Sjældne planter visner når naturområder gror til

49 naturområder i Danmark kommer i klemme, fordi der ikke længere gives støtte til naturgenopretning uden for de såkaldte Natura 2000 områder. Værdifulde planter og vilde dyrearter kan gå tabt, vurderer kritikere.

49 naturområder kommer i klemme, fordi lodsejere ikke længere kan få støtte til naturgenopretning. Det mener man i erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer.

- Det er vi rigtig kede af, for så kommer det nok bare til at ligge hen og gro til, siger Karen Pedersen, der ejer et naturområde ud mod Vesterhavet i Vendsyssel. 

Fra i år er det kun muligt at søge penge til opstart af naturgenoprettelse i internationale beskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000-områder.

Agri Nord: Uretfærdigt

- Det betyder, at naturprojekter, der ligger uden for Natura 2000-områderne må klare sig selv, og det er ikke retfærdigt, mener projektleder i AgriNord, Christina Kærsgaard.

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder.

Det her kan resultere i, at vi får en opdeling af landets natur i A og B natur. Det er altså over halvdelen af landets naturområder, der ikke længere kan få starthjælp.

Christina Kærsgaard, projektleder Agri Nord

Opdeling i A og B naturområder

Hos Naturpleje- og Hegningsnetværk Nordjylland frygter man, at bortfaldet af støtte kan betyde en reduceret naturindsats og tab af værdifuld natur - både i Natura 2000 områderne og udenfor.

- Det her kan resultere i, at vi får en opdeling af landets natur i A- og B-natur. Det er altså over halvdelen af landets naturområder, der ikke længere kan få starthjælp, siger Christina Kærsgaard fra Agri Nord.

Naturpleje- og Hegningsnetværk Nordjylland er et samarbejde om naturpleje mellem Kædkvægsforeningen Himmerland, landboforeningen Agri Nord og kommunerne Vesthimmerland, Rebild, Jammerbugt, Mariagerfjord og Aalborg.

Omfordeling af landdistriktsmidler

Et politisk forlig i 2013 betød en omfordeling af landdistriktsmidlerne og færre penge til natur og miljøindsatser. Derfor har man prioriteret projekter i Natura 2000-områder.

I Vendsyssel har lodsejere og Agri Nord for eksempel ønsket at få genoprettet et naturområde ved Skallerup Klit ud mod Vesterhavet.

Ifølge projektleder Christina Kærsgaard fra Agri Nord er området groet til, fordi det er ejet af flere forskellige lodsejere og det derfor har været op til hver enkelt, hvor meget de ville gøre for at bevare det som et græsningsområde.

Vi ser nu, at det er fuldstændig lukket til i hyld og havtorn. Så derfor bliver de spændende planter, som ellers trives i sådan et område, simpelthen skygget væk

Christina Kærsgaard, projektleder Agri Nord

Nikkende Kobjælde bliver kvalt af hyld og havtorn

- Vi ser nu, at det er fuldstændig lukket til i hyld og havtorn. Så derfor bliver de spændende planter, som ellers trives i sådan et område, simpelthen skygget væk, siger Christina Kærsgaard.

Hun nævner blandt andet Nikkende Kobjælde, der som en af danmarks meget sjældne arter, oprindeligt hører hjemme i det pågældende område, og som altså risikerer at blive kvalt i skyggen fra større vildtvoksende planter.

Ifølge projektlederen fra Agri Nord vil det være tæt på umuligt for lodsejerne selv at klare naturgenopretning uden støtteordninger.

Projektleder: Umuligt for almindelige mennesker

Både økonomisk og fordi det ofte er meget omfattende projekter med arealer, der sjældent er lige til at gå til. Eksempelvis ved Skallerup, hvor der er tale om stejle skrænter og massiv bevoksning.

-  Så der skal både gang i rydning på nogle meget skrånende arealer, og så skal der laves et holdbart hegn, så vedligeholdet bliver holdt så lavt som muligt. Og det har almindelige mennesker som oftest ikke råd til, siger projektlederen.

Høringssvar vedr landdistriktsprogram

Lodsejer: Vi gav simpelthen op

Marken ved bjergene i Skallerup Klit har siden 1990 været ejet af Karen Pedersen og hendes familie. Allerede dengang var det begyndt at vokse til.

Familien har forsøgt at have køer og heste til at græsse på marken, men efterhånden som vejen groede mere til, blev det umuligt at komme ud med vand til dyrene.

- Det groede mere og mere til og så har vi simpelthen opgivet det, siger Karen Pedersen.

Drømmer om grøn mark med sti til stranden

Hun drømmer om, at marken bliver til en grøn bakke, hvor dyr kan græsse og hvor badegæster kan gå på stien ned til stranden. Men uden støtte må hun erkende, at det bliver svært.

- Jeg ved ikke, hvordan vi skulle kunne overkomme det, for det gror og gror bare, siger Karen Pedersen.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.