Skoleelever med handicap halter efter jævnaldrende: 'Det gav mig sygt mange nederlag'

Danske Handicaporganisationer savner mere viden og flere ressourcer.

Nanna Qvist Simoni har diagnosen add. Generelt er det sværere at komme gennem grundskolen med et psykisk eller fysisk handicap. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen © DR Nyheder)

Selvom eleverne læser til eksamen, bliver der hygget på efterskoleværelset i Horne.

Tests og prøver er ikke ligefrem 16-årige Nanna Qvist Simonis yndlingsbeskæftigelse – men det går langt bedre, efter hun er startet her.

Undervisningen er niveauopdelt, så de elever, der normalt ville være lidt efter de andre i klassen, er samlet og kan få tingene i et tempo og på en facon, der passer dem bedre.

Nanna Qvist Simoni har diagnosen add, der gør, at hun let bliver forstyrret, og hun er også langsommere til at læse end de fleste.

Det kunne tidligere give store frustrationer.

- I stedet for at læse sad jeg og kiggede på, hvor hurtige alle andre var til det. Det er ikke så fedt at sidde og slå sig selv i hovedet og tænke ’kæft hvor er du egentlig dårlig til at læse’, fortæller hun.

Det har undervisningen på efterskolen dog været med til at ændre på, og denne gang har hun for eksempel fået 10 i engelsk.

Men det er ikke alle med psykiske eller fysiske udfordring og handicap, der formår at knække koden.

Et stykke bagefter

En analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Danske Handicaporganisationer på tværs af en række forskellige handicap viser, at elever med handicap generelt har væsentligt sværere ved at bestå folkeskolens afgangsprøve end deres jævnaldrende.

Mens det kun er 10,8 procent af unge uden handicap, der ikke opnår at få 02 i karakter i enten dansk eller matematik og altså dumper, gælder det for hele 41,4 procent af elever med et handicap.

Og det er for meget, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

For ham at se er der to problemer.

Det ene er, at der mangler ressourcer i skolen til for eksempel at have to lærere, hvoraf den ene kan hjælpe dem, der har brug for ekstra forberedelse og støtte.

Det andet er, at der mangler viden.

- Hvis lærerne ikke ved noget om, hvordan det er at have en elev med cerebral parese eller adhd, så kan man jo heller ikke lave den rigtige indsats, siger Thorkild Olesen.

’Megadejligt’ at kunne noget

I Nanna Qvist Simonis tilfælde har det været afgørende, at hun er kommet ind på en skole og i et klasseværelse, hvor der er ro omkring hende.

Derudover er det godt at blive sat sammen med nogen, der er på nogenlunde samme trin rent fagligt.

- Her der er ikke nogen, der sidder og griner ad hinanden, for vi har jo de samme udfordringer alle sammen, siger hun.

Førhen kunne hun ende i en ond spiral, hvor tankerne bare kørte rundt.

- Det gav mig sygt mange nederlag, og det gav mig virkelig mange problemer med mig selv og min selvtillid. Jeg kunne ligeså god lade være med at komme i skole, fortæller Nanna Qvist Simoni.

Modsat var det en stor succesoplevelse for hende, da hun på efterskolen fik topkarakter.

- Det var mega dejligt at kunne sætte sig tilbage og tænke, at jeg rent faktisk kan finde ud af noget.

Behøver ikke at være et benspænd

Problemet med at komme ud af skolen med dårlige karakter i dansk og matematik er, at du som udgangspunkt skal have bestået begge fag for eksempelvis at komme ind på en erhvervsuddannelse.

Derfor risikerer unge med et handicap at blive udelukket fra samfundet, mener Thorkild Olesen.

- Det bliver i det hele taget svært at komme videre, for vi ved, at der skal meget uddannelse til, før de kommer ud på arbejdsmarkedet, siger han.

Han efterspørger, at flere penge bliver øremærket elever med handicap, så det ikke går ud over dem, når kommunerne er nødt til at stramme budgetterne.

Generelt mener han ikke, at et handicap skal være en hindring for at klare sig godt i skolen.

- Det behøver det ikke at være. Hvis man har den rigtige støtte og den rigtige pædagogiske indsats, kan vi sådan set klare os ligeså godt som alle andre i folkeskolen. Det handler om metoder og viden.

Et fælles ansvar

Det er Thomas Szulevicz, lektor ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, enig i.

Han mener, at man har presset citronen for hårdt i forhold til specialundervisningen.

Desuden er det nødvendigt at kigge på de ansattes kompetencer.

- Har lærere og pædagoger de nødvendige og tilstrækkelige pædagogiske og specialpædagogiske kompetencer til at lave undervisning, som også målretter sig de særlige behov, som eksempelvis børn med autisme og adhd har?

- Det mener jeg egentlig, at vi har et fælles ansvar for, siger han.

Opgave for den kommende minister

Hos Skolelederforeningen mener Claus Hjortkjær, at det er svært at klandre skolelederne for, at elever med handicap i manges tilfælde halter bagefter.

Lederne gør, hvad de kan med de økonomiske betingelser, der er til rådighed.

Men når en ny regering er på plads, skal der tages fat om problemet på ny.

- Jeg vil foreslå, at en kommende minister indkalder til et dialogmøde om, hvordan vi kan gøre det her bedre, siger han.

Facebook
Twitter