Region vil have rettens ord for, at 13 måneders bæltefiksering var lovlig

Patientklagenævnet har ellers afgjort, at fastspændingen var ulovlig.

Billede af Mohammeds bror otte måneder før broren blev fikseret på retspsykiatrisk afdeling. (© DR Nyheder)

Det var forkert, at Retspsykiatrisk Afdeling i Aalborg i ti ud af i alt 13 måneder valgte at fastspænde en ung mand med diagnosen paranoid skizofreni til en seng.

Det har Det Psykiatriske Patientklagenævn* afgjort, da de vurderer, at fastspændingen bryder med bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og med Europarådets Torturkomité.

Men nu vil Region Nordjylland, der har ansvar for psykiatrien i landsdelen, have sagen prøvet ved retten, og de har derfor stævnet Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Det er højst usædvanligt, siger Kent Kristensen, lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet.

Normalt er det patienten, der beder patientklagenævnet om at prøve en afgørelse, fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, men her er det omvendt, påpeger han.

- Nu ønsker Region Nordjylland den afgørelse prøvet. Det er meget usædvanligt, siger Kent Kristensen.

Skulle slet ikke være der

Bror til den fastspændte, Mohammed Makki, forsøgte gennem mange måneder at råbe myndighederne op.

Han kunne se, at hans bror under fastspændingen fik det markant dårligere både fysisk og psykisk og blandt andet fordoblede sin vægt, og han var bekymret for, om han har ved at opgive livet.

På grund af sin diagnose er broderen så farlig, at han burde have været på den særlige institution Sikringen i Slagelse, der tager sig af landets allerfarligste psykisk syge.

Men på grund af pladsmangel beholdt de ham på Retspsykiatrisk Afdeling i Aalborg, hvor de altså valgte at fastspænde manden i flere måneder.

Fiksering i ekstremt omfang

Advokat for Mohammed Makkis bror, Tobias Stadarfeld Jensen, har haft flere sager på psykiatriområdet, men han har aldrig oplevet, at en stævning er gået mod patienten og klagenævnet.

- Det siger mig, at de er meget uenige i den afgørelse, der er kommet, siger han.

Tobias Stadarfeld Jensen har dog meget svært ved at se, at nævnets afgørelse kan blive omgjort.

- Jeg kan ikke forestille mig, at den her tvangsfiksering på nogen måde kan godkendes på baggrund af den menneskeretlige praksis, der ligger. Det kan jeg heller ikke på baggrund af national ret og den måde, som psykiatriloven er udfærdiget på i forhold til at kunne indlede en fiksering og opretholde den i så ekstremt et omfang, som det her, siger han.

Umenneskelig behandling

Kent Kristensen fra Syddansk Universitet har haft lejlighed til at kigge flere af tvangsprotokollerne i sagen igennem.

I hans øjne kan man betragte sagen fra to vinkler.

- Det billede, jeg har af patienten, er, at det er en patient, der er farlig og udøver personlig farlig vold, og en patient, der reagerer eksplosivt og uforudsigeligt i nogle situationer. Den forståelse ligger nok bag beslutningen om, at man fastholder den her tvangsfiksering, siger han.

- Det, jeg så også kan se, når jeg gennemgår tvangsprotokollerne, er, at der ikke er en fornuftig balance mellem den måde, han er beskrevet på, og de beslutninger, man tager om vedvarende at fortsætte tvangsfikseringerne gennem mere end et år. Det er et meget, meget voldsomt indgreb.

- Det, vi taler om her, er en patient, hvor alt, hvad han foretager sig gennem et år, er enten liggende eller siddende i en seng fastspændt. Det er i enhver sammenhæng en umenneskelig behandling, siger Kent Kristensen.

Vagtselskab kunne løse opgaven

Han ser primært stævningen som et udtryk for, at Region Nordjylland prøver at få fastspændingen af patienten retfærdiggjort, selvom det dybest set kan handle om manglende ressourcer.

- Der er tale om en patient, hvor man har et behandlingsbehov, som man ikke kan imødekomme, siger Kent Kristensen.

Selvom der ikke var plads på Sikringen (i Slagelse, red.), kunne Psykiatrien i Aalborg have gjort andre ting for at undgå at fastspænde den farlige patient, mener han.

- Man ville kunne løse det ved eventuelt at ansætte et vagtselskab, som skal tage vare på den pågældende patient på stuen. Det valgte man ikke at gøre.

- Når man ikke gør det, så er det et ressourcespørgsmål, siger han.

Af stævningen fremgår det, at patienten forud for fastspændingen havde overfaldet to ansatte på afdelingen og derpå sparket den ene i brystet og tildelt dem begge knytnæveslag.

Region Nordjylland har ikke ønsket at kommentere stævningen.

Opdateret den 7.4.2019 klokken 14.00: Af en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at Region Nordjylland havde stævnet Patientklagenævnet. Det hedder retteligt 'Det Psykiatriske Patientklagenævn'.

Facebook
Twitter