Sygeplejerske på hjerte-lungekirurgisk afdeling testet positiv for covid-19

Sygeplejersken var på afdelingen fredag, men fik det dårligt.

Yderligere to ansatte er nu sendt hjem og skal testes, efter en sygeplejerske er testet positiv. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

En sygeplejerske på hjerte-lungekirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital er blevet testet positiv for covid-19.

Det bekræfter Region Nordjylland over for DR.

Sygeplejersken var på afdelingen i fredags, da vedkommende fik sygdomsfornemmelse i kroppen samt feber, og vedkommende blev derfor testet.

Testen viste efterfølgende smitte med covid-19.

Yderligere to ansatte er nu sendt hjem og venter svar på, om de også er smittet.

Ifølge Region Nordjylland var sygeplejersken hyret ind som vikar og havde ingen nær kontakt med patienter under arbejdet. Derfor har det ikke været nødvendigt at isolere patienter.

'Skal tages yderst alvorligt'

Hvis smitten spreder sig, er det dog en alvorlig sag, mener virologi ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.

- Når vi oplever, at der sker smitte på hospitaler i forhold til sårbare patienter, så skal vi naturligvis være ekstra påpasselige. Det skal tages yderst alvorligt, siger han.

- Når det generelt sker på afdelinger med sårbare patienter, er der stor risiko for, at det kan føre til alvorlig sygdom, hvis patienter smittes.

Der er iværksat smitteopsporing blandt nære kontakter til den smittede.

FacebookTwitter