En kæmpe vandtank med plads til 62 millioner liter vand er årsag til, at der i øjeblikket er brede smil i Dronninglund.

Her kan man nemlig gemme den varme, som solens stråler hver dag kaster ned på de mange hundrede sorte paneler, som står i området.

Og her i maj har der for alvor været solskin at trække på.

- Det er jo helt genialt, når man har sådan et solfangeranlæg, som vi har her, mener driftsleder for Dronninglund Fjernvarme, Johan Frey.

I den foregående måned har man produceret 3.640 megawatt-timer svarende til 25 procent mere varme, end man nogensinde har fået på en måned.

Vandet holdes varmt indtil efteråret

Det har givet masser af varme til vandtanken, som med energien fra solpanelerne når en temperatur på 93 grader, som man så kan tære på i de kolde efterårs- og vintermåneder.

- Problemet med solfangere er, at de virker rigtig godt om sommeren, hvor der ikke er nogen, der gider have varmen, men ikke duer om vinteren. Så al den varme, vi laver, skal simpelthen gemmes, siger Johan Frey.

Når det varme vand først ligger i tanken, er vandet så godt isoleret, at det kun taber omkring to grader for hver måned, der går.

Dermed vil vandet fortsat være varmt, når det skal sendes ud til forbrugerne.

- Gemmer jeg det i fem måneder, vil det have en temperatur på omkring 83 grader, når vi skal bruge det. Det er jo stadig dejligt varmt, siger Johan Frey.

De mange solskinstimer har betydet, at fjernvarmeværket i Dronninglund i maj har produceret nok varme til hele årsforbruget for 200 husstande.

Forbrugerne kan spare en plovmand

Det kan resultere i en lavere varmeregning for forbrugerne på potentielt 500 kroner årligt, fordi selskabet i så fald kan spare på forbruget af gas til opvarmning.

Som det går nu, kan vandtanken dog også nå sin maksimale kapacitet inden for relativt kort tid, og derfor kan man blive nødt til at sende noget af varmen tilbage i naturen igen.

Det vil man blive tvunget til, hvis de nuværende vejrforhold fortsætter de næste 14 dage.

- Så er vi nødt til at lave en omvendt proces, så anlægget står som radiatorer hele natten og sender varmen tilbage ud i himmelrummet, fortæller Johan Frey, der erkender, at han vil være ked af at se noget af varmen forsvinde igen.

- Det vil gøre ondt i et teknikerhjerte som mit at smide varmen væk, siger han.

Solfangeranlægget, der blev bygget i 2014, vil dog kun nå sit loft omkring hvert tiende år, lyder vurderingen, og derfor kan det umiddelbart ikke betale sig at bygge tanken større.

Det 37.000 kvadratmeter store solfangeranlæg har totalt set kostet 104 millioner kroner, hvilket ventes at være tjent hjem over en periode på 20 til 25 år.