Havde du fået lov til at skrive under på sådan et dokument af byrådet?

- Nej, det havde jeg ikke spurgt om, men forretningen skulle jo køre rundt i hverdagen. Og der er jo andre professorer, der siger noget andet, så det skal domstolene afgøre, siger han.

Der er nogen, der snakker om, at der var en anden kultur dengang. Hvad siger du til det?

- Man skal jo altid huske, at tiderne skifter, og at der er forskellige sammenhænge. Aalborg har været en fattig kommune, hvor der ikke var mange, der havde lyst til at investere, og hvor der var stor ledighed. Vi skulle gøre alt hvad vi kunne for at få det vendt om til at blive en velhavende kommune, og det er da ikke kommet af sig selv, siger Henning G. Jensen.

Siden Henning G. Jensen er stoppet som borgmester, er han kommet ind i bestyrelsen i Calum A/S som menigt medlem.