Thomas får gladere grise med mindre medicin: Vi vil rigtig gerne undgå at give antibiotika

På fem år er det lykkedes at sænke antibiotika-forbruget betragteligt.

Landmand Thomas Risager Kjær er glad for, at brugen af antibiotika er faldende. (Foto: Simon Borup DR Nyheder)

Når medarbejderne hopper i kedeldragten og bevæger sig rundt mellem de omkring 2.000 svin på Thomas Risager Kjærs gård i Vrå, så er det med et ekstra skarpt blik på, om alle grise er sunde og raske.

Spotter man begyndende tegn på, at en gris bliver svag eller skidt, så er chancen for at undgå brug af antibiotika nemlig større end, hvis det først opdages senere i sygdomsforløbet.

Det koster ekstra ressourcer at holde øje med den slags - til gengæld er det gavnligt for både landmanden og samfundet som sådan.

- Vi vil rigtig gerne undgå at give antibiotika, både så der ikke er så stor risiko for, at der bliver udviklet resistens, men også fordi det på bundlinjen er bedst, at alle dyrene har det godt hver dag, siger Thomas Risager Kjær.

I 2015 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at brugen af antibiotika til svin skulle sænkes med 15 procent inden udgangen af 2018.

Det mål har man ikke helt nået, viser et opslag i Fødevarestyrelsens database for antibiotikaforbrug VetStat.

Men det betyder ikke, at landmændene har siddet på den flade med et halmstrå mellem tænderne.

Skal undgå syge grise i første omgang

Udover at holde bedre øje med grisenes velbefindende, har man på gården i Vrå blandt andet arbejdet med at give flere vacciner til dyrene og med at holde dem tættere sammen i de hold, hvor de er født, så man ikke får blandet grisene konstant og spredt eventuel smitte i besætningen.

Færre syge grise betyder, at færre har brug for antibiotika, fortæller Thomas Risager Kjær.

- Hver gang vi giver en gris medicin, så er det fordi, grisen fejler noget. Så jeg tror sådan set, at de er glade for at få medicin færre gange, end de plejer at få.

Hvis man opdager optræk til sygdom, kan man i stedet for medicin forsøge at tilpasse forholdene, så grisene ad den vej kommer ovenpå igen.

- Det kan være, at de skal have mere vand, mere varme eller mindre varme for at undgå en situation, hvor man skal bruge antibiotika, siger Thomas Risager Kjær.

Konkret er det på gården lykkedes at reducere brugen af medicin, så der i dag er 15 til 18 procent færre grise, der bliver behandlet med antibiotika.

Det tal kan godt komme længere ned, men det bliver svært at komme helt til bunds.

- Der er helt sikkert nogle steder, hvor vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag, men på et eller andet tidspunkt kommer vi til en grænse, hvor man kommer til at tage noget af farten i reduktionen, siger Thomas Risager Kjær.

Landbruget forventer lavere tempo

Sådan ser man også på det hos erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Selvom man ønsker at reducere antibiotikaforbruget, har landbruget også et ansvar for at behandle syge dyr, hvilket man for ganske nylig er blevet kritiseret af Fødevarestyrelsen for ikke at gøre i tilstrækkelig grad.

- Vi skal bruge så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, siger Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for svineproduktion i Landbrug og Fødevarer.

Udover målene om reduktion i antibiotikaforbrug, har man på EU-plan besluttet at udfase brugen af medicinsk zink til smågrise og zink som tilsætning til foderet hos slagtesvin.

I Danmark skal det ske senest i sommeren 2022, og i den periode vil landbruget være udfordret med at finde alternativer, så zinken ikke bare erstattes af antibiotika.

Derfor er det tvivlsomt, om man kan fortsætte den reduktion af antibiotika, man har set siden 2015, mener Christian Fink Hansen.

- Men vi kan helt sikkert gøre det bedre, siger han.

Kan gå udover sygehusbehandling

Selvom Danmark er det land i EU, der har det laveste forbrug af antibiotika per kilo kød målt blandt lande med en intensiv husdyrproduktion, så er det vigtigt at få forbruget ned.

Ellers kan det gå udover den medicin, vi i dag har til rådighed, når vi skal behandle syge på hospitalet.

- Hvis de typer af antibiotika, der bliver brugt, er de samme, som der bliver brugt til behandling af mennesker på hospitalet, så vil en resistensudvikling i landbruget kunne spredes, siger læge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Michael Pedersen.

- På lang sigt risikerer man, at det kan koste menneskeliv, som man i dag godt kan redde, fortsætter han.

I dag vurderes det, at 12.000 danskere er smittet med bakterien MRSA CC398, som smitter fra svin til mennesker, og ikke kan slås ihjel af almindelig penicillin og antibiotika.

Facebook
Twitter