Staten vil overvåge fiskere på deres egne kuttere: 'Vi har ikke noget at skjule, men vi er bekymrede'

Overvågning er udtryk for mistillid, mener flere fiskere.

Fiskeskipper Jan Woller er ikke begejstret for, at der skal installeres overvågning på hans skib. (Foto: Janus Benjamin Jacobsen DR Nyheder)

I løbet af 2020 skal danske fartøjer, der fisker med bundtrawl i Kattegat, have installeret et overvågningskamera ombord. Det fremgår af en ny fiskeriaftale.

Kameraerne skal gøre det nemmere for myndighederne at kontrollere, hvilke arter der bliver fanget, og hvor store fiskene er, hvilket i sidste ende skal lede til mere bæredygtigt fiskeri med større bestande.

Men fiskerne er ikke begejstrede.

De betragter overvågningen som en kold spand vand i hovedet.

- Jeg har det ikke godt med det, lyder det fra Jan Woller, fiskeskipper på fartøjet Milton, der ligger til kaj i Hirtshals.

Skibet er kun et par år gammelt og er et moderne MSC-fartøj, der allerede ved havbunden sorterer mange af de arter fra, som man ikke ønsker at få med i nettet.

Derfor mener han, at kameraovervågningen er unødvendig.

- Vi er nået rigtig langt med det her, og der bliver ikke flere fisk med kameraovervågning, konstaterer han.

Overvågning giver stress

Når reglerne strammes, er det blandt andet for at passe bedre på bestandene af torsk, som er så små, at man slet ikke må fiske torsk direkte i Kattegat.

Torsk må kun fanges som bifangst i forbindelse med fiskeri af for eksempel jomfruhummere, og bifangsten af torsk må i 2020 ikke overskride 80 tons.

Hvis man får torsk med i nettet, skal de desuden med i land. De må ikke smides overbord, og det kan kameraovervågning på skibene måske være med til at forhindre.

Cheffiskerikonsulent ved DTU Aqua Jørgen Dalskov viser her et eksempel på, hvordan kameraerne kan benyttes til at kontrollere, om der smides torsk overbord.

I stedet for skrappere kontrol ønsker Jan Woller og andre fiskere bedre samarbejde med myndighederne, så fiskerne får lov at sidde med ved bordet, når der træffes beslutninger om kvoter og andet, der er relevant for fiskernes arbejde.

Han afviser, at fiskerne gør noget galt, og han mener, at overvågning er udtryk for mistillid.

- Jeg vil føle mig stresset i hverdagen, hvis jeg skal overvåges, siger Jan Woller.

Ikke noget at skjule

I værste fald kan mere overvågning og kontrol skræmme nogle af de unge fra at træde ind i faget.

- Vi har ikke noget at skjule, men vi er bekymrede for tilgangen i erhvervet, for det har vi virkelig brug for, siger Jan Woller.

Et andet problem er ifølge fiskerne, at det i første omgang kun er danskere fiskere, der skal kameraovervåges, mens svenske og tyske fiskere i Kattegat ikke underlægges de samme regler.

Det er ikke fair, lyder det fra formanden for Hirtshals Fiskeriforening Niels Kristian Nielsen.

- Jeg tror, de danske fiskere vil stå sammen i den her sag. Jeg tror ikke, at nogen fiskere vil fiske i et farvand, hvor det kun er én nationalitet, man gør det (kræver overvågning af, red.) ved.

- Man stoler ikke på os, og man stoler ikke på fiskeriet, fortsætter han.

Minister afviser kritikken

Trods kritikken fastholder fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S), at kameraovervågning er en god ide.

- Det gør, at vi bliver i stand til præcist at se, hvor meget der bliver fanget, hvilke arter det er, og det gør, at biologernes mulighed for at vurdere bestandene bliver bedre, siger han.

Det skal blandt andet dæmme op for de såkaldte yoyo-kvoter, hvor der fra år til år er kraftige udsving i, hvor mange fisk fiskerne må fange.

Som svar på hvorfor reglerne kun kommer til at gælde danske fiskere, lyder svaret, at der kun er et begrænset antal udenlandske fiskere i Kattegat, som så til gengæld skal leve op til ekstra krav, hvad angår deres fangstredskaber.

Det skal danske fiskere med kameraovervågning ikke.

- Så på den måde synes jeg, at vi har udlignet de konkurrenceforskelle, der kunne være, siger Mogens Jensen.

Det ventes, at mellem 120 og 150 danske fiskere i Kattegat skal have installeret ny kameraovervågning som følge af aftalen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk