Svært demente krammer og synger for robot

Den kan udfylde et socialt behov som ingen mennesker kan, viser nordjysk ph.d.-studie.

Den lille robot har med vilje kun ører, næse og øjne, så borgere med en svær demenssygdom bedre kan overskue den. (Foto: Rene Schütze © SOSU Nord)

Den har hverken hår eller hænder, men går alligevel lige i hjertet på svært demente.

Den lille menneskelignende robot Telenoid kan få borgere med svær demens til at live op og tale mere. Nogle sågar til at synge. Det viser et nordjysk ph.d.-studie.

- Nogle sidder i stilhed og aer den og smiler, andre lærer den at synge og nogle fortæller meget personlige historier fra deres fortid, siger Jens Dinesen Strandbech, der har undersøgt robottens virkning på et demensplejehjem i Nordjylland.

Telenoid

Den vejer knap fire kilo og er omkring 50 centimeter lang.

Den har højttaler på brystet og mikrofon i ørerne, så den - via et menneske i den anden ende - kan tale og lytte.

I den nyeste version er der desuden et videokamera i panden.

Det kan desuden føles som et kram, når den demente tager den ind til sig.

En Telenoid koster omkring 40.000 kroner.

Kilde: Bent Fuglsbjerg, leder af Future Lab, SOSU Nord

Demente er trygge ved robotten

Her var der ifølge ph.d.-studiet synlig gavn af Telenoiden hos fire af de seks svært demente, der prøvede den.

- Den kan udfylde et socialt behov, som mennesker simpelthen ikke kan, og det kan den, fordi den ser ud, som den gør, siger Jens Dinesen Strandberg.

Ifølge hans forskning opfatter personer med kognitive skader den lille, hvide fjernstyrede robot som tiltalende og overskuelig. Muligvis fordi den er skraldet for alle sociale og forstyrrende signaler og hverken har øjenbryn, skæg eller eksempelvis en ternet trøje på.

- Den har øjne, mund og ører og ligner det, den lover: En, der kan tale og lytte. Og som man kan give et knus, siger forskeren.

Bent Fuglsbjerg er leder på SOSU Nord Future Lab. Han fortæller her om Telenoidens funktioner og anvendelse.

Robotten styres af et menneske, der via en højttaler i robottens brystkasse og mikrofoner ved ørerne kan føre en samtale med den demente. Mødet bliver filmet, så vedkommende, der fører dukken, i princippet kan sidde langt væk.

Tidligere sanglærer synger igen

En af dem, Jens Dinesen Strandbech har besøgt på demensplejehjemmet sammen med robotten, er en kvinde, der i mange år har arbejdet som musiklærer.

- Når hun sidder sammen med andre mennesker, prøver hun ikke på at lære dem til at synge. Men når hun sidder foran Telenoid, så indtager hun rollen som lærer og sidder ligeså stille og hjælper den med at synge. Det er ret fantastisk at se på, siger Jens Dinesen Strandbech.

At få mennesker med svær demens til at tale kan ellers være en stor udfordring, fordi de ofte holder sig for selv og afviser kontakt med andre.

- Når man kommer ind til dem og spørger, om de har lyst til at komme med ud og drikke kaffe eller spise aftensmad, så siger de nej tak, siger Jens Dinesen Strandbech.

Robotter må ikke stå alene

Ifølge ham skærmer demente sig, fordi de har svært ved at overskue kontakt til andre mennesker.

- Så siger de, jeg sidder lige og læser i mit ugeblad. Og det er så et ugeblad fra 1998, som de har læst i de sidste mange år, siger forskeren.

Derfor er det umiddelbart en god ide at bruge menneskelignende robotter i behandlingen af demente, men robotterne må aldrig stå alene.

Det siger både forskere og demensfaglig rådgiver Else Hansen fra Alzheimerforeningen.

- Uanset om det er en dukke eller en robot, så skal oplevelsen ske i sammenhæng med en fagperson, understreger Else Hansen.

Men en robot som Telenoiden kan sagtens være et supplement til kontakten med rigtige mennesker, fordi den ikke stiller de store krav.

- Så skal den måske også hjælpes lidt, og det er med til at gøre, at den, der har sygdommen, ikke bliver nervøs i mødet med den, siger Else Hansen.

Selvom forsøget med Telenoid på det nordjyske demensplejehjem har vist gode resultater, er den ikke helt klar til at blive indført i sundhedssektoren og på plejehjemmene.

Dels er den dyr at anskaffe og bruge, og samtidig forskes der fortsat i, hvordan den skal bruges.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på nord@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.