Stærekasse fangede 13 trafiksyndere – få kilometer senere blev 122 blitzet af fotovogn

Det duer ikke at erstatte fotovogne med stærekasser, advarer trafikforsker.

En fotovogn mellem Aabybro og Aalborg viste sig i weekenden at være noget mere effekt end stedets stærekasse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der blev holdt godt øje med trafikken mellem Aalborg og Aabybro i weekenden.

Her har en af landets 11 nye stærekasser siden efteråret overvåget bilister på strækningen, og på lidt over seks timer fangede stærekassen 13 bilister i at overtræde loven. Heraf blev der uddelt to klip til kørekortet.

Det var dog intet i forhold til den fotovogn, som politiet havde opstillet 3,5 kilometer længere nede ad samme vej.

Her blev der i samme tidsrum registreret 122 lovovertrædelser, og politiet kunne give i alt ni klip til bilisterne.

Det kommer ikke som sådan bag på politiassistent ved Nordjyllands Politi Kim Haubro, at bilisterne sætter farten op igen, når de har passeret en stærekasse.

Men han havde gerne set, at stærekassen havde haft en større virkning.

- Vi synes jo nok, at effekten skulle holde en smule længere, siger han.

Brug for begge dele

For nylig luftede Socialdemokratiets transportordfører Rasmus Prehn idéen om, at man på et tidspunkt kan udfase fotovognene og erstatte dem helt med stærekasser.

Men med afsæt i de aktuelle resultater er der brug for begge dele, vurderer Kim Haubro.

- Hvor mange der skal være af det ene og det andet, er jo politisk (bestemt, red.), og det skal politiet ikke blande sig i. Men det her viser jo, at det kun er lige omkring stærekassen, at det virker, og at det er der, farten bliver sat ned, siger han.

Giver kængurukørsel

Den holdning deler Harry Lahrmann, lektor ved trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet.

Politiets erfaringer ved Aabybro er udtryk for det, man kalder kængurukørsel, forklarer han.

Det vil sige, at bilisterne går først ned og så op i tempo igen, når de skal passere en stærekasse, og det er ikke noget nyt, understreger Harry Lahrmann.

- Det var præcist det, som den test, man havde med stærekasser for fem til syv år siden, viste. At den hastighedsnedsættende effekt holder lige omkring stærekassen. Så forsvinder den igen, siger han.

Ikke rocket science

Harry Lahrmann kalder det på den baggrund en dårlig ide at erstatte fotovogne med stærekasser.

- Det er ikke rocket science det her. Hvis man bare lige tænker sig om i forhold til, hvordan man selv har det, så ved man jo godt, hvordan man kører. Derfor bliver man nødt til at have overraskelseselementet fra fotovognene.

Hvis man udfaser fotovognene, er der fare for, at flere vil komme til skade i trafikken, mener han.

- Fotovogne har en effekt over det hele og på alle de 35.000 ulykker med kvæstede, der sker i trafikken, og det er det, der er pointen. Man kan bare tage et Danmarkskort, og så kan man plotte ulykker ind over det hele. Det er ikke sådan, at der er nogle få steder med nogle store ophobninger af ulykker. Hvis det var sådan, så kunne stærekasserne have en berettigelse. Men sådan er det altså ikke, lyder det.

S: Stadig nødvendigt

Hos Socialdemokratiet understreger Rasmus Prehn, at det først på længere sigt vil være aktuelt at lade stærekasser afløse af fotovogne.

Det sker, når der kommer en ny generation af stærekasser med en anden teknologi.

- Det er nødvendigt at få stærekasser, der måler på en strækning og ikke bare på ét punkt. Mens vi venter på det, er det nok en god ide, at vi både har stærekasser og fotovogne, siger han.

Han fastholder, at det har en virkning, når man placerer stærekasser nøjagtigt de steder, hvor der er flest uheld.

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi nok desværre aldrig kommer derhen, hvor vi kan helgardere. Derfor er vi nødt til at sætte ind der, hvor der er mest fare på færde. Så kan der være andre steder, hvor der også er fare på færde. Der er det en god ide, at man har en kombinationen af stærekasser og fotovogne, så man kan få en bedre dækning end ellers.

En stærekasse måler i dag farten fra 50 til 20 meter op til kameraet.

Facebook
Twitter