Skærpede medicinkrav giver ekstraarbejde i fængslerne: 'Tiden kunne være brugt bedre'

Indskærpede regler for medicinhåndtering, frustrerer fængselsbetjente.

I Kragskovhede Statsfængsel er det slut med at have et medicinskab med håndkøbsmedicin. (Foto: Søren Flytkjær © DR Nórdjylland)

Får en indsat i Kragskovhede Fængsel hovedpine midt om natten, så kan man risikere, at personalet først skal sende en taxa til vagtlægen i Hjørring 30 kilometer væk.

Før personalet kan udlevere medicinen til den indsatte, skal det nemlig godkendes af en læge.

Det sker som følge af en indskærpelse af reglerne, der skal sikre, at der ikke sker fejl i medicinhåndteringen.

Men det giver både ekstraarbejde og koster flere penge, og det er ressourcespild. Det mener fængselsbetjentenes tillidsrepræsentant Karsten Pedersen.

Han har regnet på, hvor meget det koster fængslet.

- Vi bruger et årsværk, en betjent om året, på at uddele medicin. Den tid kunne vi bruge meget bedre, siger han.

Nu er medicinskabet tomt

Samme melding kommer fra fængslets ledelse.

De indskærpede regler er en belastning for fængslet, lyder det fra institutionsleder ved Kragskovhede Fængsel Lene Theilgaard.

- Det er en lidt stor praktisk opgave for os og en ikke ubetydelig økonomisk udgift, siger hun.

Udover udgifter til taxakørsel er fængslet også forpligtet til at smide ekstra medicin ud.

Tidligere kunne man opbevare forskellige typer af medicin i et skab i fængslets sygeplejerum.

- Vi havde næsten alt det medicin, som du finder på et apotek, fortæller Karsten Pedersen.

Nu er det skab tomt, og hvis der er flere tabletter tilbage i pakken, efter at den indsatte har fået de to hovedpinepiller, som lægen har ordineret, skal resten ud.

Regler har en årsag

Reglerne blev indskærpet af Styrelsen for Patientsikkerhed i september og omfatter også anden håndkøbsmedicin såsom næsespray.

Men der er en grund til, at reglerne skal overholdes.

Det handler om, hvem der har ansvaret, fortæller enhedschef og overlæge ved Tilsyn og Rådgivning Nord under Styrelsen for Patientsikkerhed Charlotte Hjort.

Når man som privatperson går ned på en tankstation og køber ti panodiler, så er det ens eget valg, forklarer hun.

Men så snart man giver medicin til andre, så står man også med ansvaret for dem.

- Det er der forskel på, siger Charlotte Hjort.

- Hvis man skal udlevere medicin, skal man vide, hvorfor man udleverer det. Panodiler kan være til hovedpine, men det kan også dække over andre tilstande. Hvis man bare udleverer panodiler med lind hånd, så finder man måske aldrig ud af, hvad der forårsager den hovedpine.

Derfor er det nødvendigt at konsultere en læge først.

Kan tabe nogle i svinget

Hvis en indsat gentagne gange har hovedpine eller andet, kan man fortsat få udleveret en pakke med medicin, hvis der bare står navn på med instruktion fra lægen om, hvornår og hvordan medicinen må benyttes.

Der kommer dog op mod tusind nye indsatte hvert år på Kragskovhede.

Derfor ændrer det ikke på, at medicinhåndteringen nu er meget besværlig, siger tillidsrepræsentant Karsten Pedersen.

Han mener, at det går ud over patienterne i sidste ende.

- Vi kommer til at tabe nogle i svinget, siger han.

Kriminalforsorgen oplyser til DR, at den er gået i dialog med Lægemiddelstyrelsen i et forsøg på at finde en smidigere løsning.

Hverken Kriminalforsorgen eller Lægemiddelstyrelsen ønsker imidlertid at svare på, hvad det vil indebære, eller hvornår man har en løsning klar.