Rettelse: Der stod tidligere i artiklen, at man er født med type 1-diabetes. Det er ikke korrekt. DR beklager fejlen.

Hvis man har type 1-diabetes er hverdagen fuld af stik med en lille nål.

Man skal stikke sig i fingrene for at tjekke blodsukkeret og stikke sig i maveskindet med insulin, hvis blodsukkeret ikke er, som det skal være.

Men i nogle kommuner slipper personer med diabetes for de mange stik.

Her får en høj del af de borgere, der ansøger om en sensorbaseret glukosemåler nemlig bevilliget det lille hjælpemiddel, der automatisk måler blodsukkeret. Det viser en undersøgelse fra Diabetesforeningen.

På den måde mindskes antallet af stik i fingrene.

I Frederikssund Kommune fik 82 procent af ansøgerne tilkendt den særlige glukosemåler over en femårig periode.

Men i andre kommuner, som i Aalborg Kommune, har ingen af ansøgerne fået bevilliget en sensorbaseret glukosemåler i samme periode.

Og den forskel mellem kommunerne vil et nyt borgerforslag lave om på. Her bliver det foreslået, at alle med type 1-diabetes skal have ret til en sensorbaseret glukosemåler.

- Når der findes et produkt på markedet som den sensorbaserede glukosemåler, som er langt foran fingerprikkeren, så kan jeg ikke forstå, at vi ikke får den tilbudt, siger Liv Martine Hansen, der er en af personerne bag det nye borgerforslag.

Kan gøre en stor forskel

Influencer Liv Martine Hansen har selv type 1-diabetes.

Hun bor i Hjørring Kommune, hvor 27 procent af ansøgerne har fået bevilliget en sensorbaseret glukosemåler.

Men det tal burde være på 100 procent, mener Liv Martine Hansen.

- Der er mange undersøgelser, der viser, at dem, der har en sensorbaseret glukosemåler, har et bedre langtidsblodsukker. Hvis du har et blodsukker, som ikke er godt reguleret over tid, kan du risikere at få mange senkomplikationer, siger Liv Martine Hansen.

Personer med insulinkrævende diabetes kan blandt andet blive ramt af blodpropper, nedsat syn, nedsat nyrefunktion og nerveskader, hvis de ikke holder deres blodsukker på et stabilt niveau.

Udover mindre risiko for følgesygdomme kan en sensorbaseret glukosemåler også gøre hverdagen nemmere for personer med insulinkrævende diabetes, mener Liv Martine Hansen.

- Hver gang man spiser noget, drikker noget, dyrker motion, skal man tænke på sit blodsukker. Det ligger hele tiden i baghovedet. Hvis det bliver lavt, og man ikke opdager det i tide, bliver man rigtig dårlig, siger hun og fortsætter:

- Så her og nu vil en sensorbaseret glukosemåler også kunne gøre en kæmpe forskel for sindssygt mange mennesker.

Priktest kan blive dyrt

I dag er det sådan, at man i kommunerne skal vurdere, hvad der er den bedste og billigste løsning for borgeren med type 1-diabetes, når de skal måle blodsukkeret.

Her er det billigere for kommunen, at borgeren prikker sig i fingeren end at få en sensorbaseret glukosemåler.

En sensorbaseret glukosemåler koster cirka 10.000 kroner om året, mens en fingerpriktester i gennemsnit koster cirka 5.600 kroner om året, ifølge Diabetesforeningen.

Det kan derfor også være en årsag til, at nogle kommuner afviser anmodningerne om den sensorbaserede måler.

Men begrundelsen om pris holder ikke, mener Diabetesforeningens direktør, Claus Richter.

Når man skal stikke sig igen og igen, kan det give store smerter i fingrene. Det er derfor en risiko, at personer med diabetes holder mindre øje med deres blodsukker, hvis de skal stikke sig mange gange dagligt, mener Claus Richter.

- Man mister grebet om sin blodsukkermåling, hvis man ikke måler det, fordi det eksempelvis gør ondt eller er til stor besvær. Dermed har man risiko for at få nogle af de alvorlige følgesygdomme, som koster samfundet dyrt, siger han og fortsætter:

- Vi kan se, at sensoren er med til at sikre, at de ikke får følgesygdomme, fordi blodsukkeret hele tiden monitoreres. Det er gevinsten for kommunen, og kommunen er nødt til at se på, hvad det indebærer at afvise ansøgningerne på sigt.