Steens landbrug truer sårbare naturområder: Har under et år til at rette ind

Op mod 300 landbrug nær særlige naturområder risikerer at skulle lukke, fordi de ikke kan overholde nye krav.

Ammoniakdampe fra op mod 300 landbrug risikerer at påvirke særlige naturområder, hvis mængden ikke nedbringes. (Foto: Grafik: Signe Heiredal © DR Nyheder)

- Man kan da ikke bare lukke det ned!

Det var landmand Steen Christensens reaktion, da han første gang læste afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Landmand Steen Christensens svineproduktion ligger tæt ved en lille egeskov i et naturbeskyttet område ved Halkjær Bredning i Nordjylland. (Foto: Søren Flytkjær © DR Nórdjylland)

Svineavlerens gård ligger tæt ved en lille egeskov i det naturbeskyttede område Halkjær Bredning ved Limfjorden. Skovområdet tåler ikke de ammoniakdampe, som hans stalde og gylletank udleder.

Nye krav fra myndighederne betyder, at han fremover kun må udlede en fjerdedel af den ammoniak han udleder i dag, for at passe på den omkringliggende natur.

Steen Christensen havde af sin bopælskommune fået 10 år til at nedbringe ammoniakdampene. Det syntes han var for kort tid, og derfor klagede han.

Men afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet gik ham imod, og den indeholdt et krav om, at udledningen af ammoniak blev nedbragt på bare ét år i stedet for 10.

Men med en produktion på op mod 4.500 grise om året, kan Steen Christensen ikke klare at bringe udledningen af ammoniak så meget ned - og slet ikke så hurtigt.

Nu ser han ikke anden udvej, end at han må lukke sin svinefarm.

På landsplan vurderes det, at omkring 300 landmænd, der har grise, køer og kyllinger kan stå i samme situation som Steen Christensen.

'Slagteriet råber på at få grise'

Da Steen Christensen købte sin gård tilbage i 2014, var den ellers miljøgodkendt, men nu kræver myndighederne altså, at ammoniakudledningen bringes ned for at passe på naturen. De nye krav kommer på baggrund af et EU-direktiv.

For Steen Christensen er de nye krav til hans landbrug svære at forstå.

- Slagteriet råber på at få grise, så nytter det ikke, at man vil lukke det ene landbrug efter det andet, fordi nogen nu har bestemt, at der er et par egetræer, der ikke må få kvælstof, siger han.

Siden han overtog gården, har Steen Christensen investeret både penge og arbejdstid i at sætte den i stand. Han har blandt andet sat nyt tag på, købt nyt inventar og installeret ny ventilation.

Må han dreje nøglen om, kan han ikke få nogen erstatning, og det vil få store økonomiske konsekvenser.

- Jeg har jo ikke nået at tjene alle mine penge hjem, og risikerer at komme i en situation, hvor jeg ikke har råd til at lukke ned. En gård uden produktion er jo væsentligt mindre værd i bankens verden.

Påvirker naturens økosystem

Kravene til Steen Christensen og de andre landmænd er kommet, fordi de har landbrug, der ligger tæt på særlige naturområder.

I mange af områderne har planter tilpasset sig til ikke at have behov for store mængder næringsstoffer.

Men hvis der driver ammoniakdampe ind over områder fra landbrugene, vil græs og andre invasive arter begynde at gro og presse den oprindelige natur tilbage.

Ammoniak fungerer som næring, men kan også være giftig for nogle planter, forklarer Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet.

- I de sure og sandede naturtyper såsom heder eller næringsfattige egeskove, der virker ammonium i jordvæksten som et giftstof overfor planter og svampe, og det vil betyde, at de med tiden forsvinder, siger han.

I afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet er det den egetræsskov, der står 400 meter fra Steen Christensens gård, der udløser kravet om at nedbringe ammoniakdampene.

Selve træerne ville godt kunne klare påvirkningen, men resten af naturen vil blive skadet, forklarer Rasmus Ejrnæs.

- Egetræerne skal nok blive stående. Men når det gælder denne slags naturtyper, så er det ikke kun egetræerne, det handler om, men også alle de arter, der er knyttet det økosystem, siger han.

- Sårbare mosser og larver, som er karakteristiske og lever på egetræernes stammer og omkring træet på skovbunden, bliver også påvirket.

Vil have erstatning

Hos Agrinord, der er rådgivningsvirksomhed for landmændene i Nordjylland, bakker man Steen Christensen op.

De mener, at det er et stort indgreb overfor landmanden, da der stadig er en god natur i nærheden. Man forstår derfor ikke, at landbruget bliver pålagt så strenge krav.

- Ejendommen her har jo en miljøgodkendelse på det tidspunkt, hvor han købte den. Så jeg forstår godt Steen, når han siger, som han gør. Han har gjort, som han skulle, siger Carsten Aarup, der kalder Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse ’meget hård’.

Hos landbrugets hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer, mener man, at landmænd som Steen Christensen skal kompenseres for deres tab, hvis de ikke kan omstille sig til de nye krav.

- Når man kommer og laver en lovgivning, fratager man en ejendom en værdi fra en landmand, og det skal samfundet erstatte. Selvfølgelig skal de det, siger næstformand Thor Gunnar Kofoed.

For landmændene, der bliver påvirket af de nye krav, er der ingen klagemuligheder. Steen Christensen overvejer dog sammen med Landbrug og Fødevarer, om han skal få afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet prøvet ved retten.

Hedepletvingen risikerer at uddø

Mens både Steen Christensen og landbrugsorganisationer mener, at kravene til landmændene er hårde, er der glæde at spore hos én af dem, der færdes i naturen til dagligt.

Hedepletvingen er en af de insektarter, der kan blive påvirket, hvis naturområderne bliver udsat for ammoniakdampe. (Foto: Charles J. Sharp © WikiMedia Commons)

Naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune Karin Winther mener, at det er på tide, at man får trykket på de rigtige knapper, så forskellige planter, sommerfugle og andre insekter kan blive ved med at leve i de særlige naturområder tæt på landbrugene.

Hverken dyr eller planter ville kunne nå at tilpasse sig til de nye forhold, som den nuværende ammoniakudledning medfører. Det er sommerfuglearten Hedepletvingen et eksempel på, fortæller Karin Winther.

Den lille orange-gule sommerfugl med et ternet mønster på vingerne er nemlig tilpasset lige præcis naturen i hederne. Her lægger den sine æg på planten Djævelsbid, som er den eneste plante larverne spiser af, og den findes kun på disse nøjsomme naturarealer.

- Man har fundet ud af, at Hedepletvingen kun lægger æggene på planten Djævelsbid, når bladene er spredt ud, men når der så kommer en masse næring og græsset gror op omkring, så kan planten ikke sprede sine blade ud, forklarer hun.

- Dermed har Hedepletvingen ingen steder at lægge sine æg, og så vil den uddø, for den kan simpelthen ikke nå at tilpasse sig den her natur, hvor der er en masse græsser.

FacebookTwitter