To ud af tre danskere har en kronisk lidelse: David skal hele tiden tænke over, hvad han gør

Langt flere end hidtil antaget lider af en kronisk sygdom, viser nyt stort studie.

Som diabetiker må David Rasmussen hver dag holde grundigt øje med sig selv og sin krop - også når han cykler. (Foto: Klaus Videbæk © DR Nórdjylland)

Det er ikke normalt, at 31-årige David Rasmussen fra Aalborg starter dagen med at cykle ti kilometer.

Men i dag skal han til et møde i lufthavnen, og derfor skal han tænke sig rigtig godt om, inden han skal afsted.

Han lider af den kroniske sygdom type 1-diabetes, der gør at hans bugspytkirtel, som normalt regulerer blodsukkeret i kroppen ved hjælp af hormonet insulin, er sat ud af funktion.

I stedet er han nødt til selv at vurdere, hvor meget insulin han har brug for, når han spiser, drikker og bevæger sig, så han kan sende insulin ud i kroppen via nogle knapper på en lille pumpe, som han har i lommen.

Hvis ikke han rammer nogenlunde præcist, kan han få det skidt eller være nødt til at stoppe og tage en pause.

- I dag har jeg været heldig at ramme rigtigt. Andre dage spiser jeg for meget og tager for lidt insulin, eller også spiser jeg for lidt og tager for meget insulin, fortæller David Rasmussen.

Han er dog ikke den eneste, der må gøre sig den slags overvejelser hver dag.

I alt lider to ud af tre danskere af en eller flere former for kroniske lidelser.

Det viser et nyt forskningsstudie fra Aalborg Universitet lavet på registerdata fra sygehuse og almen praksis for samtlige danskere over 16 år – i alt 4,5 millioner personer.

Flere end man hidtil har regnet med

Hidtil har man ellers sagt, at kun en tredjedel af danskerne har kroniske lidelser, men i det nye og meget omfattende studie har man forsøgt at medregne alle kroniske sygdomme og ikke blot de mest typiske.

Tallene i undersøgelsen stammer tilbage fra 2013, men at de ikke er nyere skyldes alene, at det tager rigtig lang tid at indsamle og bearbejde dataene, og faktisk mener forskerne bag, at andelen af danskere, der har kroniske lidelser, i dag kan være endnu højere.

Det skyldes, at vi lever længere og dermed har længere tid til at udvikle og leve med kroniske lidelser, forklarer Michael Hvidberg, konsulent, ph.d. og hovedforfatter på undersøgelsen.

- Kronikerbyrden er den største sundhedsmæssige udfordring, både for den enkelte, men også for samfundet, fordi der bliver flere ældre, vi lever længere, og der bliver færre til at betale skat til at kunne behandle folk.

Kræver en anden behandling

Han mener ikke, at tallene i sig selv er overraskende.

Til gengæld er det overraskende, at man ikke har undersøgt det grundigere før, siger han.

Kronikere, der må leve med en sygdom i flere år, bør nemlig ikke få den samme behandling, som folk der brækker et ben og hurtigt kan blive repareret og komme op at stå igen.

- Vi skal have fundet en ny måde at behandle folk på, hvor man ikke har sådan en silotankegang, hvor man kommer ind på et sygehus, bliver behandlet og sendt hjem, siger Michael Hvidberg.

I stedet må man tænke mere helhedsorienteret, så også patienter med andre kroniske sygdomme, end dem man hidtil har opgjort, får den behandling, de har brug for, mener han.

- Det er afgørende, at man kender sine patienter og ved, hvilken type sygdom det er, så man kan give den rette behandling, siger han.

Vigtig viden

Også professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen mener, at undersøgelsen bør give anledning til at se anderledes på tingene.

- Når cirka to tredjedele af befolkningen har en eller flere kroniske sygdomme, så er det en vigtig information, og det er også en information, som vi ikke har haft med den præcision og i den størrelsesorden før, siger han.

- Den (undersøgelsen, red.) siger ikke, hvordan vi skal tackle det, men den giver et billede af byrden og forekomsten og størrelsesorden af den udfordring, vi står over for.

Man skal dog heller ikke male fanden på væggen.

Når undersøgelsen peger på, at to tredjedele og ikke en tredjedel har kroniske lidelser, betyder det ikke, at den sidste tredjedel er blevet glemt.

Netop fordi de optræder i tallene, har de fået den behandling, de har brug for.

Væk fra sygehusene

Det, man i stedet kan bruge den nye viden til, er at indrette samfundet og sundhedssystemet smartere, mener Kjeld Møller Pedersen.

Til forskel fra akutte eller meget komplicerede sygdomme, som sygehussystemet er bygget op omkring, er de kroniske lidelser ofte enklere, men kræver vedvarende behandling eller vurdering.

Grafik: De kroniske lidelser er ikke ligeligt fordelt på tværs af landet. I Nordjylland lider 25,9 procent af indbyggerne af højt blodtryk. Det er mere end i andre landsdele.

Derfor kan det blive nødvendigt, at kommunerne og de praktiserende læger tager en større del af de kroniske patienter.

- Jeg tror, vi skal indstille os på, at det langt fra altid er sygehuset, der skal tage sig af det. Det vil langt oftere være praktiserende læger og kommuner, siger Kjeld Møller Pedersen og minder om, at det også var det den foregående regering sigtede efter med sit sundhedsudspil om særlige sundhedshuse.

Brug for flere penge

Det har ikke være muligt at få en kommentar fra den nuværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da han er på ferie.

Men hos Danske Regioner anerkender formand for Sundhedsudvalget Karin Friis Bach (RV), at man står over for en stor udfordring i fremtiden.

Hun ser flere forskellige løsninger for sig.

- Det kan gøres på flere måder, men først og fremmest mener vi i Danske Regioner, at der er brug for tilførsel af flere penge, siger hun og tilføjer.

- Vi har sagt mindst to milliarder kroner ekstra, hvis vi skal kunne løfte sundhedsvæsenet og blive ved med at levere en service og en kvalitet på det niveau, som vi er vant til på nuværende tidspunkt.

Må være opmærksom hver eneste dag

Tilbage i Aalborg betragter David Rasmussen ikke sig selv som værende blandt de kronikere, der er hårdest ramt.

Men han ved, at hans lidelse kan få alvorlige følgevirkninger, hvis han ikke passer på.

I allerværste fald kan type 1-diabetes føre til blindhed, amputationer eller andre ting, der begrænser hans muligheder for at udfolde sig fysisk, og den kan såmænd også tage livet af ham.

Han bruger derfor meget energi på at planlægge sin dag, så kroppen holdes i gang, og han håber, at der også i fremtiden vil være et system til at støtte ham.

- Min far gik på førtidspension som 28-årig, og han havde også type 1-diabetes, så det kan komme til at påvirke en. Det handler om, at man er nødt til hver eneste dag at være opmærksom på, at man har en kronisk lidelse, som man skal tage hensyn til.

Facebook
Twitter