Trofæjægere stjæler askebægere, porttelefoner og teskeer i nordjysk atombunker

Ufine metoder bliver taget i brug, når samlere og entusiaster leder efter effekter fra den kolde krig.

Skilte, skeer og skruer. Effekter fra den kolde krig er i høj kurs blandt samlere, og indimellem bliver der stjålet fra museer og udstillinger. (© Christian Mailand)

Ting fra den kolde krig er begyndt at blive samlerobjekter.

Private samlere og trofæjægere har fået en ny interesse og går i stigende grad efter genstande, der fortæller historien om Danmark under den kolde krig.

Det er en tendens, man kan mærke på flere af landets koldkrigsmuseer. For eksempel på atombunkeren Regan Vest, der ligger gemt mellem bakkerne og de høje træer i nordjyske Rold Skov.

Selvom museet først åbner for besøgende i 2021 kravler ubudne gæster allerede nu gennem hegnet for at komme ind til indgangen, og de har afmonteret og taget ting fra området omkring den gamle regeringsbunker.

- Vi får konstant klippet hul i vores hegn, fortæller Ulla Varnke Egeskov, der er museumsinspektør på Nordjyllands Historiske Museum, som Regan Vest hører under.

I en bygning udenfor står en generator. Her har nogen også pillet et lille, trekantet advarselsskilt med”Stærkstrøm” ned. Et skilt, man kan finde utallige andre steder ved for eksempel virksomheder og på byggepladser.

- Det er lidt sære ting, folk tager. Men vi går ud fra, at det alene er fordi, at det har noget med Regan Vest at gøre, siger Ulla Varnke Egeskov.

Der er ubudne gæster i atombunkeren. Nogen har pillet skilte ned. De har taget porttelefonen. Og de kravler ind over hegnet for at komme helt op til indgangen til atombunkeren Regan Vest, der åbner som koldkrigsmuseum i 2021, men allerede nu har besøg af samlere og trofæjægere. (© Christian Mailand)

Nysgerrige lister rundt ved bunkeren

Sammen med de andre ansatte, der har deres daglige gang i atombunkeren, må hun også næsten dagligt afvise nysgerrige besøgende, der finder vej til atombunkeren.

Anlægget blev bygget i al hemmelighed i 1960'erne, og det var her, regering og kongehus skulle evakueres til, hvis krigen kom. Den var i drift frem til 2003. Og den lå i dvale indtil 2012.

Anlægget er som en tidsmaskine. Det er en intakt tidslomme, der har stået stille siden 1960'erne – med alt fra dieselgeneratorer, viskelædre, stempler, VHS-maskiner, overhead-projektorer, telefoner, landkort og møbler af Arne Jacobsen.

Museumsgæster skal måske kropsvisiteres

Derfor er et af de helt store spørgsmål lige nu, hvordan museet sikrer de titusinder af genstande, der ligger i bunkeren, når det åbner som museum i 2021 og lukker op for guidede ture i anlægget.

- Vi diskuterer, om vi skal kropsvisitere folk. Men det har vi grundlæggende ikke lyst til, siger Ulla Varnke Egeskov.

Det kan dog blive nødvendigt. For selvom anlægget har været hemmeligt og lukket for offentligheden, har der alligevel været besøgende og særlige omvisninger i anlægget siden 2003, hvor det blev taget ud af drift.

Lange fingre i bunkeren

Og museet ved, at selvom anlægget i dag står intakt, er der alligevel forsvundet genstande undervejs gennem årene, hvor folk har haft lange fingre. For eksempel askebægre.

- Vi snakker med vores kolleger, og jeg tror, at de alle steder oplever, at der er en del souvenirjægere. Der er en samlerskare, som nok er voksende for den periode, siger Ulla Varnke Egeskov.

Et askebæger er et askebæger, tænker du måske. Men for nogen har askebægere fra den kolde krig en ekstraordinær værdi. (© Christian Mailand)

Også på Langelandsfortet oplever man problemer med samlere og souvenirjægere, der går efter, hvad de kan komme til.

- Det er gement tyveri fra staten. Det er gement tyveri af vores fælles kulturarv, siger koldkrigshistoriker og museumsdirektør Peer Henrik Hansen.

- Et lille bakelithåndtag fra et måleinstrument. En skrue i et fly. Det er de mærkeligste ting, som de fjerner nede ved os, siger han.

Stempler, stopure og teskeer

Og det lyder måske som småtterier, når der forsvinder for eksempel et askebæger fra Regan Vest. Men det betyder noget.

- Selv for eksempel Nationalmuseets Klunkehjem og Den Gamle By er jo langt hen ad vejen rekonstruktioner, siger historiker Thomas Tram Pedersen, der blandt andet har været museumsfaglig chef på Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Her har han selv oplevet, at der er forsvundet eksempelvis stempler, stopure, blanketter og mærkninger på kanoner.

Endnu en eftertragtet genstand. (© Christian Mailand)

De museer - og også for eksempel frilandsmuseerne - består af ting, der er samlet sammen, men som ikke stammer fra det samme sted. Anderledes er det med Regan Vest, Langelandsfortet og Stevnsfortet.

- Her har vi tre fuldstændigt intakte tidslommer med de ting, der hører til. Og jo flere af de ting, der forsvinder, jo mere reduceres deres værdi, siger Thomas Tram Pedersen.

Derfor er det ikke uskyldigt, hvis man tager en teske fra Regan Vest, selvom der ligger 500 af dem på hylden. For pludselig er der kun 300 tilbage. Eller endnu færre.

- Når vi kigger ind i depotrummene, så er det fedt, at der står 500 teskeer klar til brug. Hvis der kun ligger en enkelt på hylden, er det en anden oplevelse. Mængder har også en formidlingsværdi, siger Ulla Varnke Egeskov.

Halvdelen har oplevet kold krig

Generelt stiger interessen for den kolde krig, blandt andet fordi det er en periode i historien, som er begyndt at komme på afstand. Det forklarer historiker Thomas Wegener Friss fra Institut for Historie Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet.

- Vi er ved at være der, hvor det kun er halvdelen af befolkningen, der har oplevet den kolde krig, forklarer Thomas Wegener Friss.

Endelig spiller udenrigspolitik også en rolle for den stigende interesse for den kolde krig. Især på grund af den russiske præsident Vladimir Putin.

- Putin fører en magtpolitik, der har fået begrebet til at dukke op igen. Man kan så diskutere, om der er en kold krig, men folk kan godt lide at genbruge begreber, siger marinehistoriker Søren Nørby fra Forsvarsakademiet.

Facebook
Twitter