Rumænske Stefan er en af mange tusind nye industriarbejdere i Danmark: 'Jeg kom for at få en ny begyndelse'

På syv år er antallet af udlændinge med job i danske industrivirksomheder steget med 65 procent.

Stefan Petrica Spridon Ilasi fra Rumænien er en af mange nye industriarbejdere i Danmark. (Foto: Frederik Holst © DR Nórdjylland)

Der er travlt på gulvet rundt omkring i de danske industrivirksomheder, og stadig flere opgaver dækkes med udenlandsk arbejdskraft.

Siden 2011 er der kommet mere end 14.000 nye udenlandske industriarbejdere til Danmark, og samlet set er der nu 36.074 personer uden dansk statsborgerskab ansat i branchen - svarende til en stigning på 65 procent.

Det viser tal fra Jobindsats.dk.

Alene i Nordjylland er der sket en fordobling på syv år, så der i juni 2018 var 4.448 udenlandske medarbejdere i industrien mod 2.161 i juni 2011.

En af dem, der har taget rejsen til Danmark, er rumænske Stefan Petrica Spridon Ilasi.

Han fik for to år siden job hos stålproduktionsvirksomheden Hosta Industries i Hjallerup og arbejder nu i svejseafdelingen.

- Jeg kom for at få en ny begyndelse og finde et job, fortæller han.

- Jeg kan godt lidt at være her, og der er et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer, fortsætter han.

Svært at finde nok danske medarbejdere

Siden Stefan Petrica Spridon Ilasi kom til landet, har han blandt andet arbejdet med landbrug og som kok og er i dag glad for, at han har fået en uddannelse som svejser.

Det er Anja Klitgaard-Hermansen også.

Hun er HR-manager hos Hosta Industries og står for at rekruttere nye medarbejdere til den omkring 90 mand store virksomhed.

- Stefan og medarbejdere som ham er jo rigtig dygtige, og de har en rigtig god vilje til at ville lære og udvikle sig hos os som virksomhed, fortæller hun.

Når det er nødvendigt for virksomheden at trække på udenlandsk arbejdskraft skyldes det først og fremmest, at der ikke er danskere nok til at besætte jobbene, siger Anja Klitgaard-Hermansen.

- Vi har slået vores stillinger op på Facebook og Jobindex, og vi har et rigtig godt samarbejde med lokale jobcentre og fagforeninger. Men vi kan bare se, at vi har svært ved at få nok kvalificerede medarbejdere.

Derudover er de udenlandske arbejdere ofte kvalificerede og har en god indstilling til arbejdet, oplyser hun.

- Som arbejdsmarkedet ser ud lige nu herhjemme og med den lille arbejdsstyrke af ledige, der er tilbage, bliver det sværere og sværere at finde nogle, der matcher os.

Virksomhederne har taget for få lærlinge

Udfordringerne med at finde arbejdere nok genkender Richard Fynbo.

Han er formand for Dansk Industri i Vendsyssel og har selv virksomheden Fynbo Foods med 80 ansatte med 18 forskellige nationaliteter.

Han siger, at der nu er kommet så meget gang i hjulene, at virksomhederne har svært ved at følge med.

- Der er simpelthen ikke danskere nok til de jobåbninger, virksomhederne har. Så hvis ikke man skal sige nej til ordrer, er man nødt til at rekruttere uden for landets grænser, lyder det fra Richard Fynbo.

Ansvaret ligger på virksomhederne. For det er dem, der kommer til at mangle arbejdskraften.

Jan Gregersen, Dansk Metal

Han peger på, at der også i lande som Tyskland og Polen er lav arbejdsløshed, og at det kun øger presset endnu mere på de danske virksomheder for at finde det nødvendige antal medarbejdere.

At virksomhederne i dag mangler dansk arbejdskraft, kan de imidlertid takke sig selv for, mener man hos Dansk Metal.

Mens der var lavkonjunktur blev der ifølge fagforbundet udannet alt for få lærlinge, fordi virksomhederne ikke var forudseende nok til at tage dem ind.

- I de seneste ti år har man sagt, at der kommer til at mangle arbejdskraft, men hver gang har det været 'ulven kommer', 'ulven kommer' uden, at man har gjort noget ved det. Men nu er ulven her, siger Jan Gregersen, formand for Dansk Metal i Aalborg.

- Ansvaret ligger på virksomhederne. For det er dem, der kommer til at mangle arbejdskraften, fortsætter han.

Udenlandsk arbejdskraft er fortsat nødvendig

Det synspunkt anerkender Richard Fynbo.

- Vi har haltet lidt bagefter med at få uddannet unge mennesker til faglærte jobs, og det er af den simple grund, at når der er lavkonjunktur, og mestrene har svært ved at finde ordrer nok, så går de ikke ud og ansætter flere end dem, de har, siger han.

I Nordjylland og resten af Danmark er vi dybt afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Det er en vitaminindsprøjtning for vores økonomi.

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Han afviser dog, at der i dag skulle være for få lærlingepladser til de unge.

- Problemet er ikke at finde praktikpladser, men at finde praktikanter nok. Vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse, siger han.

Uanset hvor mange unge vi får ind på erhvervsuddannelserne, vil vi også i fremtiden være afhængige af udenlandsk arbejdskraft.

Det påpeger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

- I Nordjylland og resten af Danmark er vi dybt afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Det er en vitaminindsprøjtning for vores økonomi. Det værste, der kan ske, er, at virksomhederne er nødt til at sige nej til ordrer, for så mister vi vækst, siger han.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil man alene inden for jern- og metalindustrien i Danmark mangle 30.000 faglærte i 2025.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.