Squats, dødløft og bænkpres kan hjælpe overlevere af brystkræft mod smerter

Dansk forskningsprojekt kan give håb til de personer, der har overlevet brystkræft, men efterfølgende plages af smerter.

(Foto: © Trine Dam, DR Nórdjylland)

De fleste kender udstyret fra fitnesscentret: Vægtstang, vægtskiver og en træningsbænk.

Og efter en omgang med løft, pres og bøj er det meget normalt at gå hjem med ondt i det meste af kroppen.

Men faktisk tyder det på, at styrketræning kan have det, der minder om den modsatte effekt hos kvinder, der har overlevet brystkræft.

Selvom flere og flere danskere overlever en kræftsygdom, så kan man som tidligere kræftpatient være påvirket af sygdommen længe efter.

Op mod 60 procent af kræftoverlevere oplever senfølger - blandt andet daglige smerter og træthed.

På Aalborg Universitet har forskere fulgt kvinder, der alle er blevet behandlet for brystkræft og efterfølgende har været plaget af smerter. Projektet inkluderede i alt 57 deltagere, og resultaterne tyder på, at træningen har været god for de brystkræftoverlevere, der har deltaget i projektets træningsstudie.

- Projektets resultater viser, at styrketræning har en smertelindrende effekt i større eller mindre grad hos kvinderne, der gennemførte træningsprogrammet, fortæller ph.d. i idræt og sundhedsvidenskab ved Aalborg Universitet Gorm Rasmussen, som er manden bag projektet.

- Grundlæggende har studiet vist, at helt almindelig regulær styrketræning faktisk kan have en lindrende effektvedvarende smerter efter behandling for brystkræft.

Og opskriften på færre smerter ér tilsyneladende meget enkel, fortæller Gorm Rasmussen.

- Det er rimelig ligetil. Det kræver ikke alverden af udstyr. Du kan gøre det i stort set alle fitnesscentre i hele landet. Det kræver nogle vægtstænger, nogle vægtskiver, et stativ og en træningsbænk.

I vidoen kan du se ph.d. Gorm Rasmussen gennemgå nogle af de øvelser, der er blevet brugt i projektet.

'Mine fødder brænder, som var der ild i dem'

- Det mærkes lidt som at træde ned i en brændenælde, fortæller jordemoder Elin Thomsen.

I foråret 2013 fik hun konstateret brystkræft. Og efter otte gange kemoterapi, en brystoperation, stråler og til sidst biologisk behandling, lykkedes det endelig for Elin Thomsen at blive kræftfri.

Men behandlingen havde en række negative konsekvenser.

- Især om natten, når mine fødder bliver varme, brænder de, som om der var ild i dem.

Allerede under kemoterapien begyndte hun at mærke de første smerter, som nu har fulgt hende i snart ti år.

- Jeg har også haft kraftige smerter i højre side, hvor jeg er opereret. Dels i selve området, hvor jeg har fået fjernet brystet. Men også op i skulderregionen. Der er taget meget af muskulaturen og vævet deromkring, så det er blevet meget stramt. Det har trukket min skulder fremad, og det giver skuldersmerter og smerter ned i armen.

Smerterne efter kræftbehandlingen har avlet flere nye smerter i hendes krop.

- Smerterne har betydet, at jeg sommetider har søvnløse nætter. Og så giver de også nogle sekundære smerter. For når man har ondt ét sted, så kompenserer man og spænder i kroppen her og der. Af den grund har jeg fået mange nakkespændinger og hovedpine.

For Elin Thomsen har smerterne og manglen på søvn betydet, at hun blev fyret fra et tidligere job, fordi det til sidst ikke blev muligt at klare et jordemoderarbejde med både døgn- og nattevagter.

Og i et efterfølgende job var smerterne og trætheden så stort et problem, at køreturen hjem på cirka 50 kilometer blev svær at klare.

- Når jeg skulle hjem fra arbejde, var jeg nødt til at køre ind på en rasteplads og tage mig en powernap, fordi jeg simpelthen havde brugt al min energi, fortæller hun.

To gange træning i 12 uger

Tanken bag forskningsprojektet på Aalborg Universitet har været at lave et træningsprogram, der kan tilpasses den enkelte.

Træningsprogrammet består derfor af velkendte styrketræningsøvelser som squats og dødløft kombineret med forskellige overkropsøvelser som bænkpres.

Og efter to gange træning i 12 uger har Elin Thomsen kunnet mærke en forskel – særligt på de sekundære smerter.

- De sekundære smerter, spændinger og træthed er faktisk til dels forsvundet, efter jeg har fået de rette øvelser til min krop, siger hun.

- Før jeg var med i projektet, var jeg meget skæv i kroppen. Jeg var meget stærk i min venstre side, men jeg turde næsten ikke bruge min højre side, fordi jeg var bange for at bruge den forkert. Projektet har givet mig mod på at træne hele min krops styrke – og dét har gjort en stor forskel for mig.

Selvom smerterne i Elin Thomsens skulder ikke er forsvundet – så har det alligevel gjort en stor forskel i hendes hverdag.

- Det har ikke været nogen mirakelkur at være med. Men det har styrket hele min krop og givet mig mod på at bruge min krop på en måde, så jeg faktisk får færre spændinger og deraf færre smerter.

Elin Thomsen fortæller i klippet om det mod, det kræver at fortælle, at man kæmper med senfølger:

Kan måske hjælpe andre kræftpatienter

Præcis hvorfor styrketræningen hjælper på smerterne hos krystkræftoverlevere er et meget kompliceret spørgsmål at svare på, fortæller Gorm Rasmussen.

- Jeg må være ærlig og sige, at de præcise mekanismer kender vi faktisk ikke. Men vi spekulerer i, at noget af det, der i hvert fald er på spil, er nogle tilpasninger i centralnervesystemet som respons på træningen. Og dét har været med til at nedregulere smertefølsomheden.

Konkret har det i forskningsprojektet betydet, at kvinderne har oplevet deres smerter anderledes eller er blevet mindre smerteoverfølsomme.

Derfor er det også vigtigt at fortsætte træningen.

- Hvis kvinderne ophører med at træne ugentligt, så ser det ud til, at effekten forsvinder, fortæller Gorm Rasmussen.

På Aalborg Universitet arbejder Gorm Rasmussen og hans forskerkollegaer nu videre med at kigge på træning som værktøj til at reducerer senfølger hos patienter med andre kræftformer.

- Vi er nødt til at anerkende, at senfølger til behandling af brystkræft og andre former for kræft er en ting – og at de kan blive hængende i rigtig, rigtig lang tid.

- Derfor er det vigtigt, at vi tager det alvorligt og hjælper de her mennesker. Det kan ikke være rigtigt, at de skal stå alene med det.

Kræftens Bekæmpelse efterlyser tilbud

Forskningsprojektet på Aalborg Universitet er støttet af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg med en bevilling på 1.650.000 kroner.

Hos organisationen efterlyser man bedre behandlingstilbud for de kræftpatienter, der slås med senfølger.

- Når vi ser positive forskningsresultater som dem fra Aalborg Universitet, ønsker vi altid, at der er en meget hurtig udvikling, fra at noget er et forskningsresultat, til at det rent faktisk udmønter sig i konkrete træningsforløb for de her kvinder – overalt i landet og gerne ensartet, siger afdelingsleder hos Kræftens Bekæmpelse Pernille Slebsager.

Typisk bliver der i kommunerne tilbudt et standardiseret forløb med for eksempel 8-12 træningsgange efter kræftbehandling, fortæller Pernille Slebsager.

- Det er de fleste glade for, men hvis man har vedvarende problemer, så kan det være meget svært at komme ind i systemet igen – og få målrettet ny hjælp.

- Omkring 180.000 danske kræftpatienter oplever senfølger i en eller anden form efter deres sygdom. Og når de kommunale tilbud slutter, så oplever rigtig mange, at det er svært at få mere hjælp – og at de ikke ved, hvor i sundhedsvæsenet de skal søge hjælpen, siger Pernille Slebsager.

Elin Thomsen ville også have ønsket, at der tidligere havde været bedre tilbud til hende for at tackle senfølgerne.

- Jeg har syntes, at jeg skulle vise, hvor taknemmelig jeg er over at være kræftfri og ikke fået tilbagefald. Og det ér jeg evigt taknemmelig over. Men jeg har ikke tidligere haft modet til at sige: 'Jeg har godt nok mange skavanker, som følger med, og jeg døjer stadig med smerter og træthed.'