Sygehuse forsinkes og overskrider milliardbudgetter: Frygter det vil gå ud over patienter og ansatte

Ekstraregninger skaber bekymring blandt læger og sygeplejersker.

Nyt Aalborg Universitetshospital fylder 170.000 kvadratmeter. Det kommer til at indeholde 564 senge, 32 operationsstuer og 114 ambulatorier. Det første spadestik blev taget i efteråret 2013. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Artiklen er blevet opdateret med nye oplysninger vedrørende Nyt Odense Universitetshospital. Region Syd har oplyst, at sygehusbyggeriet vil holde sig indenfor det oprindelige budget på 6,3 milliarder kroner.

'Med kvalitet som ledestjerne'.

Under det motto bliver der i de her år investeret mere end 41 milliarder kroner i sygehusbyggerier over hele landet.

Men det er indtil videre langt fra kvaliteten, men derimod skandaler og problemer, der trækker overskrifter på en del af projekterne.

I Region Hovedstaden kan Nyt Hospital Hvidovre nu også skrive sig på listen over byggerier med store problemer.

I den seneste statusrapport fremgår det, at projektet, der allerede er to år forsinket, sandsynligvis ikke vil kunne holde sig inden for budgettet.

Tidligere på måneden kom det frem, at Nyt Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland risikerer at blive forsinket. Samtidig har byggeriet overskredet sit budget med minimum 600 millioner kroner.

Og de ekstra regninger vil komme til at gå ud over både patienter og personale.

Det frygter blandt andre formand for Yngre Læger i Region Nordjylland Ole Møller Hansen.

- Jeg er bekymret for, hvor pengene skal komme fra. Hvis vi kigger på, hvordan det har været tidligere, så tror jeg ikke, at pengene kommer fra statskassen. Min bekymring er, at de skal findes i budgetterne på sygehusdriften her i regionen.

Erfaringer fra Skejby bekymrer

I Region Midtjylland stod det sidste år klart, at supersygehuset i Skejby ved Aarhus skulle spare en milliard kroner som følge af budgetoverskridelser.

I Nordjylland bliver der lige nu kigget med bekymring mod erfaringerne fra Skejby.

- Forløbet i Aarhus står som et stærkt bekymrende eksempel på, hvordan det kan blive, siger Ole Møller Hansen.

Besparelserne på Skejby endte både med fyringer og sparerunder.

I sidste ende er det gået ud over patienterne, fortæller Jacob Gøtzsche, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Aarhus Universitetshospital.

- Vi har helt konkret nogle patienter, som kommer til at vente længere, siger han og fortsætter:

- Man kan ikke lave en spareplan, som er fuldstændig neutral og omkostningsfri. Det er simpelthen at stikke sig selv blår i øjnene. Det vil altid ramme nogen.

Sygeplejersker rammes 'oftere og hårdere af stress'

I Aarhus har Jacob Gøtzsche oplevet, at besparelserne også rammer det sygehuspersonale, som han repræsenterer.

- Vi har helt klart set, at presset på sygeplejerskerne kun bliver større og større. De bliver tidligere ramt af stress og ofte meget hårdt.

Lige præcis den bekymring frygter sygeplejerskernes nordjyske formand, Jytte Wester, også vil ramme i Aalborg.

De seneste overslag viser, at Region Nordjylland mangler at finde mindst 253 millioner kroner til at dække deres budgetoverskridelse.

- Når jeg ser på mine medlemmer, så har de allerede en utrolig presset hverdag. Vil de besparelser, der nu skal findes, betyde, at det bliver en yderligere presset hverdag? Det synes jeg er meget bekymrende, siger hun.

Regionsrådsformanden i Nordjylland, Ulla Astman (S), deler dog ikke bekymringerne. Hun mener ikke, at man kan sammenligne situationen i Skejby med det nye sygehus i Aalborg.

- Jeg mener ikke, at frygten er særlig velbegrundet. Det er en anden situation, man står i heroppe, end man gjorde i Region Midtjylland, hvor det var flytteudgifterne, som var udfordringen, siger hun.

- Jeg forventer ikke, vi kommer til at stå i en situation, hvor vi skal finde driftsmidler til at dække anlægsudgifter med, siger hun og tilføjer, at hun ikke mener, at budgetoverskridelserne kommer til at påvirke de nordjyske patienter.

Bør få røde lamper til at blinke

Budgetoverskridelser på hospitalerne rundt omkring i landet har allerede betydet, at dele af projekterne er blevet barberet helt væk for at få pengene til at række.

Nyt Hospital Hvidovre på den københavnske vestegn skulle være taget i brug i 2020. Men indtil videre er den dato blevet skubbet to år frem til 2022.

I den seneste statusrapport for projektet, der kommer hvert kvartal, fremgår det, at 'der er risiko for, at projektet ikke vil kunne overholde totalrammen'. Samtidig vurderes det i rapporten, at datoen for den endelige færdigrenovering skal skubbes endnu en gang.

En sætning, der ifølge Tim Neerup Themsen, der er lektor og ph.d. i økonomistyring ved Copenhagen Business School, bør få de røde lamper til at blinke, for det betyder med andre ord, at byggeriet ikke kan blive færdigt inden for budgettet.

- Så har du reelt set kun én mulighed for at håndtere mulige risici, og det er at skære ned på projektets omfang, siger Tim Neerup Themsen.

Det vil som udgangspunkt være de mindst væsentlige områder, som skæres fra først, men derfor vil det stadig kunne ses på det færdige hospital, vurderer Tim Neerup Themsen.

- Det kan være sengearealer, køkkenfaciliteter og de omkringliggende områder som grønne arealer og parkeringsfaciliteter, siger han.

Regionspolitikere efterlyser flere penge

Det er staten i form af en kvalitetsfond, der finansierer byggerierne af sygehusene.

En af forudsætningerne for, at pengene uddeles, er, at budgetterne ikke må overskrides.

Derfor kan regionerne heller ikke kaste ekstra penge i byggebudgetter.

Spørger man den gruppe af politikere i Region Hovedstaden, som skal holde øje med, om projekterne skrider planmæssigt frem, så er problemerne ikke selvforskyldte.

I stedet skal forklaringen findes i den oprindelige pengekasse, som hospitalet fik af Statens Kvalitetsfond. Den var aldrig stor nok.

- De økonomiske rammer, som staten har givet regionen til at bygge de her hospitaler, herunder Hvidovre, er yderst optimistiske for at sige det mildt, siger konservativ gruppeformand i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt.

Formanden for den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Hvidovre, Marianne Frederik (EL), er enig med sin konservative kollega i, at regionen ikke kunne have gjort det anderledes. Marianne Frederik vil derfor have staten på banen med flere penge.

- Vi må genforhandle de her midler, eller også må der laves nye planer. Det er jo ikke kun for Hvidovre Hospital. Det gælder også andre hospitaler, og det er også sket i andre regioner, siger Marianne Frederik.

Statens Kvalitetsfond har afvist at give flere penge.

Facebook
Twitter