Tagplader med asbest bliver stakket og glemt: Dyre og besværlige at komme af med

Det sker, selvom selv små rester fra tagpladerne kan give kræft, hvis de hvirvles op i luften.

Landmand Niels Vestergaard Salling tror, flere ville aflevere tagplader med asbest, hvis det var gratis. Her står han ved et tag, hvor halvdelen af pladerne er skiftet, mens resten er på vej til det. (Foto: Søren Flytkjær - DR Nordjylland)

Det sku' være så godt, og så er det faktisk skidt.

Engang var asbest et meget efterspurgt byggemateriale.

Det kunne tåle meget høje temperaturer og var godt til at holde på varmen, men hvad man ikke vidste var, at materialet også kunne være meget farligt at få ned i lungerne.

Derfor er der i dag et stort ønske om at komme af med det igen.

Men det er ikke så nemt, som man skulle tro.

- Lige præcis den her fraktion, som vi alle er så interesserede i at få ud, synes jeg ikke, det burde koste noget at komme af med, siger Hanne Sadolin Jensen.

Hun er markedschef for virksomheden DGE, der arbejder med bygningsforurening og virksomhedsmiljø, og ser flere eksempler på afpillede tagplader med asbest, der får lov at ligge i stakke i årevis.

- De bliver stakket bag udhusbygninger, hvor de bliver glemt og måske med tiden slået lidt i stykker.

- Jeg ser også, at de bliver nedknust og puttet i som fyld i markveje og indkørsler, siger hun.

Vil begynde at smuldre

Når det kan være bøvlet at komme af med, skyldes det dels, at mange kommuner har et loft for, hvor mange asbestplader, man kan få lov at aflevere på genbrugspladsen.

Derudover koster det penge, hvis man vil aflevere det på et deponi.

Særligt på landejendomme, hvor der er god plads, kan asbestpladerne få lov at ligge længe.

Men jo længere de ligger, jo større risiko er der for, at de meget små fibre i asbesttagpladerne river sig løs og spreder sig til omgivelserne, hvor de kan finde vej ned i lungerne og sætte sig fast.

Det siger Jakob Bønløkke, der er overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Der er en grund til, at det skal til deponi, og den er, at det med tiden vil smuldre med planter, der gror på det, og med mos.

- Vi ved, at alle de eternittage, der ligger rundt omkring, lige så stille bliver tyndere og tyndere, og det eneste sted de kommer hen er ud i luften. Så selv det at have det liggende er på sigt et problem.

Loft over antallet af tagplader

Formand for den nordjyske landbrugsorganisation Landbo Nord Niels Vestergaard Salling ser også eksempler på gamle tagplader med asbest, som bliver stakket.

Han tror, det vil gøre en forskel, hvis det ikke længere vil koste noget at aflevere pladerne.

- Hvis man er i klemme økonomisk eller måske har det lidt svært med oprydning, så kan man godt forestille sig, at de bliver stående. Hvis det var gratis, ville man nok køre ind og aflevere det trods alt, siger han.

Når nogle kommuner har et loft over, hvor mange plader man må aflevere på genbrugspladsen, skyldes det først og fremmest sikkerhed.

I Varde Kommune kan borgerne eksempelvis kun aflevere ti plader om året.

- Vi er ikke interesserede i, at der kommer for store mængder ind på genbrugspladsen. Der ser vi hellere, at taget bliver emballeret, når det bliver pillet ned, og sendt direkte til deponi, siger René Mathiasen, fagkoordinator for affald i Varde Kommune.

Skal betale afgift til staten

Hvis tagpladerne skal afleveres på et deponi, koster det dog typisk tusind kroner per ton asbesttagplader.

Heraf udgør de 475 kroner en statslig afgift – også selvom det er forbudt at genbruge tagpladerne, og at der derfor ikke er noget alternativ.

I Holland har man faktisk undersøgt, hvad konsekvensen har været ved at bruge gamle asbesttagplader som vejfyld.

Det er sket i området omkring Goor i Twente-regionen, hvor der tidligere lå en eternitfabrik.

I byen bor der omkring 13.000 indbyggere, og her har man regnet sig frem til, at mindst 30 personer fra 1989 til 2003 er blevet syge med lungehindekræft, fordi man har brugt asbestholdigt materiale i grusveje og på gårdspladser.

Det sker, fordi det meget fine asbeststøv bliver hvirvlet op i luften og derfra finder vej ned i lungerne, hvor det sætter sig fast.

Derfor håber overlæge Jakob Bønløkke heller ikke, at der er nogen, der kan finde på at bruge brugte tagplader til det formål i dag.

- Jeg ved godt, at man gjorde det i 60’erne og 70’erne, hvor folk, der arbejdede på fabrikkerne, kunne få ødelagte plader med hjem meget billigt eller gratis.

- Men det chokerer mig, hvis man stadig kan finde på det i dag, siger han.

Forurener betaler

I Folketinget vil Mai Villadsen, der er Enhedslistens miljøordfører, nu se på problemet.

- Jeg synes, det er ret chokerende, at der ligger mange asbestplader rundt hos helt almindelige borgere, siger hun.

Hun vil derfor have en plan for, hvordan man kommer af med asbestpladerne på forsvarlig vis. Men hun er ikke umiddelbart klar til at stryge afgiften.

- Jeg synes, vi har et rigtig fint princip i Danmark og i EU, hvor det er forurenerne, der betaler, når man skal skaffe sig af med materialer.

- Måske skulle man i højere grad skulle se på at lave en regulering, der kræver, at folk kommer af med deres materialer, selvom det koster, siger hun.

I Holland arbejder man på at fjerne alle eksisterende tage med asbest senest i år 2024.

Sådan en plan har man ikke i Danmark, selvom man regner med, at der kan være asbest i taget på næsten 1,5 millioner bygninger herhjemme.

Facebook
Twitter