Stor efterspørgsel efter blodplasma i Nordjylland

Blodbanken forventer 50 procent flere tapninger af blodplasma i år.

Tapningen af plasmaet har de samme fysiske rammer, som en bloddonation, men da plasmaen skilles fra blodet i en centrifuge, kan donoren gå fra blodbanken med blodceller i behold.

Efterspørgslen på blodplasma er støt stigende

Sådan lyder det fra blodbanken ved Aalborg Universitetshospital.

Det er blot halvandet år siden, man målrettet begyndte at tappe plasma i Region Nordjylland, og allerede i 2015 blev der foretaget 3.500 tapninger.

Men afdelingslæge Bitten Aagaard Jensen tror på 50 procent flere tapninger i 2016.

- Der er flere og flere sygdomme, der kan behandles med blandt andet immunglobuliner, og for at kunne fremstille immunglobuliner skal man bruge plasma, siger hun.

Plasmaen skilles fra blodet

Immunglobuliner er de proteiner, vi har i blodet, som beskytter os mod infektioner, og de kan blandt andet bruges til at hjælpe personer med immunsygdomme.

Tapningen af plasmaet har de samme fysiske rammer, som en bloddonation, men da plasmaen skilles fra blodet i en centrifuge, kan donoren gå fra blodbanken med blodceller i behold.

En af donorerne i Aalborg er Nikolai Nørnberg Nielsen, som selv har haft behovet for plasma tæt inde på livet.

- Jeg har en kone, som var igennem seks aborter, før vi fik vores lille pige. Vi var igennem et udredningsforløb på Rigshospitalet. En af de behandlingsmetoder, de har, er brugen af immunglobulin, som er lavet af plasma, siger han.

Derfor fik han lyst til selv at blive donor.

- Så det var ligesom for at kunne give noget igen til den hjælp, vi havde fået, siger Nikolai Nørnberg Nielsen.

Facebook
Twitter