Travlt på skadestue: Folk falder og brækker ben og arme

Også en del der kommer til skade på kælken.

Glatte fortove og veje giver mange faldskader. Aalborg, Denmark, 27 februar, 2018.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2018) (Foto: henning Bagger © Scanpix)

De har travlt på de nordjyske akutmodtagelser.

Sne, kulde og is skaber kø i venteværelserne på skadestuerne.

- Der kommer flere patienter. Det er jo dels infektionssæson, og så er der også glat udenfor, siger ledende overlæge ved Akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital, Jørn Møller.

Fartulykker på kælk

Cykler der skrider, snublen i indkørslen på vej for at hente avisen eller fartulykker på kælk er noget af det sygeplejersker og læger kæmper med at fikse, mens den sibiriske kulde raser:

Også på Regionshospital Vendsyssel i Hjørring er der travlt - dog ikke ekstraordinært. Indtrykket er, at folk holder sig inde - netop for at undgå faldskader.

Brækkede arme og ben

Det forstår Jørn Møller godt:

- De skader vi typisk ser i skadestuen er folk, der er faldet og har slået sig, eventuelt brækket arme eller ben, siger han.

Der har også her de sidste par dage været nogle kælkeskader, hvor både børn eller unge voksne er kommet til skade i forbindelse med kælkning.

Hos Danmarks to største forsikringsselskaber Tryg og TopDanmark har det kolde vejr også givet travlhed ved telefonerne, blandt andet på tandskader fra kælketure og skader på bilen

Facebook
Twitter