En 25-årig mand med skizofreni kræver nu 12 millioner kroner i erstatning fra Region Nordjylland, efter han i 13 måneder lå bæltefikseret i psykiatrien.
Siden indlæggelsen har mandens bror og bistandsværge Mohammed Makki været vidne til sin brors forløb på retspsykiatrisk afdeling i Aalborg.
- Det har været meget, meget ekstremt at se min bror på denne måde. Jeg har set ham fuldstændig ydmyget og nedværdiget som menneske, tit grædende, deprimeret og træt af livet, siger Mohammad Makki.
Ifølge Mohammad Makki blev brorens vægt i løbet af fikseringen fordoblet, han kom ikke i bad i månedsvis, og han havde svært ved at gå, fordi hans muskler var blevet svage.
- Han beskriver selv, at han blev mishandlet. Det korte svar er, at han har været i et stort, sort hul, liggende i et helvede, siger Mohammed Makki.
Erstatningskravet på 12 millioner kroner kommer på baggrund af en sag ved Menneskerettighedsdomstolen, hvor der blev tilkendt 75.000 kroner i erstatning i en sag om fastspænding i knap et døgn, siger Tobias Stadarfeld Jensen, der er advokat for patienten.
- Kravet om 12 millioner går fint hånd i hanke med alvoren af den krænkelse, som klienten har været underlagt. At ligge komplet bæltefikseret i over et år, hvor han i store dele af fikseringen ikke har kunne lave andet end at kigge ind i en væg, siger han.
Pladsmangel bør ikke retfærdiggøre tvangsfiksering
Mohammed Makkis bror er blevet vurderet så farligt, at han burde have fået en plads på institutionen Sikringen i Slagelse, som tager sig af landets mest farlige psykiatriske patienter. Men på grund af pladsmangel måtte Mohammed Makkis bror blive på retspsykiatrisk afdeling i Aalborg.
Det Psykiatriske Patientklagenævn har tidligere underkendt udstrækningen af bæltefikseringen, mens selve iværksættelsen af den dog blev godkendt. Ifølge Institut for Menneskerettigheder bør bæltefikseringer ikke finde sted i et land som Danmark – og slet ikke som følge af mangel på ressourcer på en institution, som kan håndtere patienter som Mohammed Makkis bror.
- Pladsmangel kan ikke retfærdiggøre en så langvarig bæltefiksering, som har meget meget vidtgående følger for den, der bliver udsat for det - både fysisk og psykisk, siger Nikolaj Nielsen, der er chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.
Han mener generelt, at langvarige bæltefikseringer helt bør droppes.
- Der findes eksempler på afdelinger, hvor det er lykkedes at komme fuldstændig af med bæltefikseringer. Så det er bestemt realistisk, at der slet ikke finder bæltefikseringer sted, siger Nikolaj Nielsen.
Bror: Andre skal ikke opleve det samme
I slutningen af februar 2019 blev Mohammed Makkis bror flyttet til Sikringen i Slagelse, hvor han også blev løsnet fra bæltefikseringen. Siden da har hans bror været i bedring.
- Han er stille og roligt ved at komme sig. Han går rundt og taler, men det er først for 23 måneder siden, jeg kunne mærke en bedring. Indtil da var han en skygge af sig selv.
Selv om 12 millioner kroner er en stor erstatning, så mener Mohammed Makki, at det er et rimeligt krav. Og at det er et signal til systemet om, at det ikke kan betale sig at spare på ressourcer ved at lave bæltefikseringer.
- Hvis man vejer det op med et menneskeliv, kan man aldrig tale om penge, siger han.
- Ja, det er et stort plaster, men det har også været et stort sår. Det vil han gå med resten af livet, og han kommer aldrig nogensinde over det, siger Mohammed Makki.
Hans forhåbning er, at andre regioner kan lære af sagen, så andre ikke skal opleve langvarige bæltefikseringer som hans bror.
- Jeg håber, at mange patienter i fremtiden slipper – ligesom min bror – for lange ydmygende bæltefikseringer. Det her er en principiel sag, siger Mohammed Makki.
I et skriftlig svar fra Region Nordjylland bekræfter de sagsanlægget i forlængelse af tvangsfikseringen. Men regionen skriver, at de ikke har mulighed for at kommentere på en verserende sag.
Den sag skal køre sideløbende med erstatningskravet fra Mohammed Makkis bror.
Artiklen er blevet opdateret den 25-02-21: Af en tidligere udgave af denne artikel fremgik det, at Det Psykiatriske Patientklagenævn tidligere har vurderet, at det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Europarådets Torturkomité, at den unge mand lå fastspændt i 13 måneder under Region Nordjylland. Det Psykiatriske Patientklagenævn vurderer dog udelukkende klager med udgangspunkt i den danske psykiatrilov. Nævnet godkendte iværksættelsen af bæltefikseringen, men underkendte udstrækningen. Nævnet henviser i deres afgørelse til lovbemærkningerne i psykiatrilovens bestemmelse om tvangsfiksering og nævner derfor Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur heri.