Stjæler askebægre og skilte: Nu skal bunker sikres mod langfingrede gæster

Tusinder af koldkrigsgenstande skal nu registreres i et værn mod tyveri.

Der er nogen, som har taget porttelefonen.

Den hang ved siden af porten til koldkrigsbunkeren Regan Vest, der ligger bag et højt hegn og godt gemt mellem træer og bakker i nordjyske Rold Skov.

- De har klippet røret af, fortæller Ulla Egeskov.

Hun er museumsdirektør på Nordjyllands Historiske Museum, der er ved at gøre Regan Vest klar til åbning som museum i 2021.

Regan Vest blev bygget i al hemmelighed i 1960'erne. Og i årtier lå den klar til at tage imod regering og kongehus, hvis den kolde krig mod Sovjetunionen blev varm.

Det er en periode af den nyere historie, som er begyndt at blive interessant for samlere. De vil have ting fra den kolde krig. Også ved hjælp af ufine metoder.

Klipper hegnet op

Næsten hver dag er der folk, som lister forbi i biler på den lille skovvej uden for bunkeren.

Nogen kravler endda gennem hegnet, som er klippet og bukket op, for at komme helt op til den lille dør, der gennem en 300 meter lang gang fører ned til selve bunkeren, hvor der står kontorer, mødelokaler, sengepladser, køkken, stue, kommunikationsrum, lægeklinik og så videre klar til indrykning.

Og selv hernede – bag de to 2,5 ton tunge jerndøre, der kan modstå en atombombe på størrelse med den over Hiroshima – er der forsvundet ting.

- Der er nogle ting, som har flyttet sig rundt, og der er nok også nogle askebægre, der er forsvundet, siger Ulla Egeskov.

Det er ellers ikke mange, som har haft adgang til bunkeren, siden den blev lagt i mølpose i 2003 og endelig taget ud af brug i 2012. Men for eksempel Beredskabsstyrelsen har lavet rundvisninger, og der har været særlige delegationer og besøgende gennem årene.

- Derfor er det endnu mere påtrængende, at vi får registreret alt og sikret alt hernede, siger Ulla Egeskov.

Advarsel - trofæjægerne kommer

Museet er lige nu ved at afslutte et halvt års arbejde med at registrere tusinder af genstande. Alt løsøre har fået sit eget unikke nummer. Rub og stub. Dermed kan man fra nu af se, om der forsvinder ting.

Og det er der behov for. Det nordjyske museum har blandt andet samarbejdet med tyske kolleger, der står for regeringsbunkeren i Bonn.

- Lad være med at være naive, lød rådet. Få alt registreret og sikret, for interessen er der, og der vil være trofæjægere blandt jeres besøgende, fortæller Ulla Egeskov.

Så hvor er askebægrene og de andre ting, der eventuelt er forsvundet gennem årene?

Vil have ting med numre

Det er ikke noget, som umiddelbart er til salg på auktioner og auktionshjemmesider.

- Men der sker en handel, siger Thomas Tram Pedersen, der er historiker og tidligere leder af blandt andet Stevnsfortet og i dag selvstændig konsulent.

Ligesom andre historikere og eksperter vurderer han dog, at den slags genstande mest vil ligge hjemme hos private samlere.

Og her er der især bestemte ting, som de går efter og er interessante for dem at have.

- Der bliver gået efter ting, som man kan se, hvor hører til. Ting med tekst eller numre, siger Thomas Tram Pedersen.

Men det kan være svært at se, hvordan en samler har fået fat i en genstand.

- Forsvaret kan selv have solgt det på en auktion, så folk kan jo være kommet retmæssigt til den, siger Thomas Tram Pedersen.

Og de ansatte, der har arbejdet i bunkerne, kommandocentraler, flådens skibe og så videre, kan også selv have taget tingene med hjem som en souvenir fra deres lukkede arbejdsplads, peger Thomas Tram Pedersen på.

Uret fra u-båden

Det var dog ikke det, der skete på Langelandsfortet. Her er der forsvundet flere ting. For eksempel et ur fra fortets udstillede u-båd, skruer fra fly, bakelithåndtag og selv en skibsskrue på 800 kilo.

Nogen har også taget kikkertsigtet til kanon nummer et. Det vejer 20-30 kilo.

- Der skal bruges vilje, værktøj og tid på det. Det er helt sindssygt, siger Peer Henrik Hansen, der er museumsdirektør på Langelandsfortet.

Han regner med, at samlerne, der tog for eksempel kikkertsigtet, har været forbi med værktøjskassen i museets åbningstid. Og det ærgrer ham.

- Det var en vital del af kanonens funktion. Det er en del af helheden, der er væk, siger Peer Henrik Hansen.

For helheden er vigtig. Det er derfor, det er alvorligt, når selv et askebæger forsvinder fra Regan Vest. Selvom museet nu har talt sig frem til og registreret 121 af dem.

- Hvis der ligger 500 gafler i cafeteriet, så den du tager med, den mangler altså. Og så er der kun 499 tilbage. Og når der er 300, som har gjort det, så ser stedet pludseligt plukket ud, siger Thomas Tram Pedersen.

Men det er ikke den slags, der bliver sat offentligt til salg på nettet. Det er for eksempel gasmasker, et mobilt højtaleranlæg eller førstehjælpskasser.

Og når interessen for den kolde krig vokser, så stiger priserne også.

Det mærker for eksempel Martin Pagh, der er formand for Jysk Koldkrigsforening, og som står bag et koldkrigsmuseum på sin ejendom i den lille by Bryrup, der ligger uden for Silkeborg.

Martin Pagh har lige købt en tjekkisk militærhjelm fra 2. verdenskrig, som DSB på et tidspunkt under den kolde krig købte til sit beredskab og personale.

- Den fandt jeg på nettet, og så var vi ude i en budrunde, siger Martin Pagh og tilføjer:

- Hvis folk gerne vil have noget, så stiger det hurtigt i pris. Når der er flere, der samler, så bliver tingene dyrere.

Ingen krav til private museer

Men museet er privat og ikke statsligt anerkendt. Det er ikke for eksempel forpligtet til at opbevare, sikre og registrere tingene på en bestemt måde som de statsanerkendte museer, der skal bevare vores fælles kulturarv.

- Jeg synes, det er et problem for os som samfund, at vores fælles kulturarv bliver fjernet fra museumsregi og ryger over i nogle private hænder, hvor vi ikke har den samme sikkerhed for, at de bliver bevaret og håndteret og også udstillet for nuværende og kommende generationer, siger Peer Henrik Hansen.

Så ser Martin Pagh sig som en af de private samlere?

- Det kan man godt sige, jeg er. Men stadig er vi jo et museum. Hvis vi køber noget, så er det for museets og ikke vores egen skyld.

- Selvfølgelig er vi startet et sted ved at købe tingene selv. Men efter at vi har lavet museet, er alt til museet, siger Martin Pagh.

Facebook
Twitter