Spiseværksted skal hjælpe et stigende antal unge med spiseforstyrrelser

Måltidsfællesskaber og undervisning skal hjælpe unge og deres familier med at tackle spiseforstyrrelser i Nordjylland.

Særligt unge piger lider i stigende grad af spiseforstyrrelser, der kræver behandling. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Når børn og unge rammes af spiseforstyrrelser, rammer det ikke blot den enkelte men hele familien.

I Region Nordjylland forsøger man nu at tage hånd om det ved hjælp af såkaldte spiseværksteder, hvor den unge sammen med de pårørende får hjælp til at tackle problemerne rundt om spisebordet.

- Det kan blive vældigt krampagtigt, hvis forældrene hele tiden sidder og kigger ned i den unge eller barnets tallerken og venter på, at de spiser, fortæller ledende overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland, Michala Høgsgaard.

- Det der er helt specielt ved det her er, at der sidder nogen sammen med familier og guider dem til, hvordan de støtter barnet eller den unge bedst muligt i en spisesituation, siger hun.

Spiseværkstederne i Nordjylland er endnu på tegnebrættet, men de tager udgangspunkt i gode erfaringer fra Region Midtjylland, hvor man har arbejdet ud fra en lignende metode.

En af dem, der har prøvet effekten af det, er den 31-årige Charlotte Geisler.

Da hun var 17 år gammel, blev hun ramt af anoreksi og tabte i nærheden af 40 kilo, så hun på et tidspunkt ikke vejede mere end 37 kilo.

- Det blev jeg meget, meget syg af, fortæller hun i dag.

Spiseforstyrrelsen hang ved, indtil hun var midt i 20’erne, og undervejs fik hun sammen med andre typer af behandling også tilbudt samspisning, hvor hun og hendes kæreste fik besøg af en sygeplejerske, som de spiste sammen med.

Sygeplejersken var med ved madlavningen for at sikre, at Charlotte Geisler ikke veg uden om alle de fedtstoffer, der er nødvendige for kroppen, og hun var også med ved spisningen, hvor hun kunne stå til rådighed undervejs.

- Det skulle foregå meget naturligt. Vi skulle snakke om helt almindelige ting, og så var hun der til at støtte op, hvis der opstod konflikter eller andre problematikker under måltidet, fortæller Charlotte Geisler.

- Samspisning hjalp mig under måltidet, og jeg fik bekræftet, at det var OK at spise den mængde mad, der lå på min tallerken, siger hun.

En udfordrende øvelse

Charlotte Geisler var generelt glad for tilbuddet, og hun er sikker på, at det også kan være en hjælp for de pårørende i situationen.

I hendes tilfælde skete sygeplejerskebesøget dog kun én gang om ugen, og hun er bekymret for, hvordan nogle piger vil reagere på at skulle spise sammen med andre, der også lider af anoreksi eller lignende.

- Det at skal sidde og spise sammen med andre med spiseforstyrrelser er rigtig svært, fordi man som person også spejler sig i hinanden i forhold til, hvem der er tyndest, hvem der spiser mindst og hvem der vejer mindst, siger hun.

Ved børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland er man bevidste om netop de udfordringer.

Derfor er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i den enkelte familie og den enkelte person med spiseforstyrrelse, og hvor langt de er i deres behandling, forklarer Michala Høgsgaard.

- Det er ikke spiseværkstedet, man skal starte med, når de unge kommer i behandling. Det vil de slet ikke kunne holde ud, siger hun.

- Men det kan hjælpe dem og familien til at forstå, at de ikke er de eneste med de her problemer.

Hos 'Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade' ser man positivt på idéen.

- Det kan ikke forhindre længere ventelister, men det kan gøre, at kvaliteten af de ambulante forhandlingsforløb for unge og pårørende bliver højere, siger generalsekretær Steen Ledsager.

Region Nordjylland har søgt om fire millioner kroner fra regeringens satspuljemidler til projektet. Hvis ansøgningen bliver godkendt, så skal spiseværkstedet i første omgang køre frem til 2021.

Facebook
Twitter